Danske elever og studerende har hverken brug for, at vi genindfører 13-tallet eller for den sags skyld et nyt karaktersystem.
For det altoverskyggende problem er, at underviserne ikke har ressourcer til at give feedback, der rækker ud over et enkelt tal.
»Der er udfordringer med karakterskalaen, men den store og oversete blinde vinkel er, at vi studerende ikke får feedback og ofte ikke ved, hvad den karakter, man har fået, står for. Det er langt den største udfordring«, siger Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.
Når en studerende bruger to uger på en eksamensopgave eller går til en fem timers stedprøve, er det eneste feedback ofte den karakter, han eller hun efterfølgende selv går ind og finder på uddannelses-institutionens website.
»Hvis du vil have en forklaring eller råd til, hvad du kan gøre bedre næste gang, så skal du banke på hos underviseren eller - visse steder - skrive dig op på en liste. Det er kun for de aktivt opsøgende, men burde være en integreret del af feedback-systemet«, siger Sana Mahin Doost.
»Lige nu står karaktererne alene, og det er medvirkende til, at vi ser den præstationsangst og frygt for at fejle - fordi du ikke får andet at vide, end at du er til et 4-tal eller til et 7-tal«.
»Karakterer er billigere at give«
Diskussionen er blevet aktuel, efter at regeringen har modtaget en omfattende evaluering af karakterskalaen - den såkaldte 7-trinsskala - fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Evalueringen viser, at der er gået ’inflation’ i antallet af 12-taller, at mange karaktergivere synes, at springene på skalaen (fra karakteren 4 til 7 til 10) er for store, og kontrollen med karaktergivningen er svingende og mangelfuld. Nu varsler regeringen ændringer af karaktersystemet, og det er i sig selv udmærket, siger danske studerende.
»Det er helt fint at tale om at ændre karaktersystemet. Det nuværende system fremmer ikke læring særlig godt, fordi man har en ’fejlfindings-skala’, hvor man starter på et 12-tal, og så tæller hver fejl i en præstationen ned. På den måde fremmer karakterskalaen en nulfejlskultur frem for en nysgerrighedskultur eller en læringsfokuseret kultur«, siger forkvinden fra Danske Studerendes Fællesråd.
Især midterkarakterer som 7 er så brede, at man som studerende ikke aner, hvad de repræsenterer.
»Så det er væsentlige pointer, som regeringen rejser. Problemet er bare, at vi kommer til at diskutere tallene rigtig meget og ikke alle de andre væsentlige dele af det feedback, studerende burde have krav på. Det burde jo være en selvfølge, at feedback, feedforward (en type vejledning, red.), peer feedback (af andre studerende, red.) og den slags var en del af læringsprocessen, men det er det bare ikke. Karakterer er billigere at give«, siger hun.
En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere.
Hver tredje nye universitetsstuderende savner mere feedback, og det samme gælder for 30 procent af de studerende på professionshøjskoler og 26 procent på erhvervsakademier.
2-tal uden forklaring
Mange eksperter, heriblandt Danmarks Evalueringsinstitut, peger på, at netop feedback er afgørende for at styrke de studerendes læring og kvaliteten af de videregående uddannelser - ikke mindst fordi studerende arbejder meget selvstændigt i dag, og dermed har brug for løbende tilbagemeldinger.
Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) så hellere, at politikerne fokuserede mere på feedback-problemet:
»Rigtig mange steder oplever vi, at man får et 2- eller 4-tal uden nogen forklaring og uden feedback på, hvordan man kan udvikle sig. Det er det, der efterspørges af eleverne, og som forskningen viser, er effektivt i læringen«, siger formand Malte Sauerland-Paulsen.
Kravene til evaluering er flere gange blevet skærpet, senest i en gymnasiereform i 2018, men i praksis har lærerne alt for travlt, og det er ikke blevet bedre efter regeringens krav om et såkaldt ’omprioriteringsbidrag’, hvor gymnasierne skal spare to procent om året, siger Malte Sauerland-Paulsen.
