Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Oliver Olsen fremlægger sin præsentation for partneren Thomas Andersen på øverste etage i Deloittes domicil på Islands Brygge, mens konsulenten Maria Steffensen ser til. Efter endnu en dag i praktik som konsulent går turen hjem til Sydhavnen.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en byge af afslag og et vredt læserbrev fik Oliver Olsen og vennerne fra Sydhavnen deres drømmepraktikplads

Hvad gør man, hvis man gerne vil i praktik, men ikke kender nogen advokater, journalister eller forretningsfolk? På Bavnehøj Skole skrev lærer Vibeke Greby Schmidt et indigneret læserbrev.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Glaselevatoren skyder mod højderne i Deloittes domicil på Islands Brygge i København.

Oliver Olsen er spændt. Han er 14 år gammel, går på Bavnehøj Skole i Københavns Sydhavn, men i denne uge er han inviteret indenfor i praktik hos en stor konsulentvirksomhed.

Hvis man spørger Oliver Olsen, hvad han gerne vil arbejde med som voksen, svarer han uden tøven: »Managementkonsulent«.

Lige nu er han på vej op på Deloittes øverste etage med udsigt over byens tårne og Øresund i baggrunden. Det er her, virksomhedens konsulenter inviterer de store kunder op. Han skal fremlægge sit arbejde for en af koncernens indehavere, partneren Thomas Andersen.

»Jeg er ret spændt. Han har en høj position i firmaet, og jeg vil gerne gøre det godt«, siger Oliver Olsen.

»Han har også ry for at være lidt tough«, siger konsulenten Maria Steffensen let drillende. Det er hende, der har arrangeret skolepraktikken hos Deloitte for Oliver Olsen.

Han har sorte bukser på, mørke Nike-sko og en upåklageligt nystrøget hvid skjorte. Den har hans mormor strøget. Oliver Olsen har boet hos sin mormor hjemme i Sydhavnen siden morens død for tre år siden.

De går ud af elevatoren, forbi de kunstudsmykkede vægge og hen til de store glaspartier med frit udsyn til Vor Frelser Kirke, Christiansborg og Børsen. Oliver Olsen sætter sig i Arne Jacobsens Ægget og bladrer sin præsentation igennem en sidste gang. Han skal forklare Thomas Andersen, hvordan Deloitte kan strømline processen, når virksomheden afgiver tilbud til kunderne.

Nu kommer partneren. En adræt mand iført skræddersyet mørkt jakkesæt og med næsten 25 års erfaring i konsulentbranchen.

Langt fra Sydhavnen

Der er godt to kilometer i fugleflugt over havneløbet i København mellem Bavnehøj Skole i Sydhavnen og Deloittes hovedkvarter på Islands Brygge.

Men for eleverne på Bavnehøj Skole er det en anden verden. Et fåtal af deres forældre har længere videregående uddannelser. En del modtager kontanthjælp, mange er enlige forsørgere, og koncentrationen af indvandrerfamilier er høj.

Der bor nok ikke så mange advokater i Sydhavnen, så skal vi måske til Teglholmen

Selv om eleverne ofte har haft en ganske udmærket opvækst, er de meget bevidste om områdets sociale status, og den bevidsthed er kun blevet skærpet i løbet af det seneste års tid.

Oliver Olsen, Camille Jensen og Ahmad al-Zawydee har store forventninger til den uges praktik, som eleverne i 8. klasse skal i, men hvordan får man sin fod indenfor, når man ikke kender nogen advokater, journalister eller forretningsfolk? Eller bare kender nogen, der kender nogen?

»Jeg startede med at søge i august. Jeg tror, jeg har sendt 50 ansøgninger. Men min mail var bare fyldt med ’nej, desværre’. Nogle svarede også, at man skulle kende nogen i firmaet for at komme ind«, siger Camille Jensen.

Hun vil gerne være advokat og allerhelst offentlig anklager.

»Min mor kender ikke lige nogen advokater, hun arbejder som sygeplejerske på et plejehjem, og jeg kender heller ikke nogen. Så det var virkelig, virkelig, virkelig svært at få noget. Der bor nok ikke så mange advokater i Sydhavnen, så skal vi måske til Teglholmen«, siger Camille Jensen og laver en pegende bevægelser med armen bagover mod nabokvarteret med de store glasfacader ved havnefronten.

Her i klasselokalet i Bavnehøj Skoles rødmurede bygninger en uge inden praktikken kan Oliver Olsen fortælle nogenlunde samme historie. Han har et godt liv i hjemmet med sin mormor, men kontaktfladen uden for Sydhavnen er begrænset. »Jeg synes, at det er ærgerligt, at man på grund af sin opvækst og der, hvor man kommer fra, bliver afskåret fra muligheder. Jeg synes, at vi skal have en lige så fair chance som dem, der kommer fra andre kvarterer«, siger Oliver Olsen.

