Indbyggerne i central del af Libanons hovedstad opfordres til at lade sig evakuere forud for mulig våbenhvile.

Israel udsender varsel om evakuering af det centrale Beirut kort før ventet våbenhvile

Røg efter israelske luftangreb rejser sig over Libanons hovedstad, Beirut. Foto: Fadel Itani/Ritzau Scanpix
Røg efter israelske luftangreb rejser sig over Libanons hovedstad, Beirut. Foto: Fadel Itani/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

For første gang under den igangværende konflikt mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah har Israels militær tirsdag eftermiddag udsendt et evakueringsvarsel, der gælder for det centrale Beirut.

Det oplyser en talsmand for det israelske militær ifølge Reuters.

Varslingen er udsendt, få timer inden Israel og Hizbollah ventes at indgå en aftale om våbenhvile i Libanon.

Tidligere på eftermiddagen angreb det israelske militær mindst 20 mål i Beirut.

Ifølge militæret var det ’et omfattende angreb’ rettet mod Hizbollah-mål.

Inden angrebet udstedte Israels militær en ordre om evakuering af indbyggerne i de sydlige forstæder til Beirut.

Men det er altså ifølge Reuters første gang, at militæret også opfordrer indbyggerne i den centrale del af hovedstaden til at lade sig evakuere.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her