Grundlæggeren af whistleblower-mediegruppen WikiLeaks tilstod amerikanske anklager om spionage, fordi juridiske og politiske bestræbelser på at beskytte hans frihed ikke var tilstrækkelige.
»Jeg valgte i sidste ende friheden frem for en retfærdighed, der var urealistisk«, siger Assange tirsdag morgen under en høring i et udvalg i Europarådet i Strasbourg.
Det er Assanges første offentlige kommentar siden sin løsladelse i juni. Høringen har til formål at øge opmærksomheden om behovet for at beskytte whistleblowere og informanter.
»Jeg er endnu ikke helt klar til at tale om det, jeg har været udsat for. Isolationen har sat spor, som jeg forsøger at slippe for«, siger han videre.
53-årige Julian Assange kunne i juni vende tilbage til sit hjemland, Australien, efter at have erklæret sig skyldig i sammensværgelse ved at få fat i og videregive dokumenter fra det amerikanske militær.
Med tilståelsen har han indgået en aftale med amerikanske myndigheder, som betyder, at fængselsstraffen, som skulle udmåles til ham, svarer til den tid, han allerede har afsonet i fængslet Belmarsh i Storbritannien.
Dermed er Assange tilbage i sit hjemland som en fri mand, 14 år efter at WikiLeaks offentliggjorde klassificerede dokumenter fra det amerikanske militær. Dokumenterne handlede om USA’s krige i Irak og Afghanistan.
Aftalen med USA betyder, at Assange aldrig vil kunne anlægge sag for at forsvare sig mod USA’s spionageanklager.
»Der kommer aldrig en høring om det, der skete«, siger han.
Nu skal han tilpasse sig et normalt liv efter mange års fængsel, siger han. Han skal blandt andet lære at være far for to børn, der er vokset op uden ham.
Efter offentliggørelsen af de hemmelige dokumenter i 2010 blev Assange anklaget for at have begået to tilfælde af seksuelle overgreb i Sverige.
Sveriges anklagemyndighed udstedte herefter en arrestordre på Assange, som søgte asyl og fik ophold på Ecuadors ambassade i London.
Siden blev overgrebssagerne i Sverige droppet, og britisk politi hentede - med Ecuadors tilladelse - Assange på ambassaden.
I samme periode rejste de amerikanske myndigheder tiltale mod Assange i WikiLeaks-sagen, og han endte i Belmarsh-fængslet, hvor han opholdt sig, mens han gentagne gange ankede afgørelser om udlevering til USA.
Julian Assange og hans advokater frygtede, at han ville blive idømt dødsstraf, hvis han blev udleveret til retsforfølgelse i WikiLeaks-sagen i USA.
ritzau
fortsæt med at læse
