Spiralkampagnen, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 1970’erne uden samtykke fik lagt spiral op af danske læger, er et folkedrab, siger landsstyreformand Múte B. Egede (IA) i et interview med DR-programmet ’Deadline’.
»Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu«, siger han.
En undersøgelse er i gang af sagen, ligesom 143 af kvinderne har sagsøgt den danske stat. Kvinderne kræver samlet 43 millioner kroner af staten for krænkelse af deres menneskerettigheder. Múte B. Egede tilføjer over for DR, at han mener, at der er grundlag for en undskyldning over for de ramte kvinder.
Der blev under spiralkampagnen opsat spiral på omkring 4.500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år – mange uden samtykke. En spiral er en form for prævention.
Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende. I juni 2022 blev det muligt for ofrene at få gratis behandling af en psykolog eller psykoterapeut.
Den igangværende undersøgelse af spiralsagen er aftalt mellem den danske regering og Naalakkersuisut og forventes færdig i 2025. Den skal udrede, hvilke politiske initiativer, der lå bag spiraloplægningerne, ligesom den skal undersøge, hvordan spiralopsætninger i Grønland foregik, og tvungen prævention på grønlandske piger på danske efterskoler.
Det grønlandske Naalakkersuisut har desuden selv sat gang i en undersøgelse, som handler om nyere sager efter 1992. Den ventes også færdig til maj, skriver KNR.
Sagen er blandt andet blevet beskrevet af DR i podcasten ’Spiralkampagnen’ samt i flere artikler. Her fremgår det, at spiralerne var myndighedernes strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
Ekspert: Forsættet mangler
Professor emeritus ved Syddansk Universitet Frederik Harhoff afviser dog, at der er tale om folkedrab.
Frederik Harhoff er ekspert i folkeret. Og han har tidligere været dommer ved FN’s Internationale krigsforbrydertribunal og var retschef ved ICTY, Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien.
Han forklarer, at definitionen af folkedrab er, at man dels skal have haft til hensigt at nægte en etnisk, national, racemæssig eller religiøs gruppe retten til at eksistere som gruppe, og dels at man med dette forsæt skal begå en eller flere af de fem handlinger, der nævnt i Folkedrabskonventionen, som er fra 1948.
En af de fem handlinger er netop tvangsmæssig sterilisering af gruppens kvinder.
»Og det er desværre nok dét, der er sket i Grønland«, siger Frederik Harhoff til Politiken.
»Men når steriliseringen af de grønlandske kvinder ikke er sket med det særlige forsæt at nægte grønlænderne retten til at eksistere som gruppe i Grønland, er der ikke tale om folkedrab; det mentale forsæt mangler simpelthen«, siger han.
Det udelukker dog ikke, at der er tale om et voldsomt indgreb.
»Steriliseringen af eller tvangsmæssig opsættelse af spiral i de grønlandske kvinder ligner voldsomme krænkelser af deres menneskerettigheder, men det er ikke folkedrab«, siger Frederik Harhoff.
Kvindernes advokat håber på ny politisk bevågenhed
De grønlandske kvinders advokat, Mads Pramming, er enig med landsstyreformand Múte B. Egede i, at der er tale om et folkedrab, og fortæller samtidig, at det var noget at det første, de valgte at se på, da han blev advokat i sagen.
Han håber meget, at Egedes kommentar i ’Deadline’ kommer til at føre til en ny politisk bevågenhed:
»Jeg håber, at den her kommentar får politikerne til at få øjnene op for, hvad de har sat gang i, og hvad det er for en kamp, de skal kæmpe i retten«.
Endelig er han sikker på, at kommentaren betyder rigtig meget for kvinderne:
»Selvfølgelig betyder det meget for kvinderne, at de har opbakning«.
ritzau
fortsæt med at læse
