Ukraine har natten til onsdag gennemført et af de største droneangreb mod Ruslands hovedstad, Moskva, nogensinde, siger byens borgmester, efter at luftværn har skudt mindst 10 droner med kurs mod Moskva ned.
Sergej Sobjanin, Moskvas borgmester, skriver på beskedtjenesten Telegram, at dronerne blev skudt ned over Podolsk, som ligger omkring 30 kilometer syd for det centrale Moskva.
»Forsvarsministeriets luftværn fortsætter med at afværge angreb fra fjendtlige droner«, skrev Sobjanin 03.43 dansk tid.
»Dette er et af de største forsøg på at angribe Moskva med droner nogensinde. Vi holder fortsat øje med situationen«, tilføjer han.
De foreløbige informationer indikerer ifølge borgmesteren ikke, at nogen skulle være kommet til skade. Der skulle heller ikke været sket materiel skade. Luftværn skyder droner ned for at afværge angreb, men dronerne kan stadig forårsage stor skade og af og til dødsfald, når de bliver skudt til vragrester, som daler ned fra himlen.
Ukraine har på det seneste sendt adskillige mindre droneangreb afsted mod Moskva, uden at det har forårsaget væsentlige skader. Nattens angreb ser dog ud til ikke bare at være større end dem, men også større end et angreb fra maj sidste år, hvor otte droner blev skudt ned over hovedstaden. Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde i den forbindelse, at det var den ukrainske regerings forsøg på at skræmme og provokere Rusland.
Angrebet ser ifølge russiske myndigheder ud til at være en del af en bredere indsats fra Ukraine natten til onsdag. Det statslige nyhedsbureau RIA skriver, at to droner blev skudt ned over regionen Tula, som deler en nordlig grænse med hovedstadsregionen, Moskva.
Guvernøren for regionen Rostov, som grænser op til Ukraine mod vest, Vasilij Golubev, skriver på Telegram, at luftværn også her havde måttet skyde en ukrainsk drone ud af luften.
Rusland beskylder Nato for at have hjulpet ukrainsk indtog i Kursk
Samtidig med droneangrebet lyder det fra den russiske efterretningstjeneste, at Ukraine menes at have fået hjælp fra både USA, Storbritannien og Polen til at planlægge deres nylige indtog i den russiske region Kursk.
»Ukraines Væbnede Styrkers indtog i Kursk-regionen blev forberedt med deltagelse fra amerikanske, britiske og polske efterretningstjenester«, citerer avisen Izvestija den russiske efterretningstjeneste SVR, der arbejder med udenlandske efterretninger, for.
»Styrkerne, som er en del af indtoget, blev kampmæssigt koordineret i øvelsescentre i Storbritannien og Tyskland«, lyder det videre.
SVR oplyser til Izvestija, at det har »pålidelig information«, men fremlægger ikke i avisen dokumentation for påstanden.
Den ukrainske offensiv i Kursk begyndte i begyndelsen af august. Et af målene er at skabe »en bufferzone« på russisk område, lød det søndag fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Ukraine har sagt om Kursk-offensiven, at landet ikke ønsker at overtage russisk land permanent. Men Zelenskyj har tidligere omtalt områderne i Kursk som en »udvekslingsfond«. Dermed har han antydet, at de kan indgå som led i en fremtidig byttehandel.
Rusland har sagt, at enhver form for fredsforhandlinger skal indebære, at Ukraine afgiver land svarende til omkring en femtedel af det samlede ukrainske territorie. Det er regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja samt Krim-halvøen. Rusland har erobret store dele af de regioner og holdt folkeafstemninger om at indlemme regionerne i Rusland. Folkeafstemningerne er blevet kaldt ugyldige og ulovlige i Vesten. Ukraine har meldt sig klar til forhandlinger, hvis Ukraines suverænitet respekteres.
ritzau
fortsæt med at læse
