0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

I Mærsk Tårnet i København er der tomme laboratorier for tiden.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vilde coronapladskrav bremser vigtig forskning: 21 forskere på 12.000 kvadratmeter

Reglerne for genåbning bremser forskningsprojekter, der skal forudse nogle af de næste epidemier. Minister: Det handler ikke kun om plads.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Ulogisk og grotesk«.

Flere professorer ryster på hovedet af den delvise genåbning af universiteternes forskningslaboratorier.

Danske Universiteter har sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet lavet en aftale om, hvor mange forskere der kan vende tilbage og være samtidig på laboratorierne på landets universiteter. Man landede på 1.700 forskere, svarende til op imod 10 procent. Universiteterne har ellers vurderet, at op mod 25 procent af medarbejderstaben vil være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det betyder, at vi på det samfundsmæssige plan taber en masse forskning

På Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet betyder retningslinjerne, at der må være 4 personer per etage, der hver er på 570 kvadratmeter, og at kun 19 ud af 300 ansatte og studerende må være på arbejde samtidig. Det fortæller professor Anja Ramstedt Jensen, der er hjemsendt og leder af en forskningsgruppe på instituttet, der blandt andet arbejder med malariavaccine. Hendes egen gruppe består af 11 personer. I sidste uge måtte hun hvert døgn have én person på arbejde fra klokken 1 om natten til klokken 13.

»Det virker absurd og fagligt ubegrundet, at alle de danske universiteter samlet set kun har fået lov til at sende 1.700 forskere tilbage i deres laboratorier. Heraf en del forskere, som er vant til at arbejde med infektiøse mikroorganismer og vant til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt«, siger Anja Ramstedt Jensen.

Livsvigtig forskning

Hun forklarer, at hjemsendelsen af laboratorieforskerne har flere konsekvenser. Afdelingen taber under nedlukningen 2,8-3 millioner kroner i eksterne fondsmidler om måneden. Næsten al forskningen er finansieret af fondsmidler, og fondene betaler for projekterne, selv om universiteterne er delvis nedlukket. Men de vil ikke betale for forlængelser.

»De fondsmidler, vi taber, bliver vi ikke kompenseret for, og det betyder, at nogle projekter bliver tabt. På det samfundsmæssige plan taber en masse forskning, også forskning inden for cancer og vacciner. Forskning om sygdomme, som jo i virkeligheden i antal syge, og nogle tilfælde antal døde, vejer væsentlig tungere end covid-19«, siger professoren og tilføjer, at ph.d.-studerende, postdocs samt mange adjunkter og lektorer også er ansat på eksterne fondsmidler, ligesom de specialestuderende i laboratorierne heller ikke kan færdiggøre deres projekter:

»Selv hvis forskerne snart må komme tilbage til laboratorierne, er de sat bagud i tid, da det vil tage måneder til halve år at få projekterne op at køre igen, fordi meget er baseret på levende cellekulturer, der først skal dyrkes igen«.

Det er fuldstændig grotesk og ikke til at forstå, når butikkerne skal have 4 kvadratmeter gulvareal per kunde

Også professor Søren Molin deler bekymringen. Han forsker i sygdomsfremkaldende bakterier, herunder antibiotikaresistens, ved Danmarks Tekniske Universitet. Han arbejder i en bygning på 12.000 kvadratmeter, som normalt rummer cirka 200 videnskabelige medarbejdere. Efter den første åbning må der være 21 i bygningen på samme tid, svarende til 571 kvadratmeter per medarbejder.

»Det er fuldstændig grotesk og ikke til at forstå, når butikkerne skal have 4 kvadratmeter gulvareal per kunde. Selvfølgelig skal vi overholde alle sundhedsfaglige retningslinjer. Men vi er vant til at arbejde i et biologisk laboratorium med sygdomsfremkaldende bakterier«, siger Søren Molin, der forudser »gigantiske problemer«, hvis ikke flere forskere må vende tilbage:

»De er fuldstændig presset på tid, fordi de ikke har kunnet få adgang til deres laboratorier i to måneder. Vigtig viden går tabt for samfundet. Mange af de projekter, der foregår hos os, forudser nogle af de næste epidemier, der kommer som følge af antibiotikaresistens«.

Videnskabernes Selskab, som er et akademi for 250 ledende forskere i Danmark, appellerer til politikerne om at hæve grænsen for antallet af forskere, der må være i laboratorierne samtidig.

»Det er svært at drive de store laboratorier med en bemanding på 10 procent, for ikke at sige umuligt. Mange eksperimenter kræver, at man er i laboratoriet næsten hele tiden, fordi man skal følge, hvordan et eksperiment udvikler sig over dage og uger. Meget store forskningsresultater kan gå tabt, fordi man ikke kan passe eksperimenterne«, siger professor Mogens Høgh Jensen, der er præsident i selskabet.

Der er jo en grund til, at politikerne har sat en grænse ved de 1.700 ...

»Selvfølgelig er der kloge tanker bag, og vi ved alle, at vi skal holde afstand. Men laboratorielederne laver tidsplaner og afstandsplaner for, hvornår folk går ind og ud af laboratorierne. Vi taler ikke om 10 mand på 10 kvadratmeter. Men 10 procent er meget lidt, når man driver et forskningslaboratorium på verdensniveau«.

Åbner vi for alle forskere på én gang, er der noget andet i vores samfund, vi ikke kan åbne for

Danske Universiteters talsmand, rektor på DTU Anders Bjarklev, kan godt forstå, at professorerne ønsker flere medarbejdere tilbage.

»Det har jeg stor respekt for. Men vi skal naturligvis nøje følge de anvisninger, som myndighederne har givet os«.

Kunne I tænke jer, at mere end 1.700 personer måtte være tilbage samtidig?

»Ja, og det har vi også udtrykt. Men nu er der fra centralt hold blevet vurderet noget, og derefter synes jeg ikke, at det er vores job at udtrykke utilfredshed«.

Annonce

Handler ikke kun om plads

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forklarer, at øvelsen med at genåbne Danmark er svær.

»Mange forskningsprojekter er rigtig vigtige, så jeg kan godt forstå professorerne. Men som politikere har vi et samlet ansvar for hele samfundet. Åbner vi for alle forskere på én gang, er der noget andet i vores samfund, vi ikke kan åbne for, for eksempel at sende vores børn i skole. Derfor er det hele tiden en balancegang«, siger ministeren.

Men 4 personer på over 500 kvadratmeter, giver det mening?

»Jeg kan sagtens forstå, at det føles ærgerligt, når man bare gerne vil i gang. Men der er mange ting i vores samfund, der er lukket ned. Det har ikke altid at gøre med plads, det handler også om vores samlede mobilitet i samfundet«.

Men hvorfor kan universiteterne ikke sende flere tilbage til laboratorierne?

»Vi har set på smittetallene og anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, og så har vi vurderet, hvor mange der kan være tilbage på samme tid. Ansvaret for, hvad der var det vigtigste at få åbnet først, så folk ikke er der samtidig, er en lokal beslutning«, siger ministeren.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden