0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Studenterne springer ud og danser omkring, og i Storkespringvandet på Amagertorv i København. Men det er ikke sikkert, at de får lov til det i år pga. coronavirus.

Gymnasieelever har brug for afklaring om studenterkørsel

Landets kommende studenter ved endnu ikke, om de kan fejre studenterhuen med den traditionelle vogntur.

Uddannelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er stadigvæk uvished om, hvorvidt studenterkørsel bliver tilladt i år grundet coronakrisen.

For over to uger siden luftede regeringen ellers muligheden for det på grund af den positive udvikling i coronaepidemien.

Men siden da er der ikke kommet klarhed. Og det er ved at være tid til at give besked, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. De sidste eksamener nærmer sig nemlig efterhånden.

Desuden skal de virksomheder, der står for kørslen, også snart vide, om de skal ud på vejene landet over eller ej.

Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard.

»Vi håber, at man kan få lov til at lave studenterkørsel, præcis som man plejer. Det er ved at være på tide, at vi ved, hvad der skal ske med studenterkørslen. Det ligger ikke super langt ude i fremtiden«, siger han.

»Virksomhederne skal også have synet deres vogne og have bestilt chauffør. Så det er ved at være på tide«, siger Mejlgaard.

Har ikke taget stilling

14. maj udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) sig positivt i forhold til en åbning for studenterkørsel og afslutning for andre ungdomsuddannelser.

Samme dag udtalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun vil have undersøgt, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at studenter afslutter gymnasiet med en vogntur.

»Regeringen øjner en mulighed for, at det kan blive lidt mere festligt at afslutte både 9. klasse, svendeprøver og studentereksaminer, end vi havde frygtet«, sagde Rosenkrantz-Theil.

Der er dog endnu ikke taget stilling, lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På Facebook-begivenheden 'Red vores studentertid!' kæmper man for at få lov til studenterkørsel som afslutning på en noget kaotisk afslutning på studentertiden. Knap 18.000 har indtil videre vist deres støtte.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?