Høje priser på energi koster mange familier dyrt, og samtidig er den grønne omstilling af opvarmning i private hjem gået i stå. Det mener Radikale Venstre, som mandag præsenterer 12 tiltag, der skal sætte fart i skiftet fra sorte til grønne varmekilder.
»Vi vil igangsætte en egentlig kriseindsats med samme tilgang, som vi gjorde, da corona ramte. Det skal bidrage til, at 400.000 flere husstande får fjernvarme og varmepumpe i stedet for naturgas, olie og træpiller senest i 2025. Det er 315.000 flere, end hvis vi ikke gør noget ekstraordinært«, siger den radikale partiformand, Sofie Carsten Nielsen.
Ambitionen er ifølge hende, at allerede inden udgangen af 2023 skal 175.000 danske husstande kunne frigøres fra naturgas, olie og træpiller. Ifølge Danmarks Statistik er der i 2022 godt 2,8 millioner boliger i Danmark. Omkring 1,8 millioner husstande har fjernvarme, mens over 600.000 boliger opvarmes af olie- eller gasfyr. Omkring 412.000 af dem har naturgas. Mere end 132.000 husstande opvarmes ifølge statistikbanken af en varmepumpe.
Der er bred politisk enighed om, at dem, der bruger naturgas, skal over på andre billigere og grønnere varmekilder hurtigst muligt. Men mange må vente længe. Partiet vil derfor afsætte i alt 4,2 milliarder kroner til fjernvarme- og varmepumpepuljer i 2023-2025.
Samtidig vil Radikale Venstre lave en statslig pulje på 1,5 milliarder kroner, der skal bruges til de fjernvarmeprojekter, som høje priser på materialer eller mangel på arbejdskraft ellers kan sætte en stopper for.
Energiprofessor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder det et »ekstremt ambitiøst« udspil. Alligevel tvivler han på, at det kan gå helt så hurtigt, som partiet forventer, at få skiftet naturgas- og oliefyr ud i tusindvis af danske hjem – netop på grund af manglen på arbejdskraft og materiel til at gennemføre udrulningen.
»Der er projekter, der venter på at blive gennemført, fordi man mangler arbejdskraft. De hovedbarrierer, som jeg ser for planen, er mangel på arbejdskraft og mangel på materiel, eksempelvis fjernvarmerør. Jeg tror, det kan blive vanskeligt at nå inden 2025«, siger Brian Vad Mathiesen.
Derfor er det også en del af planen, at der skal bruges 500 millioner kroner til en såkaldt grøn krise-trepart. Den skal have fokus på at skaffe arbejdskraft gennem blandt andet efteruddannelse.
Dansk Fjernvarme roser planen
I alt løber planen op i syv milliarder kroner. To milliarder skal findes i en omprioritering af anlægsprojekter i det offentlige frem mod 2025.
»Jeg tror, at alle partier, der er med i den brede infrastrukturaftale, godt ved, at vi kommer til at kigge hinanden i øjnene og sige: Hvad skal vi udskyde af de planlagte offentlige anlægsprojekter? Vi må prioritere midlerne og ikke mindst arbejdskraften til den her akutudrulning af fjernvarme og varmepumper«, siger Sofie Carsten Nielsen.
Radikale Venstre peger eksempelvis på at udskyde anlæg af en gasrørledning fra Everdrup på Sydsjælland over Falster til Nakskov. Partiet forventer også at bruge penge fra et midlertidigt indtjeningsloft og solidaritetsbidrag, som EU-landene har besluttet at lægge over profitten for energiselskaber, der billigt kan producere strøm. Præcis hvor meget, der går til Danmark, er endnu uvist. Radikale Venstre peger på, at penge fra den grønne fond, som blev aftalt i juni i år, kan indgå som supplerende finansiering.
Brian Vad Mathiesen er ikke i tvivl om, at planen – hvis den gennemføres – vil være et stort skridt frem for den grønne omstilling herhjemme.
»Vi står midt i en krig og i en vanskelig situation, og der kan det her afhjælpe, at vi skal blive ved med at se folk i problemer med at betale deres varmeregninger, fordi de bor i områder med naturgas«, siger Brian Vad Mathiesen.
Også Dansk Fjernvarme, der er en brancheorganisation for landets fjernvarmeselskaber, ser positivt på udspillet. Direktør Kim Mortensen kalder i en pressemeddelelse udspillet for »flot og gennemarbejdet«. Forslaget vil ifølge direktøren sikre, at fjernvarmeselskaber og deres forbrugere får »økonomisk sikkerhed for de store investeringer, de skal lægge i at investere i grøn varmeproduktion og grave nye rør ned«.
Til gengæld får udspillet hårde ord med på vejen af Konservative. Politisk ordfører Mette Abildgaard kalder det »usagligt«, at De Radikale foreslår en tilslutningspligt til fjernvarme, fordi det ikke kan lade sig gøre på grund af EU–regler. Endvidere skriver hun, at De Radikale fik det at vide ved et forhandlingsmøde, som hun også deltog i.
ritzau
fortsæt med at læse
