Lavaøen i Nordatlanten med godt 300.000 indbyggere har på to årtier rykket sig fra at have en ungdom, der røg og drak med begge arme, til at være en nærmest asketisk nation. Under en ud af ti islandske unge på 15 og 16 år har drukket alkohol i den forløbne måned, hvilket hele tre ud af fire danske unge har gjort.
Selv vores nydelige nordiske naboer ligner fordrukne sømænd sammenlignet med islændingene. En ud af fire (22 procent af de unge i Norge og 26 procent i Sverige), mere end dobbelt så mange som i Island, har drukket inden for den sidste måned. Det viser tal fra Espad, der er et projekt med europæiske undersøgelser af skolebørns brug af alkohol og andre rusmidler.
Ifølge Planet Youth under Reykjavik Universitet, der udbreder den islandske forebyggelsesmodel til hele verden, er antallet af 15-16-årige i Island, der havde været fulde inden for den sidste måned, faldet fra 42 procent for 20 år siden til 5 procent sidste år. Forbruget af cigaretter og hash er faldet næsten lige så drastisk.
»Først gælder det om at anerkende problemet. Og så skal man stå sammen om at gøre noget ved det. Og have tålmodighed til at blive ved. Det handler ikke bare om nogle annoncer og en kampagne. 20 år er lang tid«, fortæller Reykjaviks borgmester, Dagur Eggertsson, over telefonen.
Han er uddannet læge og har siden 2002, da han gik ind i politik, haft fokus på forebyggelse og på at undgå alle de skader, alkohol gør på en ung hjerne.
»Men vores tilgang har slet ikke været at tage rundt på skoler og fortælle, hvad der er farligt. For det virker ikke, ved vi med sikkerhed. Så i stedet har sociologer lavet en masse målinger, spørgeskemaer og interviews, og så har vi fundet ud af, hvor vi skulle sætte ind. Så vi har stillet skarpt på den enkelte skole, helt ned på en enkelte klasse«.
Dagur Eggertsson og folkene fra Reykjavik Universitet med professor Inga Dóra Sigfúsdóttir i spidsen kalder det evidensbaseret tilgang. Fordi de målrettet analyserer i stedet for at gætte sig frem.
Og når først man har identificeret, hvad der er galt, kan skolen, forældrene, lokalmiljøet, foreningslivet, politiet og politikerne tage fat.
Politi og udgangsforbud
»Vi havde den samme kultur som jer. Som 14-15-årige begyndte vi at arbejde om sommeren, vi fik penge i hånden, og alle gjorde lige det, de havde lyst til. Man gik i biografen i Reykjavik, man festede, og når man skal skulle hjem med den sidste bus, var den stopfuld af unge, der slet ikke har noget at lave i byen på den tid af natten«, siger Dagur Eggertsson.
Så et af de første tiltag var et udgangsforbud. Ingen 13-16-årige må være ude efter klokken 22 (om sommeren dog klokken 24). Desuden må ingen under 20 år købe alkohol, og ingen under 18 år købe cigaretter, og alle reklamer for de produkter er forbudt.
»Vi definerede de timer, hvor vi syntes, det var rimeligt, at børn var ude. I starten var der stor ballade, og der var et korps af frivillige, der hjalp politiet med at få samlet børn op, så de kunne blive hentet af forældrene. Men nu kører det fint og er bare en naturlig regel i hverdagen«, siger borgmester Eggertsson, der selv har fire børn.
En af de vigtigste forebyggende faktorer er, at de unge har et godt forhold til deres forældre. At de laver aktiviteter sammen og får opbygget et bånd.