Eleverne ved godt, at deres lykke ikke er gjort med en uges skolepraktik i et af byens store advokat- eller konsulenthuse. Men som Camille Jensen siger:

»Selv om halvdelen efter en uge i praktik måske kommer tilbage og siger, at det skulle vi måske ikke være alligevel, er det en mulighed for os for at komme ind et sted, som vi slet ikke kendte til før«.

Oliver Olsen. Efter endnu en dag i praktik som konsulent går turen hjem til Sydhavnen.

Fra 4 i matematik til 12

Der ligger et længere forløb til grund for, at eleverne i 8. klasse på Bavnehøj Skole overhovedet gør sig så konkrete tanker om, hvad de godt kunne tænke sig at være som voksne.

Da deres lærer Vibeke Greby Schmidt kom til skolen for et par år siden, var det med den indstilling, at børn har gavn af konkrete mål for fremtiden. Især hvis de, som det ofte er tilfældet i Sydhavnen, ikke kan spejle sig i en lektorfar eller lægemor.

»Det er lige meget, hvad man vil være. Bare man har en eller anden stjerne at gå efter. Det betyder jo ikke, at man så ikke kan skifte mening senere«, siger Vibeke Greby Schmidt.

Hun inviterede i marts sidste år 35 mennesker fra sin bekendtskabskreds ind på skolen og ’parrede’ dem i fire timer med hver sin elev. Oliver Olsen blev sat sammen med en advokat, og Camille Jensen sparede med en af lærerens bekendte, der er uddannet fra Copenhagen Business School (CBS).

Det satte tankerne i gang hos eleverne.

»Jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge matematik til, men jeg er ret interesseret i den finansielle sektor. Jeg kan godt lide at tjekke aktiekurser«, siger Oliver Olsen. »Vi talte om, at konsulent kunne være en mulighed, og der skal du kunne se på statistik og indtægter og udgifter. Han gav mig en mening med at lægge mere arbejde i matematik. Før fik jeg 4 eller 7, nu får jeg 10 og 12 i matematik«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oliver Olsen. Efter endnu en dag i praktik som konsulent går turen hjem til Sydhavnen.

Et vredt læserbrev

Elevernes styrkede faglige fokus gjorde ikke frustrationerne mindre, da de skulle søge praktik efter sommerferien. Afslag blev afløst af afslag. Hvis der overhovedet kom svar. Vibeke Greby Schmidt skrev et læserbrev, der i Politiken fik denne overskrift: ’I Hellerup kommer de i erhvervspraktik hos lægefar. Men hvad skal Mohammed fra Sydhavnen gøre, når hans forældre er på kontanthjælp?’.

Læreren opfordrede erhvervslivet til at komme på banen.

»Nu havde eleverne fået en motivation, vi gerne ville bevare, og så er det altså demotiverende at få 20 afslag. Virksomhederne lever af, at Danmark er et vidensland, så det mindste, de kan gøre, er da at være med til at skærpe deres lyst til at få viden og uddanne sig«, siger hun.

Vibeke Greby Schmidt medgiver, at det kan give karakterstyrke at skulle kæmpe for at udleve sine drømme.

»Men her er nogle elever, der i forvejen kæmper hver dag, og så er der ingen grund til, at de skal kæmpe mere end privilegerede børn«, siger læreren.

Læserbrevet fik stor opmærksomhed. En del virksomheder skrev til Vibeke Greby Schmidt med tilbud om praktikpladser til eleverne, som nu havde velvillige modtagere at sende deres ansøgninger til. Ahmad al-Zawydee fik plads som arkitekt i MAN Diesel & Turbo, Camille Jensen hos en dommer i Retten i Glostrup og Oliver Olsen altså som konsulent i Deloitte.

Brug jeres penge bedre

Oliver Olsen har siddet flere timer aftenen forinden for at finpudse sin fremlægning for Deloitte-partner Thomas Andersen.

Den 14-årige skoleelev snakker hurtigt. Han har meget på hjerte, og hvis Thomas Andersen er fattig på noget, er det tid.

»Øvelsen her vil ikke spare penge. Den vil give bedre brugte penge«, siger Oliver Olsen, mens han fremviser endnu et slide med kulørte figurer og forretningshjul.

I sin praktikuge har han blandt andet interviewet konsulenterne i Deloitte om, hvordan virksomheden bliver bedre til at strikke de ofte komplicerede tilbud til kunderne sammen. Hvem skal være med på opgaven, hvor mange møder, hvor meget tid, hvad koster det?

»Cool«, siger Thomas Andersen.

»Har du talt med nogen om, hvor det oftest går galt?«.

»Ja, det kommer vi til senere«, siger Oliver Olsen og speedsnakker videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og her kommer vi til weakpoints«, lyder det med en hurtigt udviklet sans for fagjargonen i konsulentkredse.

Hvis man spørger Oliver Olsen, hvad han vil være som voksen, svarer han stadig med stor sikkerhed i stemmen.

»Jeg vil være konsulent«.

Og drømmen er også rykket tættere på.

»De har sagt til mig, at de altid har et skrivebord til mig derude. Så kan jeg komme og lave mine lektier«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden