0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskolernes kildne spørgsmål: Går dannelsen tabt i forsøget på at ruste eleverne til optagelsesprøver?

Almen dannelse og livsoplysning er højskolernes primære formål. Men uddannelsesforberedende kurser er blevet trækplaster – og indtægtskilde – på nogle af landets højskoler. Går det ud over dannelsen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Lau-Nielsen
Foto: Morten Lau-Nielsen
Højskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Højskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et højskoleophold kan blive adgangsbilletten til din drømmeuddannelse. Det gælder, hvis du drømmer om en uddannelse som designer, arkitekt, politimand eller måske journalist. Der et hav af tilbud på landets højskoler med fokus på at optimere éns chance for at bestå de optagelsesprøver, uddannelserne kræver.

Vi skal alle sammen have brød på bordet, og derfor tager mange unge selvfølgelig også på højskole for at kvalificere sig til det, der skal ske bagefter

Paletten af uddannelsesforberedende kurser er bred, men med et kig tilbage til Grundtvigs store tanker om dannelse og livsoplysning kan man spørge, om dannelsen går tabt i forsøget på at ruste eleverne til diverse optagelsesprøver.

Og det er et »kildent« spørgsmål i højskoleverdenen, siger K. Torben Rasmussen, der er konstitueret forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole.

»Det er blevet diskuteret i mange år, hvordan man på den ene side kan give en fagspecifik uddannelse og man på den anden side give livsoplysende indhold«, siger K. Torben Rasmussen.

De unge har uddannelsen i sigte

På højskolen bliver eleverne blandt andet undervist i arkitektur og design – og hvis de vil – kan de blive forberedt til optagelsesprøver på en designuddannelser og arkitektskoler. De fleste af skolens elever går der med et målrettet ønske om at blive optaget på uddannelserne, men ifølge K. Torben Rasmussen er det langtfra det vigtigste for deres højskoleophold.

»Vi giver dem selvfølgelig det, de vil have: præcis og højt kvalificeret undervisning, som er grunden til, at de er her. Men vores succes går i lige så høj grad på at give dem alt det, de måske ikke er fuldstændig klar over, at de savner. Fagene er en anledning til de grundlæggende diskussioner, der er vigtige for en højskole og i min optik afgørende for samfundet i det hele taget«, siger K. Torben Rasmussen.

Både dannelse og uddannelse har siden højskolernes grundlæggelse været målet for et højskoleophold, men dannelsen er kernen. Det har det altid været, og det er også stadig højskolernes primære formål, forklarer Ove Korsgaard, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han mener ikke, at højskolerne ville kunne eksistere uden den dobbelthed, fordi mange unge mennesker også vil have noget konkret ud af højskoleopholdet.

»Vi skal alle sammen have brød på bordet, og derfor tager mange unge selvfølgelig også på højskole for at kvalificere sig til det, der skal ske bagefter«, siger Ove Korsgaard.

Der er en efterspørgsel efter kurser, som kan hjælpe de unge ind på drømmeuddannelserne, og den mærker Hadsten Højskole, hvor Jacob Kjærsgaard Mortensen er forstander.

Højskolen har en lang tradition for at have et politiforberedende kursus og er også begyndt at udbyde et journalistforberedende kursus.

Det er en måde at gøre sig attraktiv for ambitiøse og fremtidsbevidste unge på, men ifølge Jacob Kjærsgaard Mortensen skal højskolen forblive en dannende institution og så vidt muligt holde sig ude af præstationskrav og det pres, de unge kan opleve i uddannelsessystemet.

»Vi er ikke sat i verden for at være en del af uddannelsessystemet. Bredden og den almene dannelse er en del af højskolebevægelsens dna, og derfor er det vigtigt at holde fast i det, hvis man skal lave noget, der er studieforberedende«.

Rum til at tænke sig om

Succesraterne for Hadsten Højskoles kurser til journalist- og politiuddannelser er gode, men for Jacob Kjærsgaard Mortensen er det ikke nødvendigvis kun optagelsen, der kan ende med at være en succes for eleverne.

Det er også en succes, hvis en elev kommer frem til, at det alligevel ikke var den vej, vedkommende skulle gå.

På den måde synes han, at man som højskole skiller sig ud fra uddannelsessystemet.

»Jeg synes, højskolerne tilbyder et rum til at stoppe op og tænke sig om – vi giver et rum til dannelse. Derfor er det vigtigt at være en bredt funderet skole, og derfor opfordrer vi også eleverne til at sprede sig og tage mange forskellige fag«, siger Jacob Kjærsgaard Mortensen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts