Skolelærer: I Hellerup kommer de i erhvervspraktik hos lægefar. Men hvad skal Mohammed fra Sydhavnen gøre, når hans forældre er på kontanthjælp?

»Jeg vil gerne i praktik som politimand. Skal jeg bare ringe 112 og spørge dem«?

Den 15-årige dreng kigger op på mig med håbefulde øjne, mens jeg undertrykker et smil. Min 8. klasse er edderspændt på erhvervspraktikken i uge 11 - fem dage, hvor man kan prøve at have et rigtigt voksenarbejde. Måske endda ens drømmejob.

Jeg kan huske min egen skoletid i Hellerup, når praktikken nærmede sig. Ville man være læge, var Tines far jo overlæge på Riget, mens Josefines mor var i et modefirma og hjalp dem med designerdrømmene. Et opkald eller en mail, og så var den klaret.

Sådan er det ikke for mine elever fra en såkaldt udfordret skole i Sydhavnen. Flere har forældre uden arbejde eller uddannelse. Men jeg ønsker, at mine elever også får blik for andet. De prøver gerne selv og googler ’praktik’, hvor det første link er et læserbrev på viunge.dk.

Sammen får vi googlet os frem til beredskabet, til DTU og en enkelt virksomhed, Nordisk Film. Derudover er der næsten ingen virksomheder med praktikopslag.

Er man rigtig skarp, kan man på virksomhedernes hjemmesider finde og derefter spørge HR-afdelingen, om man må sende en ansøgning.

Mark drømmer om at blive farmaceut, og han er så heldig, at Novo Nordisk modtager uopfordrede ansøgninger.

Mohammed elsker matematik og vil arbejde med økonomi, men desværre for ham har Carlsberg ikke ressourcer til en 15-årig i fem dage, og Maersk svarer slet ikke. Bare ærgerligt, at Mohammeds forældre er på kontanthjælp.

En af mine dygtigste elever sendte 20 ansøgninger, før hun fandt et advokatkontor, der tog hende.

Børn uden netværk skal skrive en ansøgning, og det lærer man noget af, mens mine venners børn spørger deres far eller mor.

Men hvordan skal mine elever blive inspireret til at sigte højere end deres forældre, når de ikke engang kan finde et praktiksted at sende en ansøgning til?

Danmarks erhvervsliv skal se at komme ind i kampen. Der er ingen virksomhed på over 10 ansatte, der ikke har ressourcer til det. Og alle har efter min mening pligten til det.

En 15-årig taster gerne tal ind i dataark, laver spørgeskemaer, kopierer, henter kaffe – hvad som helst – med smil. De vil så gerne opleve verden derude. Og mine elever har brug for det, hvis de skal lære at tro på deres drømme.

Så kære virksomhed: Hvis du har en praktikplads til en af mine elever, så skriv til mig.