0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasieelever har brug for afklaring om studenterkørsel

Landets kommende studenter ved endnu ikke, om de kan fejre studenterhuen med den traditionelle vogntur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Studenterne springer ud og danser omkring, og i Storkespringvandet på Amagertorv i København. Men det er ikke sikkert, at de får lov til det i år pga. coronavirus.

Uddannelse

Der er stadigvæk uvished om, hvorvidt studenterkørsel bliver tilladt i år grundet coronakrisen.

For over to uger siden luftede regeringen ellers muligheden for det på grund af den positive udvikling i coronaepidemien.

Men siden da er der ikke kommet klarhed. Og det er ved at være tid til at give besked, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. De sidste eksamener nærmer sig nemlig efterhånden.

Desuden skal de virksomheder, der står for kørslen, også snart vide, om de skal ud på vejene landet over eller ej.

Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard.

»Vi håber, at man kan få lov til at lave studenterkørsel, præcis som man plejer. Det er ved at være på tide, at vi ved, hvad der skal ske med studenterkørslen. Det ligger ikke super langt ude i fremtiden«, siger han.

»Virksomhederne skal også have synet deres vogne og have bestilt chauffør. Så det er ved at være på tide«, siger Mejlgaard.

Har ikke taget stilling

14. maj udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) sig positivt i forhold til en åbning for studenterkørsel og afslutning for andre ungdomsuddannelser.

Samme dag udtalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun vil have undersøgt, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at studenter afslutter gymnasiet med en vogntur.

»Regeringen øjner en mulighed for, at det kan blive lidt mere festligt at afslutte både 9. klasse, svendeprøver og studentereksaminer, end vi havde frygtet«, sagde Rosenkrantz-Theil.

Der er dog endnu ikke taget stilling, lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På Facebook-begivenheden 'Red vores studentertid!' kæmper man for at få lov til studenterkørsel som afslutning på en noget kaotisk afslutning på studentertiden. Knap 18.000 har indtil videre vist deres støtte.

ritzau