0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vilde coronapladskrav bremser vigtig forskning: 21 forskere på 12.000 kvadratmeter

Reglerne for genåbning bremser forskningsprojekter, der skal forudse nogle af de næste epidemier. Minister: Det handler ikke kun om plads.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

I Mærsk Tårnet i København er der tomme laboratorier for tiden.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ulogisk og grotesk«.

Flere professorer ryster på hovedet af den delvise genåbning af universiteternes forskningslaboratorier.

Danske Universiteter har sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet lavet en aftale om, hvor mange forskere der kan vende tilbage og være samtidig på laboratorierne på landets universiteter. Man landede på 1.700 forskere, svarende til op imod 10 procent. Universiteterne har ellers vurderet, at op mod 25 procent af medarbejderstaben vil være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det betyder, at vi på det samfundsmæssige plan taber en masse forskning

På Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet betyder retningslinjerne, at der må være 4 personer per etage, der hver er på 570 kvadratmeter, og at kun 19 ud af 300 ansatte og studerende må være på arbejde samtidig. Det fortæller professor Anja Ramstedt Jensen, der er hjemsendt og leder af en forskningsgruppe på instituttet, der blandt andet arbejder med malariavaccine. Hendes egen gruppe består af 11 personer. I sidste uge måtte hun hvert døgn have én person på arbejde fra klokken 1 om natten til klokken 13.

»Det virker absurd og fagligt ubegrundet, at alle de danske universiteter samlet set kun har fået lov til at sende 1.700 forskere tilbage i deres laboratorier. Heraf en del forskere, som er vant til at arbejde med infektiøse mikroorganismer og vant til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt«, siger Anja Ramstedt Jensen.

Livsvigtig forskning

Hun forklarer, at hjemsendelsen af laboratorieforskerne har flere konsekvenser. Afdelingen taber under nedlukningen 2,8-3 millioner kroner i eksterne fondsmidler om måneden. Næsten al forskningen er finansieret af fondsmidler, og fondene betaler for projekterne, selv om universiteterne er delvis nedlukket. Men de vil ikke betale for forlængelser.

»De fondsmidler, vi taber, bliver vi ikke kompenseret for, og det betyder, at nogle projekter bliver tabt. På det samfundsmæssige plan taber en masse forskning, også forskning inden for cancer og vacciner. Forskning om sygdomme, som jo i virkeligheden i antal syge, og nogle tilfælde antal døde, vejer væsentlig tungere end covid-19«, siger professoren og tilføjer, at ph.d.-studerende, postdocs samt mange adjunkter og lektorer også er ansat på eksterne fondsmidler, ligesom de specialestuderende i laboratorierne heller ikke kan færdiggøre deres projekter:

»Selv hvis forskerne snart må komme tilbage til laboratorierne, er de sat bagud i tid, da det vil tage måneder til halve år at få projekterne op at køre igen, fordi meget er baseret på levende cellekulturer, der først skal dyrkes igen«.

Det er fuldstændig grotesk og ikke til at forstå, når butikkerne skal have 4 kvadratmeter gulvareal per kunde