0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

I Børnehuset Ørnen i København er der 12 pladser til udsatte børn. Pædagogerne oplever at, børnene lærer sprog og tal af hinanden. I børnehusets terrarium bor kamæleonen Morfar.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse

En forskel på næsten en halv karakter til 9. klasses afgangsprøve. Så stor betydning har det, om vennerne i børnehaven er ressourcestærke eller -svage, viser analyse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jo mere ressourcestærke kammerater, et barn har i børnehaven, jo bedre karakterer vil det få til 9. klasses afgangsprøve.

Det viser en omfattende ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet sammen med revisions- og konsulentfirmaet Deloitte i et samarbejde kaldet Small Great Nation, og som bygger på data fra cirka 4.000 institutioner og 200.000 børn. Det er den første danske analyse af sin art.

Hvis et barn går i en børnehave, der tilhører den femtedel af børnehaverne i Danmark, som har flest ressourcestærke børn, bliver barnets afgangskarakterer højere, end hvis samme barn går i en institution, der tilhører den femtedel af børnehaverne, som har flest børn fra socioøkonomisk svage hjem. Faktisk hele 0,4 karakterpoint højere.

Der er noget unfair i, at dem, du går i børnehave med, skal være afgørende for, hvor godt du klarer dig senere

»Analysen viser, at dem, du går i børnehave med, påvirker dine egne udfald, i forhold til hvor godt det går dig i skolen og i livet, og hvilke muligheder du har. Der er noget unfair i, at dem, du går i børnehave med, skal være afgørende for, hvor godt du klarer dig senere. Der er en lighedsdiskussion i det her«, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.

Han tilføjer, at tidligere undersøgelser viser, at karakterer i grundskolen er afgørende for det senere uddannelsesniveau og indkomsten som voksen. Analysen peger også på, at danskerne i stigende grad klumper sig sammen i bestemte boligkvarterer efter indkomst og uddannelse.

»Det betyder, at de effekter, som vi ser her, vil blive stærkere og stærkere i fremtiden. Rige børnefamilier bor tæt på andre rige børnefamilier, det giver analysen en ekstra relevans«, siger Peter Mogensen.

Politikerne er i gang

Han peger på tre politiske handlemuligheder: på den lange bane en ændret boligpolitik og på den korte bane at tage nogle af børnene fra børnehaver med mange ressourcesvage børn og sætte dem ind i børnehaver med mange ressourcestærke børn:

»En tredje vej er at modvirke de negative stuekammerateffekter ved at give flere ressourcer til institutioner med flest ressourcesvage børn«.

Som Politiken skrev for nylig, har 543 daginstitutioner mindst 25 procent børn, der kommer fra økonomisk og socialt pressede hjem.

Derfor har regeringen ad flere omgang afsat penge, som kommunerne kan søge til flere pædagoger i institutioner med mange udsatte børn. Men der er ikke penge nok til alle institutionerne.

Et andet politisk initiativ er regeringens såkaldte ghettopakke, der blandet andet betyder, at der højst må være 30 procent børn fra udsatte boligområder i en institution.

Sociale normeringer vil være en bedre løsning end at sprede børn i dagtilbud, fordi man ved spredning vil støde på etiske dilemmaer

Tanken om, at kammeraterne har betydning for det enkelte barns senere præstationer, er ikke ny. Flere undersøgelser har tidligere påvist den såkaldte klassekammerateffekt i grundskolen, nogle mere end andre.

Forsker: Fordel ikke børnene

Forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der forsker i dagtilbuds- og skoleområdet, kalder Krakas analyse meget relevant, fordi det giver værdi, at forskellige børn er sammen.

»Sociale normeringer vil være en bedre løsning end at sprede børn i dagtilbud, fordi man ved spredning vil støde på etiske dilemmaer og andre udfordringer. God pædagogisk praksis med kompetente voksne er en mere sikker vej«, siger han og tilføjer:

»For ressourcesvage børn betyder gode relationer til andre børn og voksne rigtig meget, fordi de ikke nødvendigvis har de relationer, når de kommer hjem fra børnehave«.

Annonce

Andreas Rasch-Christensen påpeger samtidig, at man bør være påpasselig med at drage de »helt skudsikre langsigtede« effekter af stuekammerateffekten, fordi også andre ting spiller ind på karakterer.

Men karaktereffekten er solid, siger Peter Mogensen:

»Som i alle statistiske analyser er der en usikkerhed forbundet med det. I dette design prøver vi bedst muligt at tage højde for de problemer, der kan være«, siger han.

Ifølge Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, er udfordringen for kommunerne at skabe mere blandende institutioner, så institutioner med mange børn fra socioøkonomisk svage hjem bliver så attraktive, at ressourcestærke forældre vælger dem til, og børnene derved blandes.

»Det handler om at skabe en høj faglighed i institutioner med mange uddannede eller at bruge andre greb som eksempelvis at have en skovprofil, der tiltrækker flere familier«, siger hun.

Det er Thomas Gyldal (S), formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, enig i.

»Det er dybt interessant, at Kraka nu bekræfter den intuitive fornemmelse, som jeg og mange andre har haft. Vi må ikke slække på den ambition, der handler om blandede boligområder og blandede institutioner. Det arbejde er i gang i mange kommuner, og det skal vi fortsætte«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?