Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KU vil lave etisk kodeks for kunstig intelligens

Kunstig intelligens kommer til at spille en større og større rolle. Derfor vil forskere undersøge etikken.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da atombomben blev opfundet, kom den etiske diskussion først for alvor efter, at paddehatteskyerne over Nagasaki og Hiroshima havde ændret verdenshistorien og vist, at menneskeheden nu kunne udrydde sig selv.

Det satte verdens ledere og hele verdens befolkning i et voldsomt etisk dilemma om, hvornår - hvis nogensinde - atomvåben kunne bruges.

Kunstig intelligens buldrer frem. Det giver nye muligheder, men også nye etiske udfordringer. Derfor vil Københavns Universitet i to år arbejde med at undersøge de etiske dilemmaer, den nye teknologi fører med sig.

»Verden er allerede blevet rystet over, at kunstig intelligens er blevet brugt på meget problematiske måder, for eksempel til at manipulere politiske valg«.

»Kunstig intelligens kan bruges til rigtig mange gode ting, men for at teknologien kan vinde accept i befolkningen, er man nødt til at tænke etikken ind fra starten, så folk føler sig trygge ved at lægge data til og acceptere de beslutninger, algoritmerne peger på«, siger professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe, der er en af forskerne bag projektet.

Rigeligt med etiske udfordringer

Sammen med lektor Sune Holm skal han i to år følge arbejdet på blandt andet 'SCIENCE AI Centre' på Datalogisk Institut under Københavns Universitet. Her skal de identificere etiske udfordringer.

Etiske udfordringer er der rigeligt af. Fra placering af ansvaret, hvis selvkørende biler kører galt, til stigmatisering af bestemte grupper, når teknologien bliver brugt til at udpege mulige kriminelle.

Sammen med eksperter skal de to etikere hjælpe med at udvikle et etisk kodeks inden for området. Det skal regulere forskningen og være en rettesnor for de studerende.

Det er vigtigt, hvis den nye teknologi skal bruges fuldt ud. Hvis der ikke er tillid til forskningen og teknologien, så kan den blive afvist, mener Peter Sandøe.

»Kunstig intelligens har store fordele. Eksempelvis systemer, der kan stille diagnoser hurtigt og præcist«.

»Men det kan ende med, at både læger og patienter vender ryggen til mulighederne, hvis de ikke kan gennemskue systemerne«.

»Vi skal være med til at sikre, at etikken fra starten bliver tænkt ind i forskningen og de produkter, den kaster af sig«, siger Peter Sandøe.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden