0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Astrid Dalum
Arkivfoto: Astrid Dalum

Når laboratorierne er lukkede for at begrænse coronasmitte, kan det være svært at blive færdig med sit speciale til tiden.

Har du mistet dit studiejob på grund af coronavirus?: Nu kan du få ekstra SU-lån

SF vil imødekomme studerendes ønske om mere vished om fremtiden

Uddannelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 1. april nærmer sig. Husleje, elregninger og forsikringer er ikke en aprilsnar. Frygten for at skulle betale husleje på en SU kan holde en vågen om natten. Måske er du blevet fyret fra dit studiejob, sendt hjem med mindre løn eller får bare ikke nogen vagter, før din arbejdsplads er åben igen. Fra onsdag har næsten alle butikker holdt lukket på statsministerens påbud for at forhindre smitte.

Men du kan måske sove bedre i nat.

I den hjælpepakke, som et samlet folketing præsenterede torsdag, er der nemlig muligheden for at få ekstra SU-lån. Studerende på videregående uddannelser og elever på ungdomsuddannelser har i marts og april ret til at optage ekstra SU-lån op til 6.388 kroner per måned udover de muligheder, der allerede er.

Det vil altså sige, at man nu kan låne op til 9.582 kroner som studerende på en videregående uddannelse til at dække sine udgifter. I alt er der afsat 1,5 milliarder kroner til formålet.

»Vi kan sige til de studerende, vi forstår godt, man ikke kan betale husleje med en SU alene, så når fritidsjobbet ryger, så skal der være en mulighed for jer også«, som Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, sagde på pressemødet.

Studenterorganisation: Lån er en fin mulighed lige nu

Muligheden kan være kærkommen for flere studerende, der normalt må supplere deres SU med et studiejob.

»Det er ikke, fordi vi er fans af, at ungdommen bare skal tage lån og have SU-gæld, men i denne situation er det en fin mulighed for dem, som lige nu står og har mistet et job og har et stort hul i deres økonomi«, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen.

10 timers arbejde betyder meget for at få enderne til at løbe rundt som studerende

Virksomheder har i en af de økonomiske hjælpepakker mulighed for at få kompensation også for timelønnede. Derfor håber formanden, at virksomheder vil overveje, om de har mulighed for at beholde studerende, der arbejder for eksempel 10 timer om ugen.

»Fordi 10-15 timers arbejde betyder meget for at få enderne til at løbe rundt som studerende«, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Lukkede laboratorier og udskudte kurser

Uvisheden omkring, hvad coronavirus og de politiske tiltag for at begrænse smitten kommer til at betyde for de studerendes fremtid fylder alligevel, siger formanden.

»Der er kurser, der ikke kan gennemføres online, specialer, der bliver svære at lave, når man ikke har adgang til laboratorier eller feltarbejde, nogle har allerede eksaminer nu, som bliver udskudt. Så der er risiko for, at folk ikke kan gennemføre deres uddannelser til tiden«.

Og med den fremdriftsreform, som gælder i dag, er der mulighed for, at studerende falder ud af SU-systemet, hvis de bliver forsinkede.

Vi ved godt, de gør, hvad de kan, men vi skal løse de her problemer, som skaber stor usikkerhed, inden det får menneskelige konsekvenser

I aftalen fra samtlige partier på Christiansborg ligger, at dagpengemodtagere kan få dagpenge fra den 9. marts til 9. juni uden, det tæller med i dagpengeperioden på to år, fordi det kan være svært at søge job i øjeblikket.

»Hvis man gør det med dagpenge, hvorfor gør man det så ikke med SU også?«, spørger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Det ville virkelig rykke noget, hvis man meldte klart ud: I kommer ikke til at stå et halvt år uden SU, fordi I er blevet forsinkede på grund af coronavirus. Og nej, du bliver ikke smidt ud af dit universitet, fordi du ikke lever op til fremdriftsreformens regler. Det ville for eksempel give de studerende, der indgår i nødberedskab, mere sikkerhed om deres situation«, siger han.

Der er dog mulighed for at tage slutlån for studerende, der har brugt al deres SU. Og flere uddannelsesinstitutioner har også meldt ud, at man skal søge dispensation, hvis man bliver forsinket på grund af coronavirus.

For eksempel skriver Københavns Erhvervsakademi (KEA) på deres hjemmeside, at man kan søge om tillæg af SU-klip, hvis man kan dokumentere, at man er forsinket på grund af coronavirus-situationen.

Både uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og formanden for Danske Universiteter fortalte til Politiken tirsdag, at de vil være fleksible, og at coronavirus ikke skal gå ud over de studerende. Men de beder jer om at have tålmodighed.

»Det er også det, vi hører fra ministeriet. Vi ved godt, de gør, hvad de kan, og vi er klar til at bidrage, men vi skal løse de her problemer, som skaber stor usikkerhed om studerendes økonomi og studieforløb, inden det får menneskelige konsekvenser«, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

SF vil arbejder for ekstra SU-klip

SF er et af de partier, der fremhævede de studerendes mulighed for at få ekstra SU-lån, da hjælpepakken blev fremlagt.

Annonce

Hvorfor skal studerende tage lån?

»Det her er noget med at redde folk de næste par måneder. Så man kan tage SU-lån nu, hvis man har mistet sit studiejob, så man kan få mad på bordet nu. Det er det system, der eksisterer«, siger Astrid Carøe, som er uddannelsesordfører fpr SF.

Men det er ikke helt nok, mener hun. Der bliver også brug for hjælp i tiden efter epidemien. De kommende uger vil SF arbejde for at imødekomme de utrygge studerendes ønsker om flere SU-klip, hvis man bliver forsinket på grund af coronavirussen.

Det bedste er jo, hvis de ikke bliver forsinkede. Men der vil unægtelig være nogen, som bliver forsinkede af situationen

»Det bedste er jo, hvis de ikke bliver forsinkede. Men der vil unægtelig være nogen, som bliver forsinkede af situationen. Og så gælder det om at sikre, at de ikke bliver smidt ud af deres uddannelser, hvis man har brugt mere end fire år på sin bachelor eller mere end 2,5 år på sin kandidat, som er begrænsningen efter fremdriftsreformen«, siger ordføreren.

»Det første er noget, vi bestemmer. Det andet er op til uddannelser at melde klart ud som KEA gør«.

Der er stadig udfordringer for enlige forsørgere i praktik, som ikke får forsørgertillæg og studerende uden SU-klip tilbage kan ikke få SU-lån.

Men som både finansministeren og flere partiledere slog fast er Folketinget og Regeringen klar til at tage yderligere initiativer, hvis der bliver behov for det, eller der er nogen, de ikke tager hånd om nu.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?