Hun havde været på arbejde i 36 timer i træk på det offentlige hospital i Kolkata, hvor hun var ved at uddanne sig til læge. Da hun fik fri, faldt hun i søvn i et forelæsningslokale, fordi hospitalet ikke har værelser til de ansatte, hvor de kan hvile sig mellem deres vagter.
Næste morgen, fandt hendes kolleger den 31-årige læge dræbt i undervisningssalen. Hun var delvis afklædt og havde været udsat for vold og voldtægt. En mandlig ansat på hospitalet er foreløbig anholdt i forbindelse med drabet.




























