Den tidligere EU-brexitforhandler Michel Barnier udpeges som ny fransk premierminister. Det oplyser præsidentkontoret ifølge nyhedsbureauet AFP. 73-årige Barnier bliver den ældste premierminister i det moderne Frankrigs historie.
Han har fået til opgave at danne »en samlende regering i landets tjeneste«, oplyser præsidentkontoret.
Ifølge Jørn Boisen, lektor i fransk ved Københavns Universitet, bliver den nye premierministers første opgave at overleve. Barnier skal overvinde et muligt mistillidsvotum i parlamentet, hvor han ikke må have et flertal imod sig.
Han hjalp Storbritannien ind i EU. Han hjalp dem ud. Nu er Michel Barnier klar til fransk politikUdpegningen af Barnier sker efter to måneders politiske dødvande, efter at præsident Macron udskrev valg som følge af dårlige resultater ved EU-valget.
Barnier er tidligere medlem af højrefløjspartiet Republikanerne og ville i 2022 være præsidentkandidat for partiet. Her profilerede han sig som en kandidat, der ville føre en stram immigrationspolitik. Han tabte dog kandidaturet til sin partifælle Valérie Précresse.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Manni Crone, forklarer, at det er vigtigt for de yderste højrefløjspartier at få en premierminister, der vil føre en stram udlændingepolitik og har sikkerhedspolitik øverst på sin dagsorden.
Ikke tradition for kompromiser
Frankrig har været uden en permanent regering siden 7. juli, hvor der blev afholdt parlamentsvalg. Det er den længste periode i den femte republiks historie, som har varet siden 1958.
Ifølge Jørn Boisen skyldes de lange regeringsforhandlinger to ting: At ingen af de politiske koalitioner fik flertal ved valget, og at der ikke er tradition for at indgå kompromiser på tværs af politiske fløje i Frankrig.
»De franske politikere har aflært sig evnen til at lave den slags politiske aftaler, som vi er vant til i Danmark. De har ikke viljen til at gå kompromis«, siger han.
Manni Crone er enig og peger på, at de politiske fløje allerede begynder at positionere sig i forhold til det franske præsidentvalg, som senest skal afholdes i 2027.
»Det er en fordel for de yderste fløje at vise, at de er i opposition til Macron. Det har de blandt andet gjort ved at afvise kandidat efter kandidat til premierministerposten«, siger Manni Crone, som forsker i Frankrigs yderste højrefløj.
Venstrefløjskoalitionen Nouveau Front Populaire blev størst ved parlamentsvalget med 182 af de 577 pladser i det franske parlament. Derfor er koalitionen utilfreds med, at Macron har afvist deres kandidat, Lucie Castets, til posten.
Jean Luc Melenchon, som er partileder på den yderste venstrefløj, har sagt, at »valget er blevet stjålet« efter udnævnelsen af Barnier. Det skriver den franske avis Le Monde.
Jørn Boisen vurderer dog, at Lucie Castets aldrig ville have overlevet et mistillidsvotum. »De glemmer, at de ikke fik flertal. Der er forskel på at blive størst og på at få flertal«, siger Jørn Boisen.
Det franske valgsystem er udfordret
Manni Crone, som lige nu er i Paris, fortæller, at franskmændenes tålmodighed har været ved at slippe op.
»Ledende politikere, analytikere og befolkningen var nået til et punkt, hvor de insisterede på, at der skulle ske noget. Mit indtryk er, at befolkningen har været trætte af at følge med i Macrons utallige møder med forskellige kandidater«, siger hun.
Den langsommelige regeringsdannelse vidner ifølge Jørn Boisen om, at det franske valgsystem er udfordret. Han vurderer, at der efter regeringsdannelsen kan komme diskussioner om, hvorvidt der er behov for at ændre på det politiske system.
Siden den franske revolution har der været fem republikker. Det har tidligere været på tale i Frankrig at gå over til en sjette republik. Jørn Boisen, tror dog ikke, at en ny republik vil blive til virkelighed i den nærmeste fremtid.
»Det tror jeg ikke kommer til at ske. Men et første skridt ville være at ændre valgsystemet. Det ville være et blødt skridt mod en ny republik«, siger han.
fortsæt med at læse
