0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

25 vidnesbyrd: »Nu skulle jeg jo huske at være sød ved ham. Og huske hans kysseret til alle«

Forskere har indsendt 771 beretninger om sexisme, krænkelser og overgreb til en initiativgruppe. Her bringes et udpluk. Politiken kender identiteten bag de anonyme vidnesbyrd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Uddannelse

»Jeg havde engang en uformel samtale med en projektleder om en mulig ph.d.-ansættelse, men fik at vide, at hvis jeg var mor (det var jeg), kunne jeg godt skyde en hvid pind efter den. Så jeg søgte den ikke«.

»Prodekan for talentudvikling til to kvindelige ph.d’ere i forbindelse med diskussion af tenure track-initiativ på fakultetet: »Hvis I vil noget med jeres akademiske karriere, så kan I jo bare lade være med at få børn«.

»Hvis du bliver gravid, viser du os, at du ikke tager en forskerkarriere seriøst«.

»Som ny ph.d.-studerende oplevede jeg, at en person højere oppe i hierarkiet lagde meget an på mig ved bl.a. at skrive flirtende e-mails og konstant komme forbi mit kontor til en ‘snak’, der kunne vare i timer. Det var ofte svært for mig at finde tid til at arbejde, fordi vedkommende opsøgte mig så meget med private anliggender i arbejdstiden, og jeg hele tiden skulle finde på nye måder at undgå vedkommende, uden at det ville blive skadeligt for min karriere, eftersom vedkommende havde meget indflydelse på mit ph.d.-forløb«.

»Jeg var til konference og stod til en reception sammen med en lille gruppe af mænd, som jeg kender. Vi talte om dagens program, mens der var champagne og pindemadder. Pludselig, helt ud af det blå, læner en ældre professor sig ind til mig og kysser mig vådt på kinden og siger »at han er så glad for mig«. Ingen gør noget. De andre mænd er juniorer, så jeg forstår godt, hvis de ikke tør sige noget. Jeg var helt lammet og kunne heller ikke senere overskue konsekvenserne af at fortælle ham, hvor forkert det var, for han er meget centralt placeret på mit felt«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere