Libanon havde alt: penge, byliv og demokrati. Men landet er igen og igen blevet skueplads for regionens magtkampe og ligger nu i ruiner. Måske kan Hizbollahs krise blive Libanons chance.

Jetsettets legeplads blev suget ind i regionens magtkampe og knust. Nu kan Nasrallahs død være en ny begyndelse for Libanon

Martyrpladsen i Beirut er et barometer på Libanons stemning. I disse dage er den fyldt med fordrevne familier, der har brug for vand og mad efter Israels angreb, som blandt andet dræbte Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Ritzau Scanpix
Martyrpladsen i Beirut er et barometer på Libanons stemning. I disse dage er den fyldt med fordrevne familier, der har brug for vand og mad efter Israels angreb, som blandt andet dræbte Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Libanon er martyrernes land. For tilhængerne af Hizbollah-militsen blev der fredag aften føjet en ny til rækken: Gruppens leder, Hassan Nasrallah, skriver sig ind i en meget, meget lang række af personer, som afhængigt af religiøst tilhørsforhold og politisk ståsted enten er skurke eller martyrer for de utallige krige, konflikter og ulykker, der i årti efter årti er regnet ned over Libanon. Det er sigende, at den nok mest kendte bog om Libanon, journalisten Robert Fisks om borgerkrigen, hedder ’Pity the Nation’.

Meget passende hedder den centrale plads i Beirut også Martyrpladsen. Det er nationens hjerte, Rådhuspladsen, Christiansborg Slotsplads og Den røde plads på Nørrebro samlet i én plads, hvis man skal sammenligne med Danmark. Det er her, Libanons befolkning fester, demonstrerer, kæmper og – især – lider.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her