Artiklen er opdateret kl. 21.00.
Ukrainerne mistænker Rusland for med overlæg at have bombet det nationale børnehospital i Kyiv i juli, som statsminister Mette Frederiksen (S) besøger tirsdag.
Statsministeren mødte patienterne og var tydeligt mærket, da hun med blanke øjne tog den sengeliggende teenager Alina hånd. Den 16-årige pige blev hårdt ramt under krigen, hvor missiler faldt i november, og hendes mor kastede sig over hende for at redde sin datter.
»Hun har fået ødelagt det meste af sin krop og er kun i live, fordi hendes mor lagde sig oven på hende, så hun ikke blev dræbt. Det gjorde moren, mens missilangrebet stod på. Grusomheden er voldsom, og Rusland kommer, tror jeg, ikke til at stoppe ved Ukraine«, siger Mette Frederiksen.
Tirsdag lå pigen og ventede på en operation, mens hun holdt sin grædende far i hånden. Hospitalet er stadig i brug, men dele skal genopbygges, da det som det nationale hospital har en vigtig rolle med specialiserede læger.
»1.000 dage er alt, alt for lang tid«
Statsministeren er rejst til Ukraine for at markere, at det er 1.000 dage siden, Rusland gik ind i Ukraine.
»1.000 dage er alt, alt for lang tid med krig i Europa. Vi skulle have stoppet det her for længst, og man kan kun vinde freden i Europa, hvis vi tør gør det, der skal gøres. Derfor bliver Ukraine nødt til at få endnu mere hjælp af os andre«, siger Mette Frederiksen.
Ukraine blev i weekenden ramt af det hårdeste angreb siden august, som ramte flere dele af infrastrukturen, og mange tusinde ukrainere står uden vand og strøm og over for en vinter, som ventes at blive den hårdeste hidtil i krigen.
»Hvis ikke Europa og Vesten er villige til at stå op for sig selv, så er der ikke noget Europa på et eller andet tidspunkt«, siger statsministeren.
På turen annoncerede hun en ny donation til Ukraine på en milliard kroner, som skal gå til ukrainsk våbenindustri.
Frygter op mod 100.000 nordkoreanske soldater
Mette Frederiksen udtaler sig under besøget også om de nordkoreanske soldater, som bistår Rusland i invasionen. Hun frygter, at antallet af soldater kan vokse til et stort omfang.
»At der er tropper direkte involveret er en meget, meget voldsom eskalering fra Ruslands side. Omfanget kan blive rigtig stort. Vi kender det ikke, men vores modsvar må blive det samme«, siger Mette Frederiksen.
Det vides ikke med sikkerhed, hvad Rusland har tilbudt Nordkorea for at sende styrker til Ukraine, som kæmper på russisk side. Mette Frederiksen kalder det en rød linje og minder om, at Rusland kan slutte krigen, hvis landet virkelig vil.
»Nordkorea blander sig direkte med tropper, og det burde være den næste røde linje for os. Jeg er ikke tilhænger af den afventende tilgang, og jeg tror grundlæggende ikke, at Putin ønsker fred«, siger hun.
Som modsvar har USA givet Ukraine tilladelse til at affyre langtrækkende amerikanske missiler direkte mod Rusland. Ifølge Rusland er der blevet nedskudt fem ud af seks missiler, og ifølge Ukraine blev et russisk våbendepot ramt af, hvad der kan være langtrækkende missiler.
Indsættelsen kan have langtrækkende konsekvenser.
»Jeg ved ikke, hvad Nordkoreas intention er, men jeg ved, at det, der forener Iran, Nordkorea og Rusland, er en meget stor afstandtagen, hvis ikke også had til alt, hvad Vesten står for, og hvem vi er«, siger Mette Frederiksen.
Præsident Volodymyr Zelenskyj frygter også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, sender mange nordkoreanere ind i Ukraine.
»Putin har sendt 11.000 nordkoreanske styrker til Ukraines grænser. Bidraget kan vokse til 100.000«, sagde Zelenskyj tirsdag i en tale til EU-Parlamentet.
En russisk modoffensiv ved hjælp af nordkoreanske styrker ventes i Kursk-regionen for at genvinde russisk territorium, som Ukraine kontrollerer.
ritzau
fortsæt med at læse
