Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Det bekymrer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, at mange af hans medlemmer bliver udsat for fysisk vold.
Foto: Jacob Ehrbahn

Det bekymrer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, at mange af hans medlemmer bliver udsat for fysisk vold.

Uddannelse

Over 200 skoleledere fortæller om vold mod lærere

Over halvdelen af skolelederne svarer i en ny undersøgelse, at elever har været voldelige over for skolens personale. Undervisningsministeren vil gøre op med tanken om, at alle elever skal inkluderes i klassen.

Uddannelse

Mange pædagoger og lærere bliver udsat for slag, spark og bid.

Det viser en ny rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt 1.780 skoleledere, hvoraf 430 har svaret. Over halvdelen af skolelederne - 54 procent - svarer, at deres medarbejdere er blevet udsat for vold fra elever ’en enkelt’ eller ’flere gange’ inden for de seneste fem år.

Samtidig har stort set lige så mange – 49 procent – oplevet, at elever har truet medarbejderne med vold.

Det bekymrer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Det er desværre et billede, vi genkender. Vi har medlemmer, som er langtidssygemeldte efterfølgende, og vi har nogen, som aldrig  bliver lærere igen. Det er ganske alvorligt,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) finder det også »meget alvorligt«, at mange lærere udsættes for vold.

»Det er simpelthen ikke rimeligt, at lærere skal gå på arbejde og være angste. Det er uacceptabelt. Det er et problem, som jeg i den grad er opmærksom på,« lyder det fra ministeren, som har nedsat en arbejdsgruppe, der i disse uger er ved at lægge sidste hånd på en række forslag, der skal dæmme op for vold og trusler i skolen.

Inklusion kan være årsagen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College, kan en forklaring på volden være den øgede grad af inklusion, som har flyttet børn fra specialklasser over i den almindelige folkeskole.

»Det er en kvalificeret antagelse, at udfordringen er forbundet med elever, som tidligere har været på en specialskole, og som kan være voldsomt udadreagerende,« siger han.

Han mener ikke, at børn i al almindelighed er blevet mere voldelige.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef hos VIA University College. Ifølge ham kan inklusion være en af forklaringerne på volden mod ansatte i skolen.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef hos VIA University College. Ifølge ham kan inklusion være en af forklaringerne på volden mod ansatte i skolen.

»Når elever bliver voldelige, er det i mange tilfælde fordi, de virkelig har nogle svære udfordringer. Ellers ville man ikke gribe til vold,« siger han.

Også skoleledernes formand, Claus Hjortdal, peger på inklusionen som en af årsagerne til, at medarbejdere udsættes for vold. Han mener også, at den lange skoledag kan have betydning.

Danmarks Lærerforening har selv støttet ambitionen om, at folkeskolen i højere grad end tidligere skal inkludere elever fra specialtilbud. Ifølge Anders Bondo Christensen er det da heller ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Problemet er, at inklusionsdagsordenen er blevet indført uden de fornødne ressourcer, mener han.

»Inklusionen blev gennemført på en måde, hvor det var målet om at inkludere 96 procent, der var det vigtigste, mens der ikke var nær så meget fokus på, om det enkelte barn fik nogle ordentlige rammer i den nye skoledag,« siger han og tilføjer, at lærerne generelt mangler ressourcer til at tage hånd om udadreagerende elever - ikke kun inklusionseleverne:

»Der er blevet meget mere fokus på, at hele systemet skal være effektivt. Og derfor er der mange børn, der oplever, at der ikke er plads til dem, og så reagerer de ved at blive voldelige. Hvis vi skal nå dem, kræver det, at vi har tiden til at snakke med dem og være sammen med dem.«

I sommer viste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at der er sket en stigning i både antallet af voldsepisoder og trusler om vold.

Ifølge Merete Riisager er der ikke en enkelt forklaring på den stigende vold, men der er behov for et opgør med den meget inkluderende danske pædagogik, mener hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger op til et opgør med tanken om, at alle elever skal inkluderes i klassen.
Foto: Ritzau

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger op til et opgør med tanken om, at alle elever skal inkluderes i klassen.

