Jacob Mark siger selv, at han var lidt af et »sært barn«.
Da han gik i børnehave i Alkereden i Tureby lidt uden for Køge, var han introvert, legede for det meste med den samme dreng, som var et år yngre end ham selv, og brød sig ikke om at være i rampelyset.
»Jeg havde også en mærkelig vane med at sige tillykke til dem, der havde de samme madder med som mig. Når de andre havde kødpølse med, og jeg havde kødpølse med, så skulle jeg sige tillykke. Det lyder nærmest lidt små-autistisk«, siger han.
Det kan i dag forekomme en anelse besynderligt med tanke på hans profession som højtstående politiker og som gruppeformand for SF.
En af pædagogerne i Alkereden, Britta, fortæller Jacob Mark, skulle få en betydelig rolle i hans udvikling.
Da han som 6-årig begyndte i SFO et par måneder før skolestart, var det temmelig svært for ham.
»Jeg kunne ikke forestille mig noget værre end at begynde i skole. Der var jo meget rampelys, og der var også de der andre børn. Og så skulle man pludselig sidde der på en stol«, siger han. Den lokale skole lå ved siden af børnehaven, så han kunne i frikvartererne se lige over til Britta og børnehaven gennem hegnet.
»Jeg kan huske, at jeg gik over til hegnet og råbte efter Britta. Jeg ville bare gerne ind i børnehaven igen, og Britta gav mig lov til at komme ind i børnehaven i frikvartererne. Hun kunne godt se, at jeg ikke havde det så godt i skolen«, siger han.
Sammen med hans forældre var hun med til at beslutte, at Jacob Mark i stedet skulle tage et år mere i børnehave.
»I min optik er det et af de absolut mest vigtige livsbegivenheder i dannelsen af den person, jeg er i dag. Hvis jeg var blevet tvunget til at begynde i skole før tid, havde jeg helt sikkert mistrivedes, jeg havde puttet mig og gemt mig. Jeg havde et år mere til at lege og blive moden i, så da jeg begyndte i skole et år senere, var jeg større og mere klar mentalt«, siger han, der som børne- og undervisningsordfører ønsker gøre det nemmere for børn at tage et ekstra år i børnehave før skolestart.
Blande sig i en biokemikers arbejde?
For ti år siden begyndte omkring hvert tiende barn senere i børnehaveklasse, mens andelen for årgang 2019/20 er nede på 6 procent ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.
»Det valg, Britta sammen med mine forældre traf for mig dengang, kan man ikke på samme måde træffe i dag. For man har i dag fjernet kompetencen fra alle Britta’erne, der findes rundt omkring«, siger Jacob Mark.
Tidligere var det op til forældre og pædagoger at beslutte om, hvorvidt et barn kunne begynde et år senere i skole. I 2009 blev lovgivningen ændret til, at kommunalbestyrelsen bestemmer.
Jacob Mark mener, at en hel del mennesker har en holdning til pædagogers arbejde, men at det er vigtigt at sætte fokus på deres faglige integritet.
»Fordi mange folk selv har børn, og vi har alle selv været børn, så er det som om, at alle kan blande sig i det felt. Men pædagoger bruger mange år på den uddannelse. Og de bruger time efter time i at øve sig i at skabe gode dage for børn og i at skabe relationer og øge børns trivsel. Det betyder noget at hylde deres faglighed«, siger Jacob Mark.
Som eksempel siger han, at forældre under coronapandemien ikke måtte gå ind i vuggestuen, men skulle aflevere børn udenfor.
I den forbindelse har pædagoger fortalt ham, hvordan perioden med de mange restriktioner på sin vis var en befrielse. Man slap for at høre fra forældrene, hvordan man bedst bedriver pædagogik.
»Man ville aldrig blande sig i en biokemikers eller en læges arbejde. Det er som om, at pendulet i opgøret med den sorte skole og autoriteter i det pædagogiske fag er svunget for langt i retning af en side, så alt er til diskussion«, siger han.
Mangel på pædagoger
Sidste år lavede regeringen og støttepartierne en aftale om minimumsnormeringer, der betyder, at der senest i 2024 skal være én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne.
Med den nye aftale og et stigende børnetal de kommende år vil der i 2030 mangle mere end 14.000 pædagoger ifølge en prognose af Damvad Analytics lavet for Danske Professionshøjskoler.
Jacob Mark mener, at »den mere overkommelige« løsning på den mangel, skal findes ved at få flere uddannede pædagoger, der ikke arbejder fuld tid, til at gå op i tid, og at give de pædagoger, som har forladt faget, lyst til at vende tilbage.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste sidste år, at 11.000 uddannede pædagoger arbejder inden for andre fag som offentlig administration, handel og transport.
»Mange ønsker ikke at være i faget, hvis man skal tonse rundt og ikke kan udleve de drømme, man havde, da man tog uddannelsen. De steder, der har fået ekstra penge til at lave minimumsnormeringer, er pædagogerne gået op i tid, fordi der var kollegaer nok til, at man har kunnet overskue det«, siger Jacob Mark.
På længere sigt ønsker han at se pædagoguddannelsen i sømmene.
Her er de studerendes praktikforløb betydelige. Ifølge Jacob Mark får mange studerende et »praksischok«, når de kommer ud i et til tider hektisk praktikforløb. Derfor, mener han, skal der arbejdes på, at praktikvejledere har bedre tid til at lære fra sig.
Og at de studerende ikke skal opleve at være en del af normeringerne.
De seneste år har det ifølge spørgeundersøgelser blandt pædagogstuderende mere været reglen end undtagelsen, at næsten alle studerende oplever at være en del af normeringerne, når de er i praktik i vuggestuer og børnehaver.
Det betyder, at nogle studerende har oplevet at stå alene tilbage som eneste medarbejder om eftermiddagen, når de sidste børn blev hentet.
»De studerende skal indgå ligeværdigt med de andre, men ligeværdigt i den forstand, at man har forskellige roller på en arbejdsplads. Og deres rolle er at lære. Vi skal tale sammen med kommunerne om, at selv om vi mangler ansatte, er de altså studerende«, siger Jacob Mark.
Kender du en dygtig pædagog? Indstil vedkommende til prisen her.
fortsæt med at læse
