Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

USA og Sydkorea indgik tidligere på en ugen en aftale om køb og salg af op til 36 Apache-helikoptere.

Nordkorea: Sydkoreansk køb af helikoptere er en hensynsløs og provokerende handling

En af de omstridte Apache-helikoptere under en øvelse i Taiwan i 2020. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
En af de omstridte Apache-helikoptere under en øvelse i Taiwan i 2020. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA og Sydkorea indgik tidligere på ugen en aftale om salg af amerikanske Apache-helikoptere til Sydkorea.

Og det er Nordkorea bestemt ikke tilfreds med.

»Vi er stærkt imod dette og tager afstand fra USA og hærens oprustning«, skriver det nordkoreanske udenrigsministerium torsdag i en erklæring med henvisning til den sydkoreanske hær.

»Dette er en hensynsløs og provokerende handling, der bevidst øger den sikkerhedsmæssige ustabilitet i regionen«.

I erklæringen kritiserer det nordkoreanske udenrigsministerium desuden et nyligt amerikansk salg af militært udstyr til Japan og flere andre lande i Asien.

Mandag godkendt det amerikanske forsvarsministerium et salg af op mod 36 Apache-helikoptere af typen AH-64E og dertilhørende missiler.

Fra det amerikanske agentur for forsvarssamarbejde, DSCA, lød det samme dag, at salget ’vil forbedre Sydkoreas evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at etablere en pålidelig militærstyrke, der er i stand til at afskrække landets fjender og deltage i regionale operationer’.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her