»Da man lavede inklusionsloven, var man nok lidt for optimistisk i forhold til, at alle børn skulle helt ind i klasselokalet,« siger hun.

»I Danmark vil vi gerne rumme alle børn, og det er jo rigtig positivt, men man skal ikke rumme alle børn, hvis det går ud over klassefællesskabet. Vi kan ikke ret godt lide den slags konsekvens, men det er helt nødvendigt med de tal, vi ser.«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ministeren mener, at man i højere grad skal tage udadreagerende børn ud af klasserne og f.eks. samle dem andre steder på skolen.

»Der kan være børn, der er så voldsomme og så dårligt opdragede, at de ikke kan være sammen med de andre i flertallet af timerne. Alle børn har krav på at gå i skole, men det er ikke sikkert, at det barn skal være i klassen i alle timer. Det trækker for store veksler på den enkelte lærer,« siger hun.

Volden kan også skyldes »et kultursammenstød mellem mellemøstlig og europæisk kultur«, lyder det fra ministeren:

»Vi må være ærlige at sige, at det har en betydning, at hvert tiende barn nu kommer med en helt anden kulturbaggrund, hvor opdragelse og pædagogik simpelthen er noget andet,« siger hun.

En kulturændring

Christian Bak er en af de skoleledere, som flere gange inden for de seneste fem år har oplevet, at hans ansatte er blevet udsat for vold.

Han er leder på Hedegårdsskolen i Brønderslev, som er en del af en større distriktsskole, der består af flere afdelinger, bl.a. to specialafdelinger. Det er på de to specialafdelinger, at volden mod personalet har fundet sted, fortæller han.

»Jeg oplever det faktisk ikke på almenområdet. Men jeg har oplevet det i specialafdelingerne, hvor vi har nogle elever, som er udadreagerende, når de føler afmagt. Det er især de yngste, der presser os hårdest på den front. Jo ældre de bliver, jo mere lærer de at selvregulere,« siger han.

Christian Bak er en af de skoleledere, som flere gange inden for de seneste fem år har oplevet, at hans ansatte er blevet udsat for vold. Det er ikke hans oplevelse, at volden skyldes, at eleverne er blevet mere voldelige. Han mener, at den i højere grad end tidligere bliver registreret.
Foto: Privatfoto

Christian Bak er en af de skoleledere, som flere gange inden for de seneste fem år har oplevet, at hans ansatte er blevet udsat for vold. Det er ikke hans oplevelse, at volden skyldes, at eleverne er blevet mere voldelige. Han mener, at den i højere grad end tidligere bliver registreret.

Christian Bak har været skoleleder i 12 år, og det er ikke hans oplevelse, at de høje tal skyldes, at eleverne er blevet mere voldelige. Derimod mener han, at der er sket en kulturændring blandt personalet de senere år, hvor man ikke længere vil se volden som et grundvilkår, og hvor man er begyndt at registrere den.

»Jeg tror, det er udtryk for et opgør med tankegangen om, at det er noget, man skal kunne tåle i vores fag. Det skal man faktisk ikke kunne tåle,« siger Christian Bak.

Han fortæller, at det har haft stor betydning for hans ansatte, at man tager volden alvorligt og bearbejder episoderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tilbagemeldingerne er, at selv dér, hvor medarbejderne umiddelbart tænkte, at det ikke var nødvendigt at gøre noget ved det, opdager de mange gange bagefter, at det faktisk var nødvendigt, og at de egentlig havde behov for at få beskrevet den episode,« siger han og tilføjer, at tendensen til at registrere også kommer eleverne til gode.

»Hvis der ligger adskillige beskrivelser på den samme elev, bliver det et tydeligt afsæt til at drøfte, hvad der skal til for at undgå, at den elev kommer til at slå, sparke og bide, så kan vi finde ud af, hvad der trigger eleven, og hvilke redskaber der skal til for at undgå situationen.«

Denne artikel har været bragt i nyhedsmediet Politiken Skoleliv.

Læs mere på skoleliv.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce