0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel
Foto: Janus Engel

I disse dage offentliggøres vinderne af Politikens Undervisningspris. Jørgen Rousing Jørgensen vinder for sin indsats med at få borgere på kontanthjælp i arbejde og uddannelse.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørgen Rousing hjælper elever fra kontanthjælp til fast job

Nu afsløres vinderne af særpriserne i Politikens Undervisningspris. Jørgen Rousing vinder for at at løse en vigtig samfundsopgave.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På tavlen har Jørgen Rousing Jørgensen tegnet rør, cirkler, ventiler, bogstaver og tal, der føres sammen af pile og streger. Fuldstændig uforståeligt for udefrakommende tilskuere, men et logisk system for eleverne, der guider Jørgen Rousing Jørgensen til at forbinde de rigtige rør med de rigtige cirkler på tavlen. Senere skal de bygge systemet på maskinerne langs sidevæggen i lokalet.

»Til den tid må vi se, om I kan finde ud af at bygge noget, der virker«, siger Jørgen Rousing og skæver drilsk ud i lokalet.

Eleverne i Jørgen Rousings klasse på erhvervsskolen Tradium i Randers, hvor han underviser kommende industrioperatører, har lige så forskellige baggrunde, som de ser ud til ved første øjekast.

Aldersmæssigt svinger de fra midten af 20’erne og til op i 50’erne. Ligesom hårfarverne rummer både blond, sort, gråt og alle nuancer af brun.

Mens nogle kommer fra et liv uden for arbejdsmarkedet, har andre universitetsuddannelser og lange karrierer bag sig.

Fælles for dem er, at de er gået fra at være på overførselsindkomst til at have kontrakt med en virksomhed og uddanne sig til industrioperatører.

Det er dem, der bliver eksperter i at betjene og optimere maskiner inden for produktion af eksempelvis medicin, møbler og elektronik i træ- og metalindustrien.

Og så er det Jørgen Rousing Jørgensen, der underviser dem, og som for manges vedkommende er skyld i, at de overhovedet får en uddannelse.

»Mange af dem har været helt uden for samfundet, før de kom her. De har simpelthen haft mistet troen på det«, siger Jørgen Rousing Jørgensen.

Men det vil han gerne lave om på. Og faktisk er han så god til at få borgere på overførselsindkomst i uddannelse og arbejde, at han har vundet en Politikens Undervisningspris, der hvert år uddeles i samarbejde med Lundbeckfonden, for det.

I indstillingen af Jørgen Rousing Jørgensen står der, at han gennem mange års erhvervserfaring løfter en stor opgave med at få »ufaglærte borgere« til at uddanne sig og komme i arbejde.

Aftale med jobcentret

Opskriften er simpel, men kræver den rigtige underviser.

Tradium Randers har med Jørgen Rousing Jørgensen i spidsen indgået et samarbejde med jobcentrene i Mariagerfjord og Randers kommuner, hvor de hjælper borgere på dagpenge eller kontanthjælp i uddannelse og arbejde.

Det foregår sådan, at jobcentrene laver en form for screening og udvælger borgere, som de tænker har både vilje og kvalifikationer til at uddanne sig til industrioperatører.

Herfra kommer de i et fire måneder langt opkvalificeringsforløb hos Jørgen Rousing Jørgensen, hvor han gennem netværket, han har skabt gennem 31 års erhvervserfaring, matcher elever med virksomheder, som så ansætter eleverne, fra uddannelsen starter, til eleverne er færdiguddannede.

Med det har Jørgen Rousing Jørgensen en succesrate på 85-90 procent. Mange bliver efterfølgende fastansat.

»Det er jo helt fantastisk at hjælpe folk fra at være uden for arbejdsmarkedet til at blive faglærte og have fast job. Det er meget rørende«, siger Jørgen Rousing Jørgensen.

Han havde selv 31 års erhvervserfaring, da han begyndte at undervise. Han havde både været medarbejder og haft forskellige lederroller gennem sin lange karriere. Derfor ved han, hvad virksomhederne kan tilbyde, og hvad de efterspørger.

Det gør det nemmere at se elevernes styrker og finde en virksomhed at matche dem med.

At se dem vokse

En af dem, der fortæller, at Jørgen Rousing har gjort en afgørende forskel i hans liv, er Kim Eriksen på 46 år.

Inden han fik tilbud om at starte på opkvalificeringsforløbet på Tradium Randers, var han på kontanthjælp, ufaglært og uden erhvervserfaring.

»Man kan sige, jeg kommer lige fra skoven. Jeg er ordblind, og jeg synes selv, jeg har rykket mig meget på grund af Jørgen«, siger han.

Han fortæller, at han indtil for nylig ikke troede, han ville være i stand til at gennemføre en uddannelse eller nogensinde skulle blive ansat på sine kvalifikationer.

Annonce

»Men det har Jørgens tro på mig og mine evner ændret på«, siger han.

Jørgen Rousing Jørgensen siger selv, at han har »svært ved« at tage imod ros, men medgiver alligevel, at han gør en stor forskel i mange menneskers liv.

»Det er jo det, der er det største for mig. At se dem vokse og få troen på sig selv tilbage. At kunne bidrage til det er en meget stor ære«, siger han,

Løser et samfundsproblem

Selv om Jørgen Rousing Jørgensen selv prøver at tale sin egen rolle ned, har fagpanelet for ungdomsuddannelser ikke været i tvivl om, at han skulle honoreres med en særpris på 25.000 kroner. Den får han, siger de, for at løse en vigtig samfundsopgave.

»Vi har borgere i Danmark, som vitterligt har mistet troen på, at uddannelse er noget for dem. Samtidig lever vi i et samfund, hvor uddannelse er uomgængeligt for at klare sig godt. Derfor ligger der en enorm samfundsmæssig opgave i at vende deres syn på sig selv og formå at give dem tro og stolthed i rejsen fra ufaglært til faglært«, siger Noemi Katznelson, som er centerleder på Center for Ungdomsforskning og sidder i det faglige panel.

Jørgen selv siger, at prisen er en ære, men at det ikke er den, der er det største.

»Hvis det her kan inspirere andre til at følge vores model og hjælpe mennesker, der har brug for et løft, er jeg meget tilfreds«, siger han.

Læs mere:

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?