Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niels Christensen
Arkivfoto: Niels Christensen

Island har gennemført 20 års indsats mod ungdomsdruk, som gør, at de unge nu drikker mindre end jævnaldrende i Sverige og Norge.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 20 års indsats: Island fik bugt med de unges vilde drukfester

Udgangsforbud for unge. Massivt samvær med forældre. Masser af fritidsaktiviteter. Og tjek på kammeraterne. Sådan blev Islands ungdom ædruelig efter 20 års indsats.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lavaøen i Nordatlanten med godt 300.000 indbyggere har på to årtier rykket sig fra at have en ungdom, der røg og drak med begge arme, til at være en nærmest asketisk nation. Under en ud af ti islandske unge på 15 og 16 år har drukket alkohol i den forløbne måned, hvilket hele tre ud af fire danske unge har gjort.

Selv vores nydelige nordiske naboer ligner fordrukne sømænd sammenlignet med islændingene. En ud af fire (22 procent af de unge i Norge og 26 procent i Sverige), mere end dobbelt så mange som i Island, har drukket inden for den sidste måned. Det viser tal fra Espad, der er et projekt med europæiske undersøgelser af skolebørns brug af alkohol og andre rusmidler.

Ifølge Planet Youth under Reykjavik Universitet, der udbreder den islandske forebyggelsesmodel til hele verden, er antallet af 15-16-årige i Island, der havde været fulde inden for den sidste måned, faldet fra 42 procent for 20 år siden til 5 procent sidste år. Forbruget af cigaretter og hash er faldet næsten lige så drastisk.

»Først gælder det om at anerkende problemet. Og så skal man stå sammen om at gøre noget ved det. Og have tålmodighed til at blive ved. Det handler ikke bare om nogle annoncer og en kampagne. 20 år er lang tid«, fortæller Reykjaviks borgmester, Dagur Eggertsson, over telefonen.

Han er uddannet læge og har siden 2002, da han gik ind i politik, haft fokus på forebyggelse og på at undgå alle de skader, alkohol gør på en ung hjerne.

»Men vores tilgang har slet ikke været at tage rundt på skoler og fortælle, hvad der er farligt. For det virker ikke, ved vi med sikkerhed. Så i stedet har sociologer lavet en masse målinger, spørgeskemaer og interviews, og så har vi fundet ud af, hvor vi skulle sætte ind. Så vi har stillet skarpt på den enkelte skole, helt ned på en enkelte klasse«.

Dagur Eggertsson og folkene fra Reykjavik Universitet med professor Inga Dóra Sigfúsdóttir i spidsen kalder det evidensbaseret tilgang. Fordi de målrettet analyserer i stedet for at gætte sig frem.

Og når først man har identificeret, hvad der er galt, kan skolen, forældrene, lokalmiljøet, foreningslivet, politiet og politikerne tage fat.

Politi og udgangsforbud

»Vi havde den samme kultur som jer. Som 14-15-årige begyndte vi at arbejde om sommeren, vi fik penge i hånden, og alle gjorde lige det, de havde lyst til. Man gik i biografen i Reykjavik, man festede, og når man skal skulle hjem med den sidste bus, var den stopfuld af unge, der slet ikke har noget at lave i byen på den tid af natten«, siger Dagur Eggertsson.

Så et af de første tiltag var et udgangsforbud. Ingen 13-16-årige må være ude efter klokken 22 (om sommeren dog klokken 24). Desuden må ingen under 20 år købe alkohol, og ingen under 18 år købe cigaretter, og alle reklamer for de produkter er forbudt.

»Vi definerede de timer, hvor vi syntes, det var rimeligt, at børn var ude. I starten var der stor ballade, og der var et korps af frivillige, der hjalp politiet med at få samlet børn op, så de kunne blive hentet af forældrene. Men nu kører det fint og er bare en naturlig regel i hverdagen«, siger borgmester Eggertsson, der selv har fire børn.

En af de vigtigste forebyggende faktorer er, at de unge har et godt forhold til deres forældre. At de laver aktiviteter sammen og får opbygget et bånd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt at forstå, at man er forældre, til barnet er 18 år. Det gælder om at få et godt forhold. Det handler om tid. Tid tilbragt sammen. Sid sammen til morgenmad og aftenmad. Se tv sammen. Det giver tillid«, siger Dagur Eggertsson.

»Og har du og den unge et stærkt forhold, er det sværere for unge at gøre noget, de i deres hjerte ikke føler er rigtigt«.

Det siger altså borgmesteren, mens man på universitetet har kunnet opgøre, at de unge nu ifølge spørgeskemaundersøgelserne tilbringer dobbelt så meget tid med deres forældre som tidligere.

Masser af sund sport

En anden forebyggende faktor er fritidsaktiviteter som sport, musik, spejder. Her får hvert barn fra 6 til 18 år 3.000 kroner til kontingent, hvilket betyder, at 85 procent af alle i aldersgruppen går til et fast tilbud, fortæller Dagur Eggertson.

»Da vi begyndte på alt det her, var øl desværre også en væsentlig del af fritidsaktiviteterne. Der blev festet efter kamp og træning. Men nu har vi forældrene med på at være en del af aktiviteterne. Og så kom der styr på det«.

Også omgangskredsen er en vigtig faktor, når man skal sikre at en ung ikke ryger i noget snavs med 'kunstige tilsætningsstoffer'. Her bliver både skole og forældre mobiliseret, hvis man opdager, at der er noget galt.

»Hvis vi ser et problem, for eksempel at der er en gruppe, der slet ikke deltager i fritidsaktiviteterne, bruger vi dialog til at finde ud af, hvad der er galt. Hvis det viser sig, at de er begyndt at interessere sig for stoffer, vil vi involvere forældrene og nogle socialarbejdere«.

Set fra Dagur Eggertssons kontorstol handler det ikke om kontrol, men om et rimeligt samfund, hvor ansvarlige voksne guider de unge på vej, så de ikke får smadret deres helbred, inden de er 18 år, hvor de jo så selv kan bestemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kan vi bare udsætte alkoholdebuten til 17 år, er meget vundet«, siger han.

Dagur Eggertsson kan måske godt forstå, at den danske forestilling om de unges selvstændighed går imod den islandske model.

»Danmark må finde sin egen vej. Men vi har presset en form for voksenverden ned over vores unge meget tidligt. At give dem lov til at være børn og unge, til de er 18 år, er også en stærk måde at vise sin kærlighed på«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden