Optaget på landets bacheloruddannelser skæres med otte procent, mens op mod en tredjedel af kandidatuddannelserne forkortes eller omlægges. Det er indholdet i en ny uddannelsesreform, som et bredt politisk flertal er blevet enige om. Bag aftalen står SVM-regeringen samt SF, Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Planen er på sigt, at 10 procent af de kandidatstuderende skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder og ikke de to år, en kandidatuddannelse sædvanligvis tager. 20 procent skal optages på en såkaldt erhvervskandidat, hvor den studerende arbejder ved siden af studiet. Der skal også oprettes 2.500 engelsksprogede studiepladser.

Reformen bliver indført i flere faser. Ambitionen er, at 10 procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder. Samme år skal 10 procent optages på en erhvervskandidat. Yderligere fem procent skal i henholdsvis 2030 og 2032 optages på en erhvervskandidatuddannelse.

Allerede i regeringsgrundlaget, der blev præsenteret på Marienborg i december 2022, blev der varslet en reform af kandidatuddannelserne. I marts kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere regeringens konkrete udspil. Det indeholdt blandt andet en forkortelse af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne. Men det tal er altså endt på 10 procent.

Radikale frygter øget mistrivsel med aftale

Regeringen har med reformen søgt at øge arbejdsudbuddet. Det er dog endt på et lavere niveau end i regeringens eget udspil. Aftalen giver et øget arbejdsudbud på 4600 fuldtidsbeskæftigede i 2030. Udspillet ville øge udbuddet med 5900 fuldtidsbeskæftigede.

Mandag trak Radikale Venstre og Enhedslisten sig fra forhandlingerne.

»Vi har trukket os, fordi vi simpelthen ikke tror på, at den her aftale bliver god for nogen eller noget. Den vil gå ud over de studerende, som får dårligere uddannelser og bliver pacet endnu mere igennem uddannelsessystemet. Erhvervslivet får dårligere kandidater, og vi bliver alle sammen fattigere«, lød det til Politiken fra politisk leder Martin Lidegaard (R), der også frygter, at det vil skubbe til den mistrivsel, mange studerende har.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, kaldte mandag reformen for »et tåbeligt eksperiment«. Hun mener, at resultatet vil skabe dårligere uddannelser og lægge et pres på »en generation, der i forvejen er presset«.

fortsæt med at læse

Her er hovedpunkterne i uddannelsesreformen