Skal man tro Venstres spidskandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, er det gode nyheder, Politiken overbringer ham fredag eftermiddag. Nærmere bestemt en ny Megafon-måling foretaget for TV 2.
Her står Venstre til at få 12,9 procent af stemmerne mod de 23,5 procent, partiet fik ved det seneste EP-valg i 2019. Eller sagt på en anden måde står V til kun at få to mandater mod de fire, partiet fik ved valget for fem år siden.
