0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nørre Gymnasium i Brønshøj er et af de 15 gymnasier, der har været med i et forsøg om karakterfritagelse i 1.g. Deres lærer Kirsten Rosenkilde er fortaler for færre karakterer i gymnasiet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsøg: To ud af tre gymnasieelever bliver mindre pressede uden karakterer

Elever er ambivalente overfor karakterer. Forsker råder til, at der skal være færre karakterer i gymnasiet. Ministeren overvejer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Karakterer i gymnasiet skal bruges med måde for ikke at skabe et endnu større pres på de unge. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny evaluering af karakterfri klasser i gymnasiet, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Undervisningsministeriet.​​

15 gymnasier landet over har deltaget i et toårigt forsøg med karakterfritagelse i 1. g. Den viser, at to ud af tre elever føler sig mindre pressede, når der skrues ned for karaktergivningen. Samtidig føler fire ud af fem sig mere usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke kender deres faglige niveau.

Sarah Richardt Schoop, der er seniorkonsulent i EVA, som står bag rapporten, forklarer usikkerheden med, at eleverne er i et skolesystem, hvor karakterer og bedømmelse fylder meget. Og hvor »karaktersproget allerede fra grundskolen er indkodet i dem«.

»Eleverne er ambivalente, når det kommer til karakterer. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem karakterer og bedømmelse på den ene side og feedback og faglig udvikling på den anden side. Lige nu er der en tendens til en ubalance mellem de to ting ude på gymnasierne i retning mod et ensidigt fokus på karakterer«, siger hun og tilføjer, at mange karakterer særligt kan virke demotiverende for fagligt svage elever, hvorimod fagligt stærke i højere grad motiveres af karakterer.

Karakterer er ikke noget, de får. Det er noget, de er

En karakter er noget, man er

Sarah Richardt Schoop peger på, at 40 procent af de unge i undersøgelsen svarer, at karakterer er en vigtig del af deres identitet. Det gælder særligt de elever, der ligger fagligt i toppen og i bunden.

»Karakterer er ikke noget, de får. Det er noget, de er«, siger hun.

Evalueringen viser også, at lærere og elever oplever mindre konkurrence i klassen, et styrket fællesskab samt større lyst til at række hånden op i timerne, når karaktererne fjernes.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke klar til at melde ud, om der skal være færre karakterer i gymnasiet, fordi evalueringen ikke er entydig.

»Det er en balanceakt. Fire ud af fem bliver usikre, hvis ikke de får karakterer. Samtidig hører jeg jo elever, der siger, at karakterpresset er for stort. Jeg vil gerne have lov til at stikke lidt dybere i problemstillingen, inden jeg konkluderer«, siger hun.

Til gengæld mener ministeren, at der er behov for en ny karakterskala med mindre spring mellem karaktererne end i den nuværende 7-trinsskala,hvor springet mellem 4 og 7 er stort, hvis man sammenlinger med den gamle 13-skala.​​

Det er en balanceakt. Fire ud af fem bliver usikre, hvis ikke de får karakterer. Samtidig hører jeg jo elever, der siger, at karakterpresset er for stort

»Man skal forbedre sit faglige standpunkt helt utroligt meget for at gå fra 4 til 7. Det betyder, at en elev helt berettiget kan have en oplevelse af at have knoklet en vis del ud af bukserne for at forbedre sit faglige standpunkt uden at nå 7-tallet«, siger hun.

Ifølge Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, er der god grund til at indføre en ny karakterskala, da den nuværende skala er »meget pædagogisk uanvendelig« på grund af de store spring på midten.

Professoren ser samtidig et behov for en neddrosling af karakteromfanget i gymnasiet.

»Lige præcis her giver det ikke mening kun at lytte til eleverne. De vil gerne have karakterer, fordi det giver tryghed, men kun de gode karakterer. Der opstår problemer, når bedømmelse fylder for meget i et læringsrum, fordi der jo er nogle, der hele tiden vurderes negativt«, siger hun og tilføjer, at gymnasierne er blevet bragt i en situation, hvor de i for høj grad måler og vejer frem for at danne, forme og skabe læring:

Annonce

»Eleverne er røget over i en kultur, hvor det ofte handler mere om en karakter end om at lære og flytte sig. Det er på en måde en falliterklæring. Der er brug for en diskussion af, hvad det er for en skole, vi gerne vil have«.

Hvis politikerne vælger at indføre færre karakterer i gymnasiet, anbefaler Noemi Katznelson en afvænningsperiode for eleverne, så de langsomt kan føle sig trygge, i takt med at kulturen ændres i gymnasiet. Ellers risikerer man, at utrygheden blandt eleverne stiger.

SF ønsker at gøre ordningen permanent, både i 1. og 2. g, så skolerne selv kan vælge, om de vil bruge den eller ej. Partiet mener også, at der er brug for en ny karakterskala.

»Der skal være mindre spring mellem karaktererne, og så skal man ikke kunne få en minuskarakter som i dag. Jeg tror ikke på, at man kan være minus dårlig til noget«, siger partiets ungdomsuddannelsesordfører, Astrid Carøe.

Venstre bakker også op om en ny skala, men mener ikke, der skal gives færre karakterer i gymnasiet.

»Karakterer er et fint og ærligt evalueringsredskab. Jeg synes ikke, at evalueringen peger på, at hvis man bare fjerner karaktererne, fjerner man elevernes problemer. I stedet gør man dem mere usikre«, siger ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?