0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods bedring halter ligestillingen blandt danske professorer

Danmark har en mindre andel af kvindelige professorer end resten af Skandinavien, viser ny redegørelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om en stadig større andel af professorstillingerne går til kvinder, bliver der stadig ansat næsten dobbelt så mange mænd som kvinder. Det skriver Information mandag.

Tal fra Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse viser ifølge avisen, at 23 procent af professorerne på de danske universiteter er kvinder.

Dermed ligger Danmark under niveauet i resten af Skandinavien og under gennemsnittet i EU.

Det er til trods for, at hvis man kigger ned i fødekæden, er eksempelvis 56 procent, der fuldfører en kandidat, kvinder.

Information skriver, at redegørelsen viser, at andelen af kvindelige professorer er steget med ti procentpoint fra 2007 til 2018. Også blandt lektorer og adjunkter er der kommet flere kvinder.

Blandt lektorerne er fremgangen på syv procentpoint, og blandt adjunkterne er andelen af kvinder vokset med tre procentpoint ifølge Information.

Og kvinderne fylder også mere, når der ansættes professorer - men de er stadig i klart undertal. Blandt de nyansatte professorer i 2018 var 34 procent kvinder. I 2013 til 2015 var det 26 procent.

Ligestillingsforsker og professor emerita fra Stockholms Universitet Drude Dahlerup peger i avisen på, at antallet af kvinder falder, når kandidatgraden skal gøres til en ph.d.

»Når universitetet er den sidste institution, der opdager, at køn spiller en rolle, er det, fordi det hviler på et smukt princip om meritokrati, siger hun til Information.

»Det betyder, at de dygtigste klarer sig, men meritokratiet er ikke virkeliggjort, når en masse kvindelige talenter spildes på grund af de ofte usynlige barrierer.

I november nedsatte et bredt flertal i Folketinget en pulje på 20 millioner kroner til at fremme kvindelige forskeres virke.

Det glæder umiddelbart formanden for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev. Men puljen løser næppe problemet, mener han.

»Hvis man virkelig vil gøre noget ved det her, så skulle man klippe barselsorloven over i to nogenlunde lige store dele, siger han til Information.

»Det ville betyde rigtigt meget for ligestillingen i forskning og alle mulige andre steder, og det ville få kvindepuljer og alt muligt andet til at blegne.

»Vi løser ikke en uretfærdighed ved at lave andre uretfærdigheder.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden