Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Efterskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere og flere målrettede elever vælger efterskole

To af de klare tendenser i deres valg er naturfag og internationalt aspekt.

Efterskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye venner, massevis af oplevelser og en hverdag lidt væk fra mor og far.

Det er nogle af de mange gode grunde til at tage et år på efterskole, men for mange efterskoleelever bliver de suppleret af de mere faglige af slagsen.

De unge mennesker er meget målrettede, også når de leder efter den efterskole, der passer perfekt til lige præcis dem.

LÆS OGSÅ

»De unge tager ikke på efterskole for sjovs skyld. De ved, hvad de vil«, siger Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen.

Samme oplevelse har foreningens vicedirektør, Anette Ingemansen.

»De unge er meget klare omkring, at efterskoleåret skal være personligt udviklende, men at det også skal være et år med et fagligt udbytte«, siger hun.

Naturfag hitter
En af de tendenser, som i øjeblikket hitter på en del af landets 251 efterskoler, er, at eleverne vælger naturvidenskabelige fag.

Måske er det, fordi eleverne er blevet mere interesserede i naturfag, men det kan også handle om, at tilbuddene er blevet bedre, mener Anette Ingemansen.

LÆS OGSÅ

»Endelig er der nogen, der tager sig af, at der er unge mennesker, der synes, at det naturvidenskabelige område er superinteressant at beskæftige sig med«, siger hun.

»Det har været talt op rent politisk, at skolesystemet generelt skal blive bedre til at lave undervisning på det naturvidenskabelige område. Den udfordring har efterskolerne grebet, og mange skoler er begyndt at lave science-linjer med stor succes«, siger hun.



Og det er netop det, efterskolerne kan, mener hun.

Skolerne kan skabe et interessefællesskab, hvor unge mennesker mødes om en bestemt passion, hvad enten den handler om musik, springgymnastik, naturvidenskab eller noget helt fjerde.

På hjemmesiden efterskole.dk kan man søge specifikt efter skoler, der udbyder en decideret science-linje, eller som har fokus på naturfag, ligesom man kan søge på andre fag, man gerne vil have, at ens kommende efterskole tilbyder. Lær kinesisk på efterskolen

En anden populær tendens, som mange elever søger efter, er efterskoler, som tilfører undervisningen et internationalt aspekt. Det kan være undervisning på engelsk, undervisning i et fremmedsprog og ture til og besøg fra andre lande. For eksempel kan man nu på fem efterskoler lære kinesisk som en del af undervisningen. Heller ikke denne tendens er helt tilfældig, mener Troels Borring. »Vores unge holder rigtig meget øje med, hvordan de bedst muligt kvalificerer sig til at begå sig i det internationale samfund, for verden bliver mindre og mindre«, siger han. LÆS OGSÅ Men selv om både fremmede sprog og kompliceret fysik hitter, er der også stadig massevis af efterskoler, der satser på de mere traditionelle fag, hvor bevægelse og kreativitet er i fokus. 53 efterskoler tilbyder idræt som linjefag, og på 110 skoler kan man pleje sit musikalske talent. »Andre elever igen går efter, at de kan arbejde i projekter, hvor forskellige fag og det boglige og det kreative kombineres«, fortæller Troels Borring.











Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden