Man kan rolig sige, at Israels sagnomspundne spionvæsen har bevæget sig fra den ene yderpol til den anden. For et år siden haglede kritikken ned over tjenesterne med ansvaret for statens sikkerhed, da Hamasbevægelsen udløste sit overraskelsesangreb, dræbte 1.200 mennesker og tog 251 gidsler med sig hjem til Gazastriben.
I dagene efter det, der bliver kaldt for »Israels 11. september«, var tiden til selvransagelse, for hvordan gik det til, at hverken spiontjenesten Mossad, landets interne sikkerhedstjeneste Shin Bet, cyberafdelingen Enhed 8200 eller den militære tjeneste Aman havde gode nok kilder til at afværge noget så kolossalt som 7. oktober-angrebet?


























