Hele 18 procent af landets folkeskoler formår ikke at gøre eleverne så fagligt dygtige, som de burde være. Skolerne har en såkaldt negativ undervisningseffekt, der er så signifikant, at der ikke er tale om tilfældige udsving. Undervisningseffekten er et udtryk for, hvordan eleverne på en skole klarer sig, sammenlignet med hvad man skulle forvente ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten minus 0,4, har eleverne på skolen præsteret 0,4 karakterpoint lavere end forventet til afgangsprøverne.
På 62 procent af skolerne klarer eleverne sig som forventet, og på 20 procent af skolerne klarer de sig signifikant bedre end forventet. Det viser tal fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos og Børne- og Undervisningsministeriet. Tallene er baseret på en treårig periode fra skoleåret 2018/19 og to år bagud og er de nyeste tal, der findes.
