Ingen valgkamp uden udlændingedebat.
Spørgsmålet om flygtninge og indvandrere gjorde i går entré i valgkampen, da Venstre præsenterede, hvordan partiet ønsker at stramme udlændingeområdet, hvis de vinder regeringsmagten.
Men hvad vil partierne med den danske asyl og indvandringspolitik?
Politiken har kigget i udspil, partiprogrammer og udtalelser for at skabe et overblik over, hvad de enkelte partier mener.
Socialdemokraterne
Socialdemokraternes budskab er, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde.
Partiet ønsker sammen med regeringspartneren de radikale at skabe 30.000 jobforløb til flygtninge og indvandrere og sikre, at de personer, der ikke kan komme i arbejde, skal have et virksomhedsrettet tilbud i form af for eksempel løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse skal i uddannelsesforløb.
Partiet slår på, at regeringen har strammet mulighederne for at modtage asyl for første gang i 12 år. Det har Socialdemokraterne gjort ved at indføre midlertidig opholdstilladelse for personer, der ikke er individuelt forfulgt. Det har været heftigt debatteret, hvor mange asylansøgere, stramningen har ramt, men DR 1-programmet 'Detektor' har dokumenteret, at stramningen ind til videre har ramt hver femte asylansøger.
Socialdemokraterne har sammen med de radikale lempet vilkårene for flygtninge, der allerede er i landet. Regeringen har således blandt andet afskaffet starthjælpen og gjort det muligt for asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentrene. Venstre mener, at de bedre vilkår vil lokke flere flygtninge og indvandrere til landet, men det afviser regeringen.
Socialdemokraterne ønsker - stik imod regeringsgrundlaget fra 2011 - at lade udviklingsbistanden blive på 0,87 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) og er for 24-årsreglen.
Radikale
De radikale har slået på, at flygtninge og indvandrere ikke skal behandles hårdere end danskere.
Partiet har sammen med regeringspartneren Socialdemokraterne lempet vilkårene for flygtninge, der allerede er i landet. Regeringen har således blandt andet afskaffet starthjælpen og gjort det muligt for asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentrene.
Selv om Radikale ikke vil behandle flygtninge og indvandrere anderledes, slår partiet fast, at udlændingepolitikken handler om at »have fokus på en bestemt gruppe og at give dem de redskaber, som gør, at de kan opnå en hurtigere tilknytning, og at de kommer i arbejde«, som udlændinge- og integrationsordfører Marlene Borst Hansen har slået fast. Det kan for eksempel ske gennem nyttejobs.
De radikale indførte midlertidig opholdstilladelse for asylansøgere, der ikke er individuelt forfulgt, i samarbejde med regeringspartneren Socialdemokraterne.
Radikale ønsker i modsætning til Socialdemokraterne i fremtiden at øge udviklingsbistanden til 1 procent af BNI, sådan som det også står i regeringsgrundlaget fra 2011. Ligeledes går partiet imod regeringspartneren ved at være modstander af 24-årsreglen. I sidste regeringsperiode valgte partiet dog ikke at kæmpe for en afskaffelse af den omdiskuterede regel.
SF
SF slår på, at partiet ikke skelner mellem mennesker på baggrund af hudfarve og religion, men understreger, at partiet stiller krav om aktiv deltagelse i det danske samfund.
Partiet vil arbejde for, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde i 2020, som partiet præsenterede sammen med Socialdemokraterne i deres fælles 2020-udspil. Punktet er stadig en del af SF's partiprogram.
Partiet ønsker, at uddannelse får en større rolle i integrationen af indvandrere, at nedbringe antallet af udsatte boligområder, og at FN's børnekonvention indkorporeres direkte i dansk lov.
SF stemte imod regeringens forslag om midlertidig opholdstilladelse, men for afskaffelsen af blandt andet starthjælpen.
SF ønsker at få udviklingsbistanden op på 1 procent af BNI, og partiet er ikke tilhænger af 24-årsreglen, men i 2008 indgik partiet en udlændingeaftale med Socialdemokraterne om at frede reglen som politisk stridspunkt.
Enhedslisten
Enhedslisten ønsker at lempe dansk asylpolitik.
Partiet arbejder for, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, og at det skal være lettere for flygtninge og indvandrere at få dansk statsborgerskab.
Enhedslisten stemte imod regeringens forslag om midlertidig opholdstilladelse, men for afskaffelsen af blandt andet starthjælpen.
Partiet ønsker at hæve udviklingsbistanden til 1,5 procent af BNI og er skarpe modstandere af 24-årsreglen.
Alternativet
Alternativet ønsker at skabe det, partiet i sit integrationsudspil kalder »bæredygtig integration«.
Partiet vil blandt andet indføre et 2-årigt uddannelsesforløb, der skal undervise indvandrere i demokratiske værdier som ligestilling og religionsfrihed. Samtidig vil partiet indføre faget 'demokratisk medborgerskab' i folkeskolen, som blandt andet skal forebygge radikalisering.
Alternativets integrationsordfører, Uzma Ahmed, har over for Politiken slået fast, at indvandrere, som ikke vil engagere sig i det danske samfund, skal sendes hjem. Et synspunkt, som formand Uffe Elbæk dog hurtigt skød ned igen, hvorefter integrationsordføreren trak det tilbage.
Uffe Elbæk, der pt. er partiets eneste folketingsmedlem, stemte imod regeringens forslag om midlertidig opholdstilladelse. Han var stadig en del af radikale, da regeringen afskaffede starthjælpen med mere.
Alternativet er imod 24-årsreglen.
Venstre
