Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Besøg på Katrinedals Skole i Vanløse, hvor man havde forberedt sig på, at eleverne skulle bruge bærbare computere til de nationale tests.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København vil droppe udskældte nationale test

Landets største kommune vil droppe de udskældte nationale test og afskriver dem som styringsredskab.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København vil søge om at blive fritaget fra de udskældte nationale test, som skal måle elevernes faglige niveau i udvalgte fag.

Borgerrepræsentationen har stemt for at søge om at blive fritaget og har desuden besluttet, at de skal droppes som styringsredskab i landets største kommune.

»De er simpelthen for fejlbehæftede. Der er gennemført en ret omfattende undersøgelse af førende forskere inden for feltet i Danmark, som siger, at de er for upræcise, siger Knud Holt Nielsen (EL), der er medlem af børne- og ungdomsudvalget.

Enhedslisten står bag det fælles forslag, som hele rød blok og Alternativet stemte for.

Testene viser forkert og giver usikre resultater ifølge to forskere, der står bag en undersøgelse af de nationale test.

De nationale test blev indført i 2010 og måler elevernes faglige niveau i blandt andet dansk og matematik.

Elever i folkeskolerne skal gennem ti test i løbet af deres skoletid. De varer 45 minutter per gang og tages på en computer. Prøverne er adaptive, så sværhedsgraden justeres løbende, alt efter om eleven svarer rigtigt eller forkert på spørgsmålene.

Men forskere har kritiseret dem, og siden har flere kommuner søgt om at blive fritaget. Men København går skridtet videre.

»Vi har også besluttet, at vi ikke vil bruge testresultaterne til at styre de københavnske skoler. Fremover kan resultater af nationale test ikke danne grundlag for krav, påtaler, sanktioner eller lignende overfor skoler eller skoleledere, siger Knud Holt Nielsen.

Han forstår, at nogle forældre vil savne at få en indikation på, hvor godt deres børn klarer sig i skolen, men påpeger, at prøverne jo netop er fejlbehæftede og giver et forkert billede.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har allerede sendt de nationale test til et eftersyn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden