Artiklen er senest opdateret kl. 11.01 med kommentarer fra Dansk Erhverv.
Når unge i dag søger ind på videregående uddannelse gennem kvote 2, vejer det op i ansøgningen, at man har været på højskole eller i udlandsophold. Men det vil regeringen lave om på. Fremover skal det være en optagelsesprøve, der skal demonstrere, om unge er parat til studiestart.
Det fortæller uddannelsesminister Jesper Petersen (S), der i et forslag til en uddannelsesreform vil forsøge at skabe en bedre balance i ansøgere i kvote 2. Ministeren siger, at regeringen vil tilbage til det egentlig udgangspunkt for kvote 2-ansøgere: Nemlig at give den gruppe, der ikke har høje karakterer nok til at komme ind på en uddannelse via kvote 1 en chance mere.
»Kriterierne er i dag blevet sådan, at den sociale skævhed er blevet større, og det ikke reelt giver et andet skud i bøssen at søge ind via kvote 2. Hvis forældre kan hjælpe dig med at søge ind gennem kvote 2 ved at betale for højskole- eller udlandsophold, ender det med at betyde, at børn af ufaglærte forældre stilles dårligere, selv om de har de samme karakterer som børn af faglærte forældre«, siger Jesper Petersen.
I den nationale optagelsesprøve lægges der op til, at ansøgere skal testes for sproglige, matematiske og logiske kompetencer. Ud over prøven skal ansøgerne enten have gennemført en ungdomsuddannelse eller have fem års relevant erhvervserfaring Samtidig vil regeringen skrue op for antallet af optagne i kvote 2 fra 10 procent til 25 procent på alle uddannelser.
Studieråd: Test risikerer blot at forsinke pres fra karakterer
De Studerendes Fællesråd (DSF) er positiv over, at regeringen vil tage et opgør med karakterpresset på de videregående uddannelser blandt andet ved at lade flere komme ind via kvote 2. Men det vækker også en bekymring om, at presset blot bliver skubbet til senere, når de unge skal igennem en optagelsesprøve for at blive optaget på studiet via kvote 2, fortæller forpersonen for DSF, Julie Lindmann.
»Jeg er virkelig spændt på regeringens endelige model. Man skal virkelig træde varsomt og være opmærksom på, at det ikke bare bliver et nyt led af pres med optagelsesprøver«, siger forpersonen.
Julie Lindmann mener, at det er nødvendigt med et opgør i uddannelsessystemet, så den sociale skævhed, som ifølge hende hersker i dag, bliver ryddet ud.
»Men det bliver også totalt skævt, hvis vi opretter nogle optagelsesprøver, og der så kommer et firma, hvor du kan betale dig fra at få et forberedende kursus«, påpeger hun.
Ifølge Julie Lindmann er det vigtigt, at optagelsesprøverne bliver til i samarbejde med de lokale studieråd og studienævn.
Dansk Erhverv deler bekymring
Hos Dansk Erhverv deler man bekymringen om, at optagelsesprøverne blot flytter stressen til selve prøven. Derudover bliver det dyrt at afholde prøver, vurderer Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.
»Det vil koste virkelig mange penge at afholde så mange prøver. Penge, der i stedet kunne være brugt til at øge uddannelseskvaliteten«, siger han.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er ikke bekymret for, at det skaber et nyt pres at skulle bestå en optagelsesprøve med det nye system. Han peger på, at der allerede i dag er test og prøver på nogle uddannelser gennem kvote 2.
»Det, vi foreslår, er en ensartet prøve, der siger noget om, hvor studieegnet man er. Det er med til at give mulighed for, at dem, der ikke fik topkarakterer i alle fag, har langt bedre mulighed for at komme ind«, siger Jesper Petersen.
I udspillet lægger regeringen også op til forandringer for kvote 1-ansøgere. Forhandlingerne om udspillet går i gang tirsdag eftermiddag på Christiansborg.
ritzau
fortsæt med at læse
