Godt 5.300 elever var i fredags til optagelsesprøve på gymnasier og hf-kurser rundt om i landet. Men ikke elever på udveksling, som blev reddet på målstregen af en bekendtgørelsesændring i reglerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Gymnasierne nåede i slutningen af marts at sende indkaldelser til optagelsesprøve ud til eleverne, da det fremgik af de nye adgangskrav, at eleverne skulle søge i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse for at have krav på en plads på en ungdomsuddannelse. Derfor modtog godt 950 elever, der har taget et efterskoleophold i en prøvefri 10. klasse, samme brev.
Men de slap dog ikke for at bruge fire timer bag computerskærmen fredag, da eleverne for første gang skulle til en centralt stillet skriftlig optagelsesprøve for at komme i gymnasiet.
Ændringen i bekendtgørelsen muliggør, at gymnasierne under visse forudsætninger kan tillade ansøgere på uddannelsesophold i udlandet at starte på uddannelsen uden en optagelsesprøve. Formanden for Efterskoleforeningen kalder manglen på regelændring hos eleverne i prøvefri 10. klasse for »en politisk blåstempling af et udlandsophold som kompetencegivende og ikke af prøvefri 10. klasser«.
»Det er jo en diskriminering af efterskolerne og sådan set en kritik af efterskolernes indhold, og det kan jeg slet ikke have med at gøre«, siger Torben Vind Rasmussen.
Det er på alle måder en ærgerlig og absurd stramning
Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen
Eleverne mister ikke fagligt niveau
Han fastslår, at efterskoleeleverne kan bruge det tiende skoleår til at styrke nogle af de andre sider, der er behov for under en ungdomsuddannelse.
»Eleverne forringer ikke deres faglige niveau af et år på skolebænken, så det er på alle måder en ærgerlig og absurd stramning«.
Førhen har optagelsesprøven for mange elever fra de prøvefri skoler haft form af en uformel samtale med gymnasiets rektor, hvis gymnasiet har gode erfaringer med elever fra den pågældende skole. Derfor mener Efterskoleforeningen, at kravet om, at elever skal søge i direkte forlængelse af deres 9. eller 10. klasse, skal fjernes.
»Når eleven har aflagt sin prøve i 9. klasse, er erklæret uddannelsesparat, har det karakterniveau, som der findes krav om, så skal den prøve være gældende i to år, så man har en garanti for at kunne komme ind. Så gælder det både for de unge, der tager et år til udlandet, folk, der laver noget andet, og elever i prøvefri 10.-klasser«, siger Torben Vind Rasmussen.
Formanden for Danske Gymnasier, rektor på Gefion Gymnasium Birgitte Vedersø, roser heller ikke kravet til eleverne i prøvefri 10.-klasser.
»Det er ressourcespild, at vi skal sende elever, der har 10 og 12 i snit fra 9. klasse og har taget et år på en prøvefri efterskole, til prøve. De er testet en gang i systemet. Det behøver vi ikke at gøre igen«.
Birgitte Vedersø finder det positivt, at Undervisningsministeriet har bedt gymnasierne om at samle erfaringer fra optagelsesprøverne, så de kort efter sommerferien kan evaluere og lave nye optagelsesbekendtgørelser.
»Det vigtigste er, at vi skal have minimeret det bureaukratiske spøgelse, som de her optagelsesprøver har udartet sig til«.
Forvirringen er stor
På Gefion Gymnasium i København er det godt halvdelen af de elever, de oprindelig skulle have haft til optagelsesprøve, som er blevet reddet af bekendtgørelsesændringen for elever på udveksling. Fredag sad der derfor kun 26 elever, hvoraf en enkelt var fra en prøvefri 10.-klasse.
»Det har været et forvirret og broget forløb med mange meldinger undervejs fra Undervisningsministeriet. Det har været svært for skolerne, men også for eleverne, at navigere i det«, siger Jakob Stubgaard, vicerektor og eksamensansvarlig på Gefion Gymnasium.
