Skal/skal ikke?
Da danskerne stillede sig selv spørgsmålet om, hvorvidt de skulle stemme ved torsdagens folketingsvalg, var der stor forskel på, hvor i landet vi bor.
Rudersdal i Nordsjælland var den valgkreds, hvor flest gik til stemmeurnerne – mens Utterslev vest for København var det sted, hvor færrest satte deres kryds.
I Utterslev stemte knap 79 procent, mens hver 5. altså blev væk. Lige over Utterslev lå Lolland og Brøndby, hvor valgdeltagelsen akkurat sneg sig over 81 procent. Til sammenligning lå den den gennemsnitlige stemmeprocent på 85,8, mens Rudersdal lå i top med en stemmeprocent på over 90.
Fælles for valgkredsene med den laveste valgdeltagelse er, at det er områder, i hvad man vil betegne som Udkantsdanmark - eller valgkredse, der huser boligområder på den såkaldte ghettoliste.
Ekspert: Jo højere social status, jo højere valgdeltagelse
Tallene overrasker ikke Jørgen Goul Andersen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.
De vigtigste faktorer, der afgør, om danskerne går til stemmeurnerne eller ej, er nemlig deres bagland og sociale baggrund, forklarer han.
»Tallene er forventelige og afspejler den sociale sammensætning for områderne«, siger Jørgen Goul Andersen.
»I de områder, hvor der er mange på kontanthjælp og førtidspension samt mange arbejdsløse og ufaglærte, vil man se en lavere valgdeltagelse. Og omvendt: Jo højere social status, jo højere valgdeltagelse«, siger han.
LÆS OGSÅ To tredjedele af København er rødt
»Det kræver et element af overskud at gå ned og stemme«, konkluderer Jørgen Goul Andersen, der i øvrigt mener, at det »faktisk er flot, at kun én vælgerkreds har en stemmeprocent under 80« ved dette valg.
Områder med socialt boligbyggeri
Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, læser også social baggrund ind i tallene.
»Det første, der springer i øjnene, er, at det er områder, hvor der bor mange indvandrere og i det hele taget mange socialt udsatte«, siger han.
»Det er områder med meget socialt boligbyggeri og små lejligheder. Og det er ikke kun nydanskere, der bor der, men også udtryk for, at man rammer områder, hvor der er mange socialt marginaliserede: Kontanthjælpsmodtagere, folk på overførselsindkomst og så videre. Og de stemmer markant mindre end den gennemsnitlige dansker«, forklarer han.
Netværket er afgørende
Ifølge Kasper Møller Hansen er det helt afgørende, når danskerne skal stemme, om de er i et netværk, der motiverer dem til at stemme:
»Det at stemme er en social handling. Så det er også et udtryk for, at man som kontanthjælpsmodtager ikke er en del af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor man for eksempel snakker politik og spørger ’Nå, har du været oppe at stemme’. Og når man kommer på overførsel, mister man et meget vigtigt netværk i forhold til at mobilisere en til at stemme«, siger han.
I det hele taget er forældre - og særligt mødre - én af de mest afgørende faktorer for, om du rejser dig fra sofaen eller ej:
»Det allervigtigste for, om en 18-årig stemmer, er, om mor stemmer – uagtet uddannelsesbaggrund. Hvis mor stemmer, stemmer den 18-årige højst sandsynligt også«, siger Kasper Møller Hansen.
LÆS OGSÅ Ringkøbing vs Nørrebro: Her er der størst politisk uenighed
Derfor kan det også gå den anden vej, hvis man kommer fra et hjem, hvor det at stemme ikke er en selvfølge.
»Hvis mor så ikke stemmer, får du skabt en negativ spiral. Og det er netop det, man ser i nogle af de her nydanske familier, hvor forældrene ikke stemmer og derfor får sendt en ’dårlig’ demokratisk arv videre til deres børn, som heller ikke lærer at stemme«, siger Kasper Møller Hansen.
Kontanthjælpsmodtagere stemmer heller ikke
Kasper Møller Hansen understreger, at man ikke tidligere har lavet statistik over, hvor mange indvandrere, der stemmer ved folketingsvalget. Det har man til gengæld ved kommunalvalget og det seneste europaparlamentsvalg, hvor tendensen var klar:
»Indvandrerne stemmer meget mindre end de etniske danskere og er 20 procentpoint bagud«, fortæller Kasper Hansen.
Han mener dog ikke, at »det er helt så slemt« ved det her folketingsvalg - og man skal derfor også være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem den lave valgdeltagelse og den høje koncentration af indvandrere i områderne, mener han.
Færre kvinder valgt til Folketinget»Vi skal passe på ikke allerede nu at pege fingre af nydanskerne, blot fordi valgdeltagelsen i de områder, hvor der er mange nydanskere, er lavere. Generelt har de områder meget socialt boligbyggeri, og derfor er der også folk med lave indkomster og lav uddannelse - og der er mange på kontanthjælp og overførselsindkomster i det hele taget«, siger Kasper Møller Hansen.
Han fortæller, at man under det seneste kommunalvalg så »en meget lav« valgdeltagelse blandt kontanthjælpsmodtagere på omkring 40 procent.
Udkantsdanmark har ikke altid været lavest i statistikken
Jørgen Goul Andersen hæfter sig ved endnu en tendens i statitistikken: Den lave valgdeltagelse i udkantsområderne.
De regionale forskelle i valgdeltagelsen er nemlig noget, der er opstået - og ikke noget, vi altid har haft i Danmark, fortæller han.
Hvis man kigger på eksempelvis valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 1971, lå stemmeprocenten på knap 90 procent i det nordsjællandske, ligesom den gør i dag. Men på Lolland lå valgdeltagelsen på 89,2 procent for Nakskov, 88,7 for Maribo, Nykøbing 89,2 - hvilket alt sammen var flere procenpoint over landsgennemsnittet det år.
»Lolland Falster var et meget mobiliseret, rødt område dengang. Lolland havde en stærk industri, en stærk organiseringsgrad og stærke fagforeninger - og Nakskov var landets rødeste by i sin tid. Men her er der sket noget«.
»De regionale variationer med Udkantsdanmark havde man ikke tilbage i 1971. Der er sket noget med de her udkantsområder, og der har været en demobilisering. I dag ligger valgdeltagelsen på Lolland 4,5 procent under landsgennemsnittet. Og dengang lå den, hvis man kigger på Nakskov, Maribo og Nykøbing omkring 2 procent over landsgennemsnittet«, siger Jørgen Goul Andersen.
fortsæt med at læse
