Karakterer i gymnasiet skal bruges med måde for ikke at skabe et endnu større pres på de unge. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny evaluering af karakterfri klasser i gymnasiet, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Undervisningsministeriet.
15 gymnasier landet over har deltaget i et toårigt forsøg med karakterfritagelse i 1. g. Den viser, at to ud af tre elever føler sig mindre pressede, når der skrues ned for karaktergivningen. Samtidig føler fire ud af fem sig mere usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke kender deres faglige niveau.
Sarah Richardt Schoop, der er seniorkonsulent i EVA, som står bag rapporten, forklarer usikkerheden med, at eleverne er i et skolesystem, hvor karakterer og bedømmelse fylder meget. Og hvor »karaktersproget allerede fra grundskolen er indkodet i dem«.
»Eleverne er ambivalente, når det kommer til karakterer. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem karakterer og bedømmelse på den ene side og feedback og faglig udvikling på den anden side. Lige nu er der en tendens til en ubalance mellem de to ting ude på gymnasierne i retning mod et ensidigt fokus på karakterer«, siger hun og tilføjer, at mange karakterer særligt kan virke demotiverende for fagligt svage elever, hvorimod fagligt stærke i højere grad motiveres af karakterer.
Karakterer er ikke noget, de får. Det er noget, de er
Sarah Richardt Schoop, forsker
En karakter er noget, man er
Sarah Richardt Schoop peger på, at 40 procent af de unge i undersøgelsen svarer, at karakterer er en vigtig del af deres identitet. Det gælder særligt de elever, der ligger fagligt i toppen og i bunden.
»Karakterer er ikke noget, de får. Det er noget, de er«, siger hun.
Evalueringen viser også, at lærere og elever oplever mindre konkurrence i klassen, et styrket fællesskab samt større lyst til at række hånden op i timerne, når karaktererne fjernes.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke klar til at melde ud, om der skal være færre karakterer i gymnasiet, fordi evalueringen ikke er entydig.
»Det er en balanceakt. Fire ud af fem bliver usikre, hvis ikke de får karakterer. Samtidig hører jeg jo elever, der siger, at karakterpresset er for stort. Jeg vil gerne have lov til at stikke lidt dybere i problemstillingen, inden jeg konkluderer«, siger hun.
Til gengæld mener ministeren, at der er behov for en ny karakterskala med mindre spring mellem karaktererne end i den nuværende 7-trinsskala,hvor springet mellem 4 og 7 er stort, hvis man sammenlinger med den gamle 13-skala.
Det er en balanceakt. Fire ud af fem bliver usikre, hvis ikke de får karakterer. Samtidig hører jeg jo elever, der siger, at karakterpresset er for stort
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), undervisningsminister
»Man skal forbedre sit faglige standpunkt helt utroligt meget for at gå fra 4 til 7. Det betyder, at en elev helt berettiget kan have en oplevelse af at have knoklet en vis del ud af bukserne for at forbedre sit faglige standpunkt uden at nå 7-tallet«, siger hun.
Ifølge Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, er der god grund til at indføre en ny karakterskala, da den nuværende skala er »meget pædagogisk uanvendelig« på grund af de store spring på midten.
Professoren ser samtidig et behov for en neddrosling af karakteromfanget i gymnasiet.
»Lige præcis her giver det ikke mening kun at lytte til eleverne. De vil gerne have karakterer, fordi det giver tryghed, men kun de gode karakterer. Der opstår problemer, når bedømmelse fylder for meget i et læringsrum, fordi der jo er nogle, der hele tiden vurderes negativt«, siger hun og tilføjer, at gymnasierne er blevet bragt i en situation, hvor de i for høj grad måler og vejer frem for at danne, forme og skabe læring:
»Eleverne er røget over i en kultur, hvor det ofte handler mere om en karakter end om at lære og flytte sig. Det er på en måde en falliterklæring. Der er brug for en diskussion af, hvad det er for en skole, vi gerne vil have«.
Hvis politikerne vælger at indføre færre karakterer i gymnasiet, anbefaler Noemi Katznelson en afvænningsperiode for eleverne, så de langsomt kan føle sig trygge, i takt med at kulturen ændres i gymnasiet. Ellers risikerer man, at utrygheden blandt eleverne stiger.
SF ønsker at gøre ordningen permanent, både i 1. og 2. g, så skolerne selv kan vælge, om de vil bruge den eller ej. Partiet mener også, at der er brug for en ny karakterskala.
»Der skal være mindre spring mellem karaktererne, og så skal man ikke kunne få en minuskarakter som i dag. Jeg tror ikke på, at man kan være minus dårlig til noget«, siger partiets ungdomsuddannelsesordfører, Astrid Carøe.
Venstre bakker også op om en ny skala, men mener ikke, der skal gives færre karakterer i gymnasiet.
»Karakterer er et fint og ærligt evalueringsredskab. Jeg synes ikke, at evalueringen peger på, at hvis man bare fjerner karaktererne, fjerner man elevernes problemer. I stedet gør man dem mere usikre«, siger ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
