0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Her er det elever på Hastrupskolen i Køge.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere partier åbner for kortere skoledage

Skrot understøttende undervisning, og lad skolerne bestemme, om de vil korte skoledagen, foreslår K. V, SF og LA bakker op, men flertal mangler.​​

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skriveværksted, massage, matematikberegning på gokartbanen og tur til mosen for at tage billeder af bænkebidere. Intentionerne med understøttende undervisning, UU, var mange, da den blev født med skolereformen i 2014. Nu skulle skoledagen være mere varieret og eleverne sidde mindre på rumpen. Men UU fungerer ikke efter hensigten og skal afskaffes, hvis det står til Det Konservative Folkeparti, der får opbakning fra flere partier.

Vi vil gøre det muligt for skolerne at kunne gøre skoledagen kortere eller at kunne bruge flere timer med tovoksenordning.

»Vi vil gøre det muligt for skolerne at gøre skoledagen kortere eller at bruge flere timer med tovoksenordning, hvis den enkelte skole ønsker et fagligt boost eller at prioritere almindelig fagundervisning«, siger undervisningsordfører Mai Mercado (K).

Partiets beregninger viser, at en afskaffelse af UU kan frigøre ressourcer svarende til 8 procent af lærerne på folkeskolerne.

Tvivl om effekt af UU

Forslaget kommer, kort tid efter at en slutevaluering af folkeskolereformen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hverken »kan af- eller bekræfte, hvorvidt understøttende undervisning har betydning for elevernes læring eller trivsel«.

»Vi kan se, at elementet med den understøttende undervisning ikke fungerer. I stedet for at fremtvinge en øget implementering af noget, der har en tvivlsom effekt, synes jeg, man skal bruge anledningen til at stoppe og gøre det, der virker«, siger Mai Mercado.

Det er allerede muligt for skoler at konvertere dele af den understøttende undervisning til tovoksenundervisning i indskolingen og i særlige tilfælde på mellemtrinnet og i udskolingen.

Fra Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, er der opbakning. Hun vil drøfte sagen med parterne i forligskredsen, som består af V, LA, K, S, DF, R og SF. Men modsat Konservative ønsker Venstre ikke at genåbne folkeskoleforliget: »Det lyder meget som det fælles udspil, vi kom med, da vi sad i regering. Det vil vi selvfølgelig afsøge igen, for det er der behov for«, siger hun.

SF ønsker også en kortere skoledag, men undervisningsordfører Jacob Mark understreger, at de frigivne midler ikke må forsvinde fra folkeskolen. Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, er også positiv. Omvendt vil Radikale Venstre bevare det praktiske element i folkeskolen for blandt andet at tilgodese fagligt svage elever. Også DF og S vil bevare den understøttende undervisning.

»Hele kongstanken for folkeskolereformen var jo, at vi skulle have flere undervisningstimer for til gengæld også at have en mere varieret skoledag med mere bevægelse og tid til at arbejde med andre undervisningsmetoder. Her er den understøttende undervisning en hjørnesten«, siger undervisningsordfører Kasper Sand Kjær (S).

Det er vanskeligt at afgøre, om UU virker, fordi et mindretal af skolerne forholder sig til undervisningen, som den var tiltænkt, siger Hanne Pedersen, lektor på VIA University College. Bliver UU skrottet, opfordrer hun skolerne til, at det ikke skal betyde flere timer på en stol.

»Det går ikke, at vi så bare banker børnene i hovedet med flere bogstaver. Hvis ikke vi gentænker undervisningen og gør den mere kreativ, er det lige meget med flere timer. Skolen skal kunne rumme flere former for intelligens«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden