Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det almene gymnasium er næppe alment dannende

Politikernes besparelser er gået hårdt ud over de naturvidenskabelige fag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med loven om at sidestille matematik med et andet naturvidenskabeligt fag er det svært at se det almene gymnasium som alment dannende. Er det kun htx, der skal uddanne fremtidens naturvidenskabselever?

Sidste år blev lov 171 gennemført. Loven sidestiller matematik B med et andet naturvidenskabeligt fag på B-niveau i det almene gymnasium (stx). Muligheden for at fravælge naturvidenskab har fået mange elever til at fravælge både biologi og naturgeografi, men også de adgangsgivende fag til videregående naturvidenskabelige uddannelser, fysik og kemi.

I alt har 6.700 færre elever valgt et naturvidenskabeligt fag på B-niveau i 2014 sammenlignet med 2013. I samme periode har 1.400 elever har valgt matematik B til. Det betyder, at 6.700 elever kommer ud af gymnasiet uden at have arbejdet indgående med et naturvidenskabeligt fag.

Det er gået hårdt ud over naturgeografi, der er blevet næsten halveret, mens fysik, kemi og biologi er gået tilbage med henholdsvis 39 procent, 34 procent og 33 procent i forhold til 2013. Intentionen med gymnasiereformen fra 2005 var at få mere naturvidenskab ind i gymnasiet – med lov 171 er det gået den modsatte vej.

Det er et stort problem, at elever i gymnasiet ikke stifter bekendtskab med naturvidenskab på højere niveau, da der i fremtiden vil være et stigende behov for uddannede inden for alle områder af naturvidenskaben. Det er gennem naturvidenskaben, vi skal løse fremtidens store udfordringer, f.eks. fødevareforsyning, klimaændringer, energiforsyning, sygdomsbekæmpelse og meget mere.

Naturvidenskaben er i en rivende udvikling, og det er undervisningsmulighederne i fagene også.

I gymnasiet arbejdes der med meget avancerede teknikker og målemetoder, der også bruges i industrien og forskningen i dag. Men det er først, når eleverne arbejder med de naturvidenskabelige fag, at de ser mulighederne i fagene og forstår vigtigheden af dem. Den interesse skabes ikke, hvis man kan fravælge de naturvidenskabelige fag.

Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om det almene gymnasium overhovedet er alment dannende, hvis man kan fravælge de naturvidenskabelige fag. Ved at give muligheden for fravalg, bliver der mindre og mindre naturvidenskab på stx, mens de naturvidenskabeligt interesserede søger mod htx, hvor de naturvidenskabelige fag er obligatoriske.

Det kan betyde, at vi ender med fagnørder inden for henholdsvis sprog/samfund (stx) og naturvidenskab (htx), der hver især savner almen dannelse inden for hinandens områder.

Politikerne har indført denne ændring for at spare to millioner kroner til elever, der supplerer deres gymnasiale uddannelse med matematik, så det er adgangsgivende på universitetet. Ikke to milliarder nej, blot to millioner kroner.

Suppleringen/efteruddannelsen af elever er vel at mærke gået til elever, der ikke oprindelig har interesseret sig for naturvidenskab, men som på gymnasiet har fået øjnene op for de mange spændende elementer i naturvidenskab.

De to millioner, man har sparet, betyder reelt, at eleverne ikke får en ahaoplevelse med naturvidenskab og derfor ikke læser det på universitetet. Man har med andre ord afskåret sig fra, at flere unge uddanner sig til at løse fremtidens problemer inden for fødevarer, energi, klima, vand osv. Det er dyrt sparet.

Politikerne må gøre op med sig selv, om de vil dele gymnasierne op i et humanistisk og samfundsfagligt stx og et naturvidenskabeligt og teknisk htx, eller om man stadig vil lade elever i det almene gymnasium kombinere naturvidenskab med alment dannende fag.

Jeg håber, at de vælger den sidste model, hvor man får studenter, der både har styr på sprogforståelse, Stokes lov og Sokrates’ forsvarstale.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden