Skriveværksted, massage, matematikberegning på gokartbanen og tur til mosen for at tage billeder af bænkebidere. Intentionerne med understøttende undervisning, UU, var mange, da den blev født med skolereformen i 2014. Nu skulle skoledagen være mere varieret og eleverne sidde mindre på rumpen. Men UU fungerer ikke efter hensigten og skal afskaffes, hvis det står til Det Konservative Folkeparti, der får opbakning fra flere partier.

»Vi vil gøre det muligt for skolerne at gøre skoledagen kortere eller at bruge flere timer med tovoksenordning, hvis den enkelte skole ønsker et fagligt boost eller at prioritere almindelig fagundervisning«, siger undervisningsordfører Mai Mercado (K).

Partiets beregninger viser, at en afskaffelse af UU kan frigøre ressourcer svarende til 8 procent af lærerne på folkeskolerne.

Tvivl om effekt af UU

Forslaget kommer, kort tid efter at en slutevaluering af folkeskolereformen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hverken »kan af- eller bekræfte, hvorvidt understøttende undervisning har betydning for elevernes læring eller trivsel«.

»Vi kan se, at elementet med den understøttende undervisning ikke fungerer. I stedet for at fremtvinge en øget implementering af noget, der har en tvivlsom effekt, synes jeg, man skal bruge anledningen til at stoppe og gøre det, der virker«, siger Mai Mercado.

Det er allerede muligt for skoler at konvertere dele af den understøttende undervisning til tovoksenundervisning i indskolingen og i særlige tilfælde på mellemtrinnet og i udskolingen.

Fra Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, er der opbakning. Hun vil drøfte sagen med parterne i forligskredsen, som består af V, LA, K, S, DF, R og SF. Men modsat Konservative ønsker Venstre ikke at genåbne folkeskoleforliget: »Det lyder meget som det fælles udspil, vi kom med, da vi sad i regering. Det vil vi selvfølgelig afsøge igen, for det er der behov for«, siger hun.

SF ønsker også en kortere skoledag, men undervisningsordfører Jacob Mark understreger, at de frigivne midler ikke må forsvinde fra folkeskolen. Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, er også positiv. Omvendt vil Radikale Venstre bevare det praktiske element i folkeskolen for blandt andet at tilgodese fagligt svage elever. Også DF og S vil bevare den understøttende undervisning.

»Hele kongstanken for folkeskolereformen var jo, at vi skulle have flere undervisningstimer for til gengæld også at have en mere varieret skoledag med mere bevægelse og tid til at arbejde med andre undervisningsmetoder. Her er den understøttende undervisning en hjørnesten«, siger undervisningsordfører Kasper Sand Kjær (S).

Det er vanskeligt at afgøre, om UU virker, fordi et mindretal af skolerne forholder sig til undervisningen, som den var tiltænkt, siger Hanne Pedersen, lektor på VIA University College. Bliver UU skrottet, opfordrer hun skolerne til, at det ikke skal betyde flere timer på en stol.

»Det går ikke, at vi så bare banker børnene i hovedet med flere bogstaver. Hvis ikke vi gentænker undervisningen og gør den mere kreativ, er det lige meget med flere timer. Skolen skal kunne rumme flere former for intelligens«, siger hun.

fortsæt med at læse

Den skulle have løftet folkeskolen:

Men fem år efter reformen er eleverne ikke blevet bedre