0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Årets studenter fejrer huen ved at danse om og bade i Storkespringvandet på Strøget i København.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister lover nyt optagelsessystem til gymnasierne

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave optagelsessystemet om fra bunden, fordi hverken vurdering af uddannelsesparathed eller karakterer giver svar på, om ansøgere er klar til gymnasiet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fremtidens gymnasieelever skal optages efter helt nye regler. Det siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil som svar på den kritik, der er haglet ned over de gældende optagelsesregler til gymnasiet. Reglerne kritiseres blandt meget andet for, at mange elever kommer i klemme, fordi reglerne er så svære at forstå.

»Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør«, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun venter på en evaluering, der skal være klar i løbet af efteråret. Når den lander på hendes på bord, vil hun samle partierne bag gymnasieforliget for på kort sigt at rette op på konkrete kritikpunkter og på længere sigt lave et nyt system, der sikrer, at de rette elever optages på gymnasiet.

»Vi skal starte forfra og se på den måde, vi bedømmer de unge på. Vi mangler noget viden«.

Ministerens udtalelse kommer i kølvandet på et år, hvor optagelsesproceduren til gymnasiet er blevet ændret i flere omgange. Senest 1. august, hvor undervisningsministeren på baggrund af Politikens henvendelse med øjeblikkelig virkning lempede på karakterkravene.

Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er glad for ministerens udmelding.

»Lovgivningen har simpelthen ikke været skarp nok. Den har skabt en masse uhensigtsmæssigheder«, siger han. Det er også godt nyt i Martin Mejlgaards ører, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vurderer, at karakterer er det rigtige redskab til at sikre, at det er de rigtige unge, der får adgang til at gå i gymnasiet.

»Vi synes ikke, at karakterer skal være adgangsgivende. Det handler om, om man er motiveret for at gå i gymnasiet. Vi synes, det giver mest mening at lade en uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse vægte, om man er motiveret«, siger han.

Uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København, er enig i, at motivation, vilje og hårdt arbejde er afgørende for, at unge kan gennemføre en gymnasieuddannelse. Derfor lyder hendes råd til ministeren at skrue ned for adgangsgivende karakterer, når de nye optagelsesregler skal skrues sammen – og samtidig skrue op for vejledning.

V og R: Kom til sagen, Theil

På Christiansborg modtages undervisningsministerens køligt afventende.

»Hvis ministeren vil præsentere noget nyt, så lytter vi gerne. Men indtil videre har jeg ikke hørt nogen konkrete forslag. Det nytter ikke noget bare at skabe uro og tvivl ved at stille noget i udsigt, som vi ikke ved, hvad er«, siger Ellen Trane Nørby, der er Venstres undervisningsordfører og var undervisningsminister, da gymnasiereformen blev forhandlet på plads i 2016. Hun er dog helt klar til at se på de gældende regler og siger samtidig, at optagelsesreglerne er blevet implementeret helt anderledes end hensigten.

»Der er flere ting, jeg ikke kan genkende«, siger Ellen Trane Nørby.

Fra Radikale er meldingen lidt mere imødekommende.

»Vi må høre, hvad ministeren gør sig af tanker. Det er ikke soleklart for mig, hvad der skal komme i stedet for karakterer og vurderingen af elevernes uddannelsesparathed«, siger Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen. For hende vil det vigtigste i første omgang være at få fikset de helt åbenlyse problemer ved optagelsessystemet. Desuden er det vigtigt for Radikale at fastholde, at gymnasierektorerne også får noget at skulle have sagt i vurderingen af eleverne.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden