Studerende: Vi har brug for ordentlig feedback fra underviserne, ikke endnu en karakterskala

Danske elever og studerende har hverken brug for, at vi genindfører 13-tallet eller for den sags skyld et nyt karaktersystem.

For det altoverskyggende problem er, at underviserne ikke har ressourcer til at give feedback, der rækker ud over et enkelt tal.

»Der er udfordringer med karakterskalaen, men den store og oversete blinde vinkel er, at vi studerende ikke får feedback og ofte ikke ved, hvad den karakter, man har fået, står for. Det er langt den største udfordring«, siger Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

Når en studerende bruger to uger på en eksamensopgave eller går til en fem timers stedprøve, er det eneste feedback ofte den karakter, han eller hun efterfølgende selv går ind og finder på uddannelses-institutionens website.

»Hvis du vil have en forklaring eller råd til, hvad du kan gøre bedre næste gang, så skal du banke på hos underviseren eller - visse steder - skrive dig op på en liste. Det er kun for de aktivt opsøgende, men burde være en integreret del af feedback-systemet«, siger Sana Mahin Doost.

»Lige nu står karaktererne alene, og det er medvirkende til, at vi ser den præstationsangst og frygt for at fejle - fordi du ikke får andet at vide, end at du er til et 4-tal eller til et 7-tal«.

»Karakterer er billigere at give«

Diskussionen er blevet aktuel, efter at regeringen har modtaget en omfattende evaluering af karakterskalaen - den såkaldte 7-trinsskala - fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Evalueringen viser, at der er gået ’inflation’ i antallet af 12-taller, at mange karaktergivere synes, at springene på skalaen (fra karakteren 4 til 7 til 10) er for store, og kontrollen med karaktergivningen er svingende og mangelfuld. Nu varsler regeringen ændringer af karaktersystemet, og det er i sig selv udmærket, siger danske studerende.

»Det er helt fint at tale om at ændre karaktersystemet. Det nuværende system fremmer ikke læring særlig godt, fordi man har en ’fejlfindings-skala’, hvor man starter på et 12-tal, og så tæller hver fejl i en præstationen ned. På den måde fremmer karakterskalaen en nulfejlskultur frem for en nysgerrighedskultur eller en læringsfokuseret kultur«, siger forkvinden fra Danske Studerendes Fællesråd.

Især midterkarakterer som 7 er så brede, at man som studerende ikke aner, hvad de repræsenterer.

»Så det er væsentlige pointer, som regeringen rejser. Problemet er bare, at vi kommer til at diskutere tallene rigtig meget og ikke alle de andre væsentlige dele af det feedback, studerende burde have krav på. Det burde jo være en selvfølge, at feedback, feedforward (en type vejledning, red.), peer feedback (af andre studerende, red.) og den slags var en del af læringsprocessen, men det er det bare ikke. Karakterer er billigere at give«, siger hun.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere.

Hver tredje nye universitetsstuderende savner mere feedback, og det samme gælder for 30 procent af de studerende på professionshøjskoler og 26 procent på erhvervsakademier.

2-tal uden forklaring

Mange eksperter, heriblandt Danmarks Evalueringsinstitut, peger på, at netop feedback er afgørende for at styrke de studerendes læring og kvaliteten af de videregående uddannelser - ikke mindst fordi studerende arbejder meget selvstændigt i dag, og dermed har brug for løbende tilbagemeldinger.

Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) så hellere, at politikerne fokuserede mere på feedback-problemet:

»Rigtig mange steder oplever vi, at man får et 2- eller 4-tal uden nogen forklaring og uden feedback på, hvordan man kan udvikle sig. Det er det, der efterspørges af eleverne, og som forskningen viser, er effektivt i læringen«, siger formand Malte Sauerland-Paulsen.

Kravene til evaluering er flere gange blevet skærpet, senest i en gymnasiereform i 2018, men i praksis har lærerne alt for travlt, og det er ikke blevet bedre efter regeringens krav om et såkaldt ’omprioriteringsbidrag’, hvor gymnasierne skal spare to procent om året, siger Malte Sauerland-Paulsen.

»Problemet er, man fra regeringens side prøver at gøre det til en historie om, at man gerne vil sænke karakterræset, men det kan man ikke løse med en ny karakterskala - det tror jeg i hvert fald ikke på«, siger han.

Ingen vil have et nyt 13-tal

DGS så dog gerne karaktersystemet reformeret, især med hensyn til de alt for brede midterkarakterer 4 og 7, som mange lærere har svært ved at håndtere, og som sender et meget upræcist signal til eleverne - især fordi der ikke er evaluering nok, siger han.

Til gengæld er der ikke nogen støtte hos DGS til et nyt ’13-tal’ - altså en eller anden form for karakter for den usædvanlige præstation - som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers søndag fortalte, at han savner.

Dansk Folkeparti ønsker ligefrem den gamle 13-skala genindført. Ideen om at genindføre en karakter for det ekstraordinære er blevet skudt ned af mange fagfolk, heriblandt formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, der ligesom de studerende mener, at man hellere bør fokusere på feedback.

Danske Studerendes Fællesråd er enige:

»Vi har ikke brug for at genindføre en ny topkarakter - det er nemlig det, man skal sige i en evaluering. Det skubber bare på hele den karakterdebat og karakterræset. Det er ikke den retning, vi skal gå«, siger forkvinde Sana Mahin Doost.

Med hensyn til kritikken i rapporten af, at der er gået inflation i 12-taller, siger hun:

»Hele pointen med at reformere systemet var, at vi skulle have flere topkarakterer, så vores studerende kunne komme ind på de store amerikanske universiteter, hvor man skal have ’full A’s’ - altså topkarakterer hele vejen igennem. Det kunne man ikke med 13-talssystemet. Men derudover er det censorkorpset, der har ansvaret for at slå alarm, hvis der gives for høje karakterer. Her er svaret at øge ressourcerne til det arbejde, men det har regeringen tidligere vist, at den ikke har ønsket«, siger hun.

Rapporten fra Danmarks Evalueringscenter slår fast, at netop sikringen af en fælles karaktergivningspraksis ikke fungerer optimalt, især ikke på universiteterne.