0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uro i undervisningen plager elever i folkeskolen

Kommuners besparelser på specialklasser vil gøre det endnu værre, mener forsker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Larm. Næsten hver fjerde elev oplever, at der altid er støj i klassen, viser en undersøgelse foretaget blandt 55.000 elever.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En sidemand, der hele tiden snakker, en papirkugle i nakken og udbrud fra kammerater, der keder sig.

En stor andel af folkeskoleeleverne døjer daglig med uro i undervisningen, viser en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som 55.000 elever har deltaget i. Mens 22 procent sjældent eller aldrig oplever, at der er den nødvendige ro, er det kun 6 procent, der siger, at de altid er fri for støj.

De urolige skal også være der
Det er et kæmpe problem, fordi børnene lærer mindre, siger leder af DCUM Ole Juhl.

»Det ødelægger undervisningen, og læreren bruger meget af sin energi på det. Det er indlysende, at det er de børn, der ikke synes, det spændende at gå i skole, og som ikke føler sig tilpas med sværhedsgraden, der skaber uroen. Men de skal jo også være der«, fortæller han.

Lærerne bør have mere fokus på »ikke bare at gøre, som de plejer«, siger Ole Juhl:

»De skal i højere grad sætte sig i elevernes sted. Hvad har de brug for, og hvor er deres styrker? Det er lettere sagt end gjort, men det er, hvad der er brug for«.

Elever: Fokus på elevens niveau
Formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck efterlyser en mere differentieret undervisning.

»Uroen handler både om, at der er mange elever, der føler sig demotiverede og keder sig og derfor snakker og larmer. Og at ikke alle lærere er lige dygtige til at fange alle elever på deres forskellige niveauer«, siger hun.

Hun opfordrer lærerne til at tale mere med eleverne om, hvad der skal foregå i timerne, og hvad der ligger bag uroen:

»Vi skal i højere grad medinddrages og være med til at forme undervisningen. Og klasserne skal have regler for, hvad de kan gøre ved larmen i fællesskab, så alle føler, de har et ansvar. Det tror jeg vil hjælpe«.

Lærerformand efterlyser spilleregler
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er enig med elevformanden i, at en del af uroen skyldes lærere, der ikke er gode nok til at undervise ud fra elevernes forskellige forudsætninger.

»Lærere, der ikke fanger eleverne, er ét aspekt. Et andet er elever, der ikke føler et medansvar for at skabe ro. Det her er meget komplekst, og hvis man for alvor vil gøre noget ved det, nytter det ikke noget, at man bare siger, at det er den enkelte lærer, der må råbe højere for at få ro«, siger han og tilføjer:

»Skolebestyrelse, elever, ledelse og lærere på den enkelte skole må tage uroen op og i fællesskab lave nogle spilleregler. Og så kan man gøre noget ved det«.
Færre elever skal i specialklasser

DCUM-leder Ole Juhl frygter, at problemet med uro i timerne kun bliver værre fremover. Regeringen og Kommunernes Landsforening har nemlig besluttet, at langt færre elever skal gå i specialklasser og i stedet skal være i normalskolen.

Årsagen er, at en tredjedel af folkeskolens budget i dag går til specialundervisning.

»Elevgruppen vil blive mere varieret og i højere grad bestå af elever med vanskeligheder. Derfor bliver det sværere for lærerne at differentiere undervisningen. Medmindre der følger ressourcer med, der kan give mindre klasser eller tolærerordninger, bliver det et kæmpe problem i fremtiden«, siger han.