Der er mange måder at dø på, men en af de hurtigste er fentanyl, der sidste år dræbte 109.000 amerikanere. Det mareridtsagtige stof har, som Politiken beskrev for nylig i en stor reportage fra Philadelphia, inficeret USA og er blevet en betændt del af kampen om, hvem der bliver landets næste præsident.
Men fentanyl spiller også en central rolle i den stormagtskonflikt, der kører mellem Washington og Beijing. De kemikalier, som bruges til at lave fentanyl, kommer ifølge USA nemlig i høj grad fra Kina.