Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BAANER RASMUS
Foto: BAANER RASMUS

»På universiteterne arbejder vi med akademisk skrivning, men vi oplever, at vi må undervise mere og mere i det, for de unge er ikke særlig gode til det. De skriver i hverdagssprog og kan ikke adskille skrift og tale«, siger Hanne Leth Andersen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

RUC's nye rektor: Undervisningen skal vendes helt på hovedet

De unge har ikke samme kompetencer som tidligere, siger rektor på RUC.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var universitetet et sted, hvor samfundets elite fordybede sig i videnskaben og sugede til sig af lærde underviseres viden, der blev overbragt ved timelange forelæsninger i auditorier.

I dag optager universiteterne flere end nogensinde før, omkring en fjerdedel af en ungdomsårgang, og de kommer fra alle samfundets lag.

Samtidig er de studerende vokset op i en kultur, hvor de navigerer på flere forskellige medieplatforme, og hvor nærmest al den viden, der før var eksklusiv, nu kan hentes med få klik på internettet.

Ny virkelighed på universiteterne Det er en ny virkelighed på universiteterne. Og blandt landets universitetspædagoger, der samles i Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN, går debatten heftigt om, hvad universitetslærerne skal stille op med den.

RUC’s nyudnævnte rektor, Hanne Leth Andersen, der selv har forsket i uddannelsespædagogik, er formand for DUN-netværket. Og hun mener, at universiteterne skal skifte kurs med deres undervisning.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan tilpasse vores uddannelser, så de rummer det, som de studerende kommer med, og også får dem flyttet. Vi skal arbejde målrettet med at dele viden på en ny måde, der passer til den virkelighed, de unge lever i. Det betyder, at vores ideal om, at den studerende skal sidde alene med sine studier og finde ud af det hele selv, ikke passer til nutidens vidensparadigme«.

BAANER RASMUS
Foto: BAANER RASMUS

Intense reformer i undervisningen


Flere universiteter, som Politiken har talt med, fortæller, at de arbejder intenst for at ændre undervisningsformerne. De studerende efterspørger at blive undervist i, hvordan deres viden skal anvendes i konkrete problemstillinger, blandt andet i gruppearbejde og projektarbejde, og den klassiske undervisning med lige dele forelæsninger i auditorier og hjemmearbejde, er på vej ud.

Til gengæld har de studerende behov for at blive undervist i, hvordan man arbejder med selvstudier, og hvordan de helt konkret skal tilrettelægge deres tid. De unge har ikke samme kompetencer som tidligere, siger Hanne Leth Andersen.

»På universiteterne arbejder vi med akademisk skrivning, men vi oplever, at vi må undervise mere og mere i det, for de unge er ikke særlig gode til det. De skriver i hverdagssprog og kan ikke adskille skrift og tale. De siger også selv, at det er noget, de ikke kan finde ud af, og efterspørger kommakurser og andre grundlæggende danskkurser. Der er enighed om, at her er en mangel. De er heller ikke særlig gode til at læse og slet ikke til at læse lange tekster; det skyldes, at gymnasierne i højere grad fragmenterer ting og lader dem læse i brudstykker, blandt andet fordi meget undervisning foregår på skærme, og der bliver man nødt til at nedbryde teksten i bidder«, siger hun.

Har de simpelthen svært ved at skabe et rum af ro og koncentration omkring sig?

»Ja. De lever i en fragmenteret virkelighed. Koncentration og træning er et problem, for de er ikke vedholdende og træner ikke nok«.

Hvordan vil den enkelte studerende komme til at mærke, hvis universiteterne går ud ad den vej og laver undervisningen om?

»Den enkelte studerende skal møde et undervisningssted, som er i stand til at få de studerende til at arbejde sammen inden for nogle rammer. Vi kan ikke bare fortælle vores viden til dem. Det kan være, vi skal have mere undervisning i flipped classroom, hvor man indspiller undervisningen på video, som de studerende ser derhjemme, og når de så møder op til undervisningen, er det for at dele den og reflektere over den sammen. Der er ingen anden grund til at møde fysisk op i klasserummet, end at vi rent faktisk deler vores viden«.

»Hvis de studerende har læst noget hjemme, kan det være, at når de mødes, spørger underviseren om, hvad de studerende synes, de vigtigste spørgsmål nu er. Hvad deres refleksioner over teksten er. Og så kan det være, de studerende skal gå ud i grupper på 10, som skal arbejde videre med de spørgsmål. Lærerens rolle bliver i langt højere grad at være konsulent, coach, debattør eller sparringspartner end at være den, der overleverer sin indsigt. Vi skal indrette os efter, at vores undervisning skal være mere mundtlig og medieorientere«.

Hvad sker der, hvis universiteterne ikke laver undervisningen om?

»Så vil konsekvensen være dårligere uddannelse og dårligere kvalitet. Hvis vi bare fortsætter med lange forelæsninger, vil de unge mennesker miste tålmodigheden og sidde og lave noget andet. De vil blive ukoncentrerede, og så vil de måske gå andre steder hen. Og det er ikke nødvendigvis bedre«. Efterlyser arbejdsro

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sammen med Hanne Leth Andersens analyse af undervisningen som formand for netværket af universitetspædagoger, kommer hun med en bøn som rektor for RUC. I en tid, hvor de videregående uddannelser er til debat, og hvor der tales om at gennemføre en universitetsreform, har hun et indspark, der tydeligvis ligger hende meget på sinde: »De danske universiteter har et virkelig højt fagligt niveau. Men vi får et problem med at bevare det, hvis vi ikke får rum til at udvikle vores undervisning, så vi rammer de studerende og giver underviserne incitament til at udvikle deres undervisning. Men som det er i dag, har underviserne travlt med at løbe efter en masse administrative ting, fordi diskursen hos politikerne er, at skatteyderne betaler for uddannelsen, og derfor har de ret til at se, hvad vi laver, og om vi leverer varen – ellers kunne det jo være, vi ikke arbejdede nok«. Men har skatteyderne ikke ret til at se, hvad der kommer ud fra universiteterne?»Jo, men det er nedbrydende, at det skal ske hele tiden. Det er nedbrydende, at vi i dette samfund har fået så lidt tillid til hinanden, at vi bruger mere tid på at kontrollere, om de andre overhovedet er på arbejde, og om de er dedikerede. Det er noget af det, jeg vil forsøge at ændre som rektor, blandt andet ved at tale med uddannelsesministeren om det. Vi skal udvikle os og finde motivation. Det gør vi ikke ved at mistænkeliggøre folk«.






Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden