0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen (arkivfoto)
Foto: Mads Nissen (arkivfoto)

Her er det en elev i lære hos en snedker.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Skolelærer: I Hellerup kommer de i erhvervspraktik hos lægefar. Men hvad skal Mohammed fra Sydhavnen gøre, når hans forældre er på kontanthjælp?

Kom nu, erhvervsliv, giv en ung uden forældrenetværk en chance.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg vil gerne i praktik som politimand. Skal jeg bare ringe 112 og spørge dem«?

Den 15-årige dreng kigger op på mig med håbefulde øjne, mens jeg undertrykker et smil. Min 8. klasse er edderspændt på erhvervspraktikken i uge 11 - fem dage, hvor man kan prøve at have et rigtigt voksenarbejde. Måske endda ens drømmejob.

Jeg kan huske min egen skoletid i Hellerup, når praktikken nærmede sig. Ville man være læge, var Tines far jo overlæge på Riget, mens Josefines mor var i et modefirma og hjalp dem med designerdrømmene. Et opkald eller en mail, og så var den klaret.

Sådan er det ikke for mine elever fra en såkaldt udfordret skole i Sydhavnen. Flere har forældre uden arbejde eller uddannelse. Men jeg ønsker, at mine elever også får blik for andet. De prøver gerne selv og googler ’praktik’, hvor det første link er et læserbrev på viunge.dk.

De vil så gerne opleve verden derude. Og mine elever har brug for det, hvis de skal lære at tro på deres drømme

Sammen får vi googlet os frem til beredskabet, til DTU og en enkelt virksomhed, Nordisk Film. Derudover er der næsten ingen virksomheder med praktikopslag.

Er man rigtig skarp, kan man på virksomhedernes hjemmesider finde og derefter spørge HR-afdelingen, om man må sende en ansøgning.

Mark drømmer om at blive farmaceut, og han er så heldig, at Novo Nordisk modtager uopfordrede ansøgninger.

Mohammed elsker matematik og vil arbejde med økonomi, men desværre for ham har Carlsberg ikke ressourcer til en 15-årig i fem dage, og Maersk svarer slet ikke. Bare ærgerligt, at Mohammeds forældre er på kontanthjælp.

En af mine dygtigste elever sendte 20 ansøgninger, før hun fandt et advokatkontor, der tog hende.

Børn uden netværk skal skrive en ansøgning, og det lærer man noget af, mens mine venners børn spørger deres far eller mor.

Børn uden netværk skal skrive en ansøgning, og det lærer man noget af, mens mine venners børn spørger deres far eller mor

Men hvordan skal mine elever blive inspireret til at sigte højere end deres forældre, når de ikke engang kan finde et praktiksted at sende en ansøgning til?

Danmarks erhvervsliv skal se at komme ind i kampen. Der er ingen virksomhed på over 10 ansatte, der ikke har ressourcer til det. Og alle har efter min mening pligten til det.

En 15-årig taster gerne tal ind i dataark, laver spørgeskemaer, kopierer, henter kaffe – hvad som helst – med smil. De vil så gerne opleve verden derude. Og mine elever har brug for det, hvis de skal lære at tro på deres drømme.

Så kære virksomhed: Hvis du har en praktikplads til en af mine elever, så skriv til mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?