Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    En rapport viser, at hvert sjette barn har udfordringer (psykiske, koncentrationsmæssige og svært ved at få venner), når de starter i skole. De udfordringer kan følge dem senere i deres uddannelsesforløb, viser rapporten. 

Amager Fælled Skole er meget opmærksomme på, at børn trives fra skolestarten af. De har vendt en lav elevtrivsel blandt børnehaveklassebørn til en elevtrivsel over gennemsnittet i Københavns Kommune inden for de sidste tre år. Mandag d. 12. er 2.Us første skoledag.
Foto: Peter Hove Olesen

En rapport viser, at hvert sjette barn har udfordringer (psykiske, koncentrationsmæssige og svært ved at få venner), når de starter i skole. De udfordringer kan følge dem senere i deres uddannelsesforløb, viser rapporten. Amager Fælled Skole er meget opmærksomme på, at børn trives fra skolestarten af. De har vendt en lav elevtrivsel blandt børnehaveklassebørn til en elevtrivsel over gennemsnittet i Københavns Kommune inden for de sidste tre år. Mandag d. 12. er 2.Us første skoledag.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert sjette barn kommer skidt fra start i skolen og får sværere ved at gennemføre en uddannelse

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ændre skolestarten sammen med de øvrige partier i rød blok.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage træder tusindvis af børn med deres forældre i hånden for første gang ind på deres nye skoler. Men for hvert sjette barn byder skolestarten på andet end spritnye skoletasker og sommerfugle i maven. Nogle har så svært ved at koncentrere sig, at de bruger enhver undskyldning for at komme væk fra klasselokalet i tide og utide. Andre frygter frikvarterne, når de andre børn stormer ud og leger ved klokkens ringen. Og så er der nogle, som føler sig uden for klikerne i klassen.

16,1 procent har to eller flere udfordringer, når de starter i skole, viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, for Egmont Fonden. Ifølge direktør i Egmont Fonden Henriette Christiansen er disse tal »alarmerende«. Det er særligt psykiske problemer og vanskeligheder med at koncentrere sig, der spærrer for en god start på skolen.

Undersøgelsen ser på børn født i 1995 og viser, at elever, der kom skidt fra start i skolen, senere har haft sværere ved efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dermed stor forskel på fremtidsudsigterne for de børn, der har problemer ved skolestart, og dem, der ikke gør, siger seniorforsker Mette Lausten fra Vive, som står bag undersøgelsen.

»Undersøgelsen bør få alle alarmklokker til at ringe, fordi man her kan se en sammenhæng mellem de børn, der har to eller flere udfordringer ved skolestart, og hvordan børnenes videre uddannelse forløber sig«, siger hun.

Et gennemsnitligt barn uden udfordringer ved skolestart har 82 procents sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et barn med to udfordringer har kun en sandsynlighed på 74 procent for at gennemføre.

Et barn med tre eller flere udfordringer har en sandsynlighed på bare 62 procent.

Flere af dem, der havde trivselsudfordringer ved skolestart, var som 22-årige hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, sammenlignet med dem, som ingen trivselsproblemer havde ved skolestart.

Lyt til forældre

Undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra mødre til lige knap 5.000 børn født i 1995. Mødrene er blevet spurgt ind til hverdagen og deres børns trivsel.

I undersøgelsen var der seks udfordringer, som mødrene svarede, at børnene oplevede ved skolestart. De mest hyppige var psykiske- og koncentrationsmæssige udfordringer. Derefter kom konflikter med kammerater, tale- og sprogproblemer, konflikter med læreren eller andre problemer som eksempelvis utryghed eller konflikter med forældre.

»Man kan jo godt på den ene side tænke: Nårh ja, det er jo bare nogle bekymrede mødre, som siger en hel masse. Men vi kan jo faktisk se, at børnenes trivselsproblemer har en betydning for deres videre liv. Det er ikke ubegrundede bekymringer, som de mødre har«, siger Mette Lausten.

I analysen er der taget højde for, at blandt andet familieforhold og forældrenes psykiske tilstand kan medvirke til en dårlig skolestart. Men selv når der er taget højde for disse forskelle i børnenes baggrund, er udfordringer ved skolestart en selvstændig risikofaktor for, hvordan børnene klarer sig som unge voksne, forklarer Mette Lausten.

»Børn med ressourcestærke forældre er ikke ’vaccineret’ mod at få udfordringer i skolestarten, som kan påvirke deres videre vej gennem skolen og uddannelsessystemet,« siger direktør i Egmont Fonden Henriette Christiansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Initiativer på vej

Henriette Christiansen peger på, at der skal gøres noget for at ændre på den dårlige skolestart, hvert sjette barn oplever. Børn i risiko for lav trivsel skal opspores og støttes, allerede før de starter i skole. Og hvis de så starter i skole med lav skoletrivsel, skal de have den rette hjælp hurtigt, påpeger hun. Derudover skal der ikke sidde nogle børn tilbage i klasselokalerne og være bange for at spørge om, de må være med i legene.

Det har ikke været muligt at interviewe undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om den nye rapport, men i en mail skriver hun:

»Skolestarten er for mange børn en tid fyldt med spænding, glæde og nye kammerater. Men for nogle børn er det også en svær og utryg overgang, og sårbare børn har en øget risiko for at få en svær start på skolelivet. Regeringen har en klar ambition om, at Danmark skal være det bedste land at være barn i. Jeg vil derfor sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blandt andet arbejde for at give bedre mulighed for senere skolestart for at undgå, at særligt børn med udfordringer presses for tidligt i skole«.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden