Den danske regering har i denne uge fremlagt en ny strategi for Danmarks relationer med Afrika. Hvordan ser den ud gennem afrikanske briller?
»Jeg beundrer virkelig dristigheden i temaerne: handel og samarbejde, migration og klimatilpasning. Det er de virkelig kritiske temaer. Den danske regering er tydeligvis meget bevidst om, hvordan Danmark skal engagere sig og i hvilken slags partnerskaber. Men hvad er ’ligeværdige partnerskaber’? Retfærdige partnerskaber? Hvordan ser de ud? Hvordan gennemfører man strategien og lever op til løfterne? Det egentlige arbejde ligger forude«.




























