Hver torsdag samles klubben af gamle spionchefer i podcasten ’One Decision’, hvor den tidligere britiske MI6-leder Richard Dearlove er en fast, storagtig vært, der vender verdenssituationen med kolleger fra sin hemmelige fortid.
En tilbagevendende gæst er den forhenværende amerikanske forsvarsminister Leon Panetta, der var direktør for CIA under Obama-regeringen, da efterretningstjenesten i 2011 fandt og dræbte al-Qaeda-lederen Osama bin Laden efter 10 års intens menneskejagt.