Professionshøjskoler. Selv om der er flere danske studerende, som søger mod udlandet, er det stadig svært at skaffe studieophold for nogle grupper som sygeplejersker, lærere og medicinstuderende, hvor der ikke er samme tradition for at udveksle.
Foto: Ditte Valente (arkiv)

Professionshøjskoler. Selv om der er flere danske studerende, som søger mod udlandet, er det stadig svært at skaffe studieophold for nogle grupper som sygeplejersker, lærere og medicinstuderende, hvor der ikke er samme tradition for at udveksle.

Studieliv

Rejsefeberen smitter unge på korte uddannelser

Studiekulturen fra lange videregående uddannelser smitter af på de korte, hvor flere er begyndt at rejse ud i verden for at studere.

Studieliv

De seneste ti år er antallet af studerende på længere videregående uddannelser, som tager et udvekslingsophold i udlandet, fordoblet. Men nu ser det ud til, at mange på de korte videregående uddannelser også har fået øjnene op for at tage bøgerne med til fremmede himmelstrøg.

Fra 2010 til 2012 er der sket en firedobling i antallet af studerende med korte videregående uddannelser, der slår sig ned i udlandet for en stund, viser tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Forklaringen er ligetil, mener Martin D. Munk, som er professor ved Center for Mobilitetsforskning, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet København.

»Det kan skyldes, at de længere videregående uddannelser højere oppe i uddannelsessystemet har haft en afsmittende effekt på de studerende længere nede i systemet. Samtidig kan den forhenværende regerings politik om, at de studerende nu må tage SU’en med til udlandet, have gjort en forskel« siger professoren, som også mener, at unikke muligheder i udlandet har haft betydning for denne gruppe:

»Hvad gælder de korte videregående uddannelser, kan de i nogle tilfælde få nogle fag i udlandet, som man ikke kan få herhjemme – det gælder, hvis du eksempelvis skal være teknisk tegner eller installatør«, siger han.

»Det er typisk inden for denne gruppe, at de har en stærkere social baggrund og læser i udlandet«, siger Martin D. Munk og forklarer, at der samtidig er flere muligheder for studerende på længere videregående uddannelser for at tage ud.

»Mange af de her Erasmus-programmer og andre er primært rettet mod universitetsstuderende. På den måde er der flere muligheder for at læse i udlandet på længere videregående uddannelser«, siger han.

Sværere for studerende på professionshøjskoler

Men selv om der er flere danske studerende, som søger mod udlandet, er det stadig svært at skaffe studieophold for nogle grupper som sygeplejersker, lærere og medicinstuderende, hvor der ikke er samme tradition for at udveksle som for de business-studerende.

Især studerende på et mere praktisk orienteret studie kan have svært ved at få et studieophold på plads. Tallene for udrejsende er således langt lavere på professionshøjskolerne end for universitetsuddannelser.

I året 2011-12 var 1.549 studerende på en professionsbachelor på studieophold, mens hele 5.604 universitetsstuderende tog på studieophold.

Og de, der ikke kan komme på udveksling gennem studiet, søger mod de private organisationer, som fungerer som et supplement til de udvekslingspladser, som er gratis og dermed de studerendes naturlige førstevalg. Opfylder disse pladser ikke de studerendes krav, kan private organisationer tilbyde studiepladser i udlandet på andre vilkår.

Hos EDU, som er en privat organisation, der hjælper studerende med at komme af sted med udlandsstipendium, kan den overordnede leder mærke en stigende interesse for at tage ud uden for uddannelsesstedets vejledning og muligheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der har været en klar stigning af studerende, som søger hjælp hos os til at rejse ud«, siger Palle Steen Jensen og gør opmærksom på, at de studerende i højere grad er nødsaget til at søge mod de private organisationer, fordi der ikke er nok udvekslingspladser på universiteterne landet over, hvis regeringen skal nå målet om, at halvdelen af alle danske studerende i 2020 skal tage et udlandsophold af minimum tre måneders varighed.

»Det vil sige, at de studerende må søge på egen hånd og bruge udlandsstipendiet, som regeringen introducerede i 2008. Og det er det, vi har specialiseret os i«, siger han.

I øjeblikket er det kun 27 procent af de studerende, som tager på udlandsophold, men alligevel ser regeringens politik ud til at have en effekt:

»Den forhenværende regerings politik ser ud til at have en indvirkning på danske studerende, som i højere grad har lyst til at tage et udvekslingsophold i andre dele af verden«, fortæller Martin D. Munk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce