Med alle 98 kommuner optalt ender stemmeprocenten for kommunalvalget på 67,2 procent. Det er 3,6 procentpoint lavere end ved kommunalvalget i 2017. Her landede stemmeprocenten på 70,8, hvilket var i den høje ende. Det var dengang cirka et procentpoint lavere i forhold til resultatet fire år forinden.
Stikprøver foretaget i løbet af valgdagen pegede i retning af, at et kommunalvalg i coronaens skygge kunne ende med en lavere valgdeltagelse. Netop på grund af coronasituationen vurderede valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen tidligere tirsdag, at resultatet fra 2017 næppe ville gentage sig.
»Folk har taget coronasituationen til sig, og dem, der kunne, har allerede stemt via brevstemme eller ved at komme tidligere på dagen. Så det er meget urealistisk, at vi når op på det niveau«, lød det tidligere.
Ærgerlig statsminister
Den tendens ærgrede også statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere på valgdagen.
»Det eneste, jeg er rigtig ked af, er, at valgdeltagelsen ser ud til at blive mindre. Som demokrat gør det ondt på mig, hvis nogen har afholdt sig fra at stemme på grund af corona. Det er der ikke nogen af os, der kan glæde os over«, sagde hun foran valgfesten på Amager Bio i København.
Det er især de fremmødte vælgere, der har manglet, mens der var en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.
I hovedstaden København lander stemmeprocenten på 59,75 procent, skriver kommunen på Twitter. Ved valget i 2017 lå den endelige valgdeltagelse på knap 62 procent.
Den højeste stemmeprocent var i 2001, hvor 85 procent stemte, idet der var folketingsvalg samtidig. I nyere tid var den laveste procent i 2009 på 65,8 procent. Ved årets kommunalvalg havde 4.675.127 borgere ifølge it-virksomheden KMD mulighed for at stemme.
ritzau
fortsæt med at læse
