0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pædagog: Sådan undgår du kræsenhed og skældud

Birthe Kjær Pedersen har været pædagog i 40 år. 30 af dem i samme institution. Hun giver her sine bedste råd til de vanskelige situationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Birthe Kjær Pedersen er indstillet til Politikens Pædagogpris. Hun giver sine bedste råd til konfliktfyldte situationer.

Pædagogprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Pædagogprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Birthe Kjær Pedersen blev færdiguddannet pædagog i 1977. Hun arbejder i Dosseringens Vuggestue på Nørrebro i København. Der har hun været i 30 år og er i dag både pædagog og afdelingsleder.

Hun er blevet indstillet til Politikens pædagogpris, der i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger uddeles første gang i år.

Begrundelsen er blandt andet hendes forbilledlige håndtering af konflikter og hendes evne til at skabe ro for børnene.

Men hvordan gør hun det? Og hvad kan man lære som forældre?

Politiken har talt med Birthe Kjær Pedersen og bedt om hendes bedste råd til nogle af de mest konfliktfyldte situationer, man står i som forældre til børn i vuggestuealderen.

Sådan undgår du kræsne børn

»Først og fremmest skal man fokusere på, at måltiderne ikke bliver magtkampe«, siger hun og forklarer, at børn skal lære at spise for deres egen skyld frem for forældrenes.

»Derfor skal man droppe at sige ting som, ’jeg vil så gerne have, du spiser’«.

Hun siger, at det at lære at spise er en proces, og at børnene skal have lov til at eksperimentere.

»De spiser ikke kun med munden, men også med fingrene og øjnene. Derfor er de ikke uopdragne, hvis de ikke vil bruge skeen«.

Derudover er det vigtigt, at børnene får lov til at træffe selvstændige valg og altid selv bestemme, hvad de vil putte i munden.

»Det, de kunne lide i går, kan de måske ikke lide i dag. Og det er helt fint«.

Men samtidig skal de ikke have for mange ting at vælge imellem.

»Du må ikke spørge barnet, hvad det vil have at spise, men du kan spørge, om det vil have kylling eller fisk«.

Hun fortæller også, at det er forældet, når forældre insisterer på, at barnet skal smage, før det for lov at afslå.

»Lader du ikke barnet sige nej, så underkender du dets vurdering af, hvad det ikke vil have i munden. Så har du fortalt barnet, at du ikke stoler på det, og det er underminerende«.

Hun beder forældrene huske, at barnet ikke siger nej til mad for at drille, men fordi det er i gang med at lære.

»Derfor gælder mad, som det gælder store rutsjebaner – børnene bestemmer selv, hvornår de er klar«, siger hun.

Endelig skal forældrene opfordre og inspirere børnene til at spise i stedet for at tvinge dem.

»Man kan sige: ’Jeg kan godt lide gulerødder, og det tror jeg også, du kan’«.

Det vigtigste er, at alt bliver taget i børnenes eget tempo.

Sådan afleverer du uden gråd

Det er ikke sjovt at aflevere et grædende barn i institution. Men ifølge Birthe Kjær Pedersen bliver det nemmere, hvis forældrene forstår, hvorfor barnet græder.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at det er ulykkeligt. Det tryggeste for barnet er mor og far, så når de skal gå, kan man jo godt have lyst til, at de blev. Fordi det ville være meget hyggeligere. Men det kan de ikke selv sætte ord på, og så græder de«.

Hun fortæller, at det bedste, man som forældre kan gøre i den situation, er at acceptere børnenes følelser uden at ynke dem og uden selv at blive ked af det.

»For hvis barnet får at vide, at far synes, det er synd, at han må gå, eller hvis det ser mor græde, bliver det virkelig utrygt og ked af det. Man kan i stedet sige til barnet, at man godt kan forstå, at det ville synes, det var hyggeligt, hvis man blev, men at det kan man ikke, fordi man skal på arbejde. Bare man opmuntrer barnet til at få en god dag i stedet for at læsse sin egen dårlige samvittighed over på barnet«.

Hvis man vil løse en konflikt, er det ifølge Birthe Kjær Pedersen vigtigt at forstå, at små børn ikke gør ting af ond vilje eller for at drille.

»Når de slår og bider, skyldes det ikke, at de er onde. Det skyldes, at de er ved at lære at kommunikere og ikke har andet sprog. Det samme gælder, hvis de voksne beder barnet stå stille, og det så begynder at løbe. Så er det ikke for at drille, men fordi det er ved at lære, at så kommer mor og far løbende, og så bliver det sjovt«.

Derfor nytter det ikke at irettesætte dem. I stedet skal man guide og hjælpe.

»Hvis dit barn slår et andet barn, så er det formentlig, fordi dit barn gerne vil lege. Så fortæl dit barn, at det er en meget bedre ide at tage dem, man godt vil lege med, i hånden. Fortæl, at lige det her med at slå, det var ikke så godt. Og vis, hvad man kan gøre i stedet«.

Sådan slipper du for at skælde ud

Ingen har lyst til at skælde deres børn ud. Og ifølge Birthe Kjær Pedersen behøver man heller ikke gøre det.

»Det kan man godt fuldstændig undgå. Men det kræver, at man sætter sig godt ind i barnets udvikling og dets intentioner. For som sagt er små børn slet ikke stand til at drille eller være onde«.

Faktisk tværtimod.

»Børn vil gerne vise omsorg. Hvis et barn tager et andet barns legetøj, skal man derfor ikke skælde ud. Man kan i stedet sige: ’Ej, der kom du til at tage hendes dukke, før hun var færdig med at lege med den. Prøv at give den tilbage og se, om hun ikke holder op med at græde’«.

Hun fortæller, at det er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når et barn bliver ved med at tage sutten ud af munden på et andet barn og sætte den tilbage igen.

»Mange voksne tror, at det handler om, at barnet, der tager sutten, vil drille det andet barn. I virkeligheden er det helt forkert. De tager sutten, fordi de godt kan lide at trøste deres ven ved at sætte den på plads igen«.

Her skal man ikke skælde ud, men forklare barnet, hvorfor det andet barn bliver ked af det, og hjælpe med at finde en løsning.

»Det samme gør sig gældende, hvis de smider deres kop på gulvet igen og igen. I stedet for at skælde dem ud kan man motivere dem til at samle den op. Det giver mening for dem. Det gør skældud ikke«.

Kender du en dygtig pædagog? Så indstil vedkommende til prisen på politiken.dk/pædagogprisen. Deadline er 8. oktober ved midnat.