Når de endelige stemmer til europaparlamentsvalget er talt op, forventes det, at den europæiske højrefløj vil være gået markant frem. Og flere undersøgelser peger på, at de yngre vælgere med stor sandsynlighed kommer til at spille en vigtig rolle i denne fremgang.
Data fra Eurobarometer, som det britiske medie The Guardian har analyseret, viser, at de yngre vælgere i stigende antal er imod immigration. Et stop for immigration er netop en mærkesag for de nationalistiske partier på den yderste højrefløj.
