Danmark er på mange måder et mulighedernes land.
Men selv om vi har lige adgang til uddannelse, og selv om der er ekstra velfærdsydelser til de ringest stillede, så vil man set over en bred kam altid have dårligere chancer i livet, hvis man er opvokset i Københavns Sydhavn, Tingbjerg, Vollsmose i Odense eller Gellerup i Aarhus.
Den såkaldte sociale arv er nemlig meget vanskelig at tage livtag med, siger Kristian Bernt Karlson. Han er lektor og forsker i sociologi ved Københavns Universitet.
»Hvis man ser på to mennesker med samme færdigheder og samme karakterer, der ligner hinanden fuldstændig, så slår familiebaggrund stadig rigtig voldsomt igennem«, siger Kristian Bernt Karlson.
Her tæller familiens økonomiske formåen, uddannelse og formentlig også nabolag, påpeger sociologen.
»Dem med ringere netværk, dårlig social og kulturel kapital, vil statistisk set klare sig dårligere, end dem der står stærkere. De får sværere ved at få jobs, og de får dårligere betalte jobs i det lange løb«, siger Kristian Bernt Karlson.
Hellerup vinder i det lange løb
Her er 'statistisk set' værd at hæfte sig ved. For det betyder ikke, at Oliver Olsen og de andre unge fra Bavnehøj Skole i Københavns Sydhavn, som Politiken i dag skriver om, står uden chancer.
Efter en byge af afslag og et vredt læserbrev fik Oliver Olsen og vennerne fra Sydhavnen deres drømmepraktikpladsDe har under de rette forudsætninger ganske fine muligheder i livet. Men hvis man tager alle de unge fra Sydhavnen med samme faglige færdigheder som unge i Hellerup og stiller dem op over for hinanden, vil det gå ringest for flest fra Sydhavnen. Også selv om de har præcis samme uddannelse.
Det viser studierne, som Kristian Bernt Karlson og andre forskere har været med til at gennemføre.
Lidt ekstra hjælp
I Københavns Kommune er centerchefen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Peter Schantz, ikke i tvivl om, at unge fra visse kvarterer har ringere muligheder og omvendt. Lige fra der skal søges skolepraktik og frem.
Her kan skolerne være med til at ændre billedet.
»I særdeleshed folk fra uddannelsesfremmede hjem skal have lidt ekstra hjælp på vejen«, siger han.
I Bavnehøj Skole i Sydhavnen tog lærer Vibeke Greby Schmidt sidste år initiativ til at parre sine elever i 7. klasse med en voksen fra sin bekendtskabskreds. I alt 35 mennesker fra forskellige erhverv brugte fire timer på skolen for at tale fremtid og karrierevalg med de unge.
Det gjorde elevernes fremtidsdrømme meget mere konkrete og har blandt andet været med til at bane vejen for, at de nu har fået skolepraktik som advokater, konsulenter, musikproducere eller arkitekter.
Indstil en dygtig lærer herOg fremgangsmåden fra Sydhavnen kunne sagtens tjene som forbillede for andre, mener Peter Schantz fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
»Det er ærgerligt, at man ikke fokuserer mere på det, eleverne skal lave bagefter i skolerne. Konkrete tanker og drømme er meget ofte en fordel«, siger han.
Hvorfor ikke udvikle en app?
Kristian Bernt Karlson kunne godt forestille sig, at man ligefrem kommercialiserede 'eksperimentet' fra Sydhavnen.
»Man kunne lave en app, der parrede folk, så skolebørn efter interesse fik en mentor udefra. Det kunne måske flytte noget, måske ikke bryde den sociale arv fuldstændig, men flytte noget«, siger sociologen.
»Efter min vurdering arbejder man i dag ikke særlig meget med at give de unge nogle konkrete forventninger. Det kunne man kigge på. Vejledningen er ofte meget abstrakt, her ville konkrete rollemodeller være en fordel«, siger Kristian Bernt Karlson.
Det kunne også være med løsne op for et andet af den sociale arvs dilemmaer, som er velkendt fra forskningen, påpeger sociologen:
Unge med en socialt ringere baggrund, men med samme faglige færdigheder som alle mulige andre, har lavere forventninger til sig selv. Det samme gælder forældrene, som endda har endnu lavere forventninger til deres børns fremtid, end børnene selv har.
fortsæt med at læse